I Danmark kan ministerier og regeringer forberede og træffe vigtige politiske beslutninger uden skriftlig dokumentation for vigtige dele af grundlaget. I nogle tilfælde er der også tvivl om, hvad der er besluttet, og hvem der har besluttet det. Denne besynderlige situation betyder, at ministerier og regeringers sagsbehandling gennem årtier har ...

Åbenhed om beslutningsgrundlag vil føre til bedre beslutninger, mindske risici for fejl og skabe større tillid, forklarer ekspertudvalg og anbefaler ændringer i offentlighedsloven. Ved overvejelser om lovændringer bliver det afgørende at få præcise formuleringer, så formålet bliver opnået. Ekspertgruppe anbefaler åbenhed om beslutningsgrundlag En ekspertgruppe præsenterede 29. januar rapporten ”Håndtering ...

De politiske bestræbelser på at få undersøgt beslutningsprocessen i minksagen har den paradoksale konsekvens, at journalister og medier er helt afskåret fra aktindsigt i sagen. Dokumenter, der normalt er omfattet af aktindsigt, er mørkelagt. Det er i strid med miljøoplysningsloven og kan betyde, at vigtige oplysninger ikke kommer frem – ...

Nyt direktiv for whistleblowere risikerer at give svag beskyttelse og begrænsede muligheder for at afsløre ulovligheder, viser undersøgelse fra Mediernes forsknings – og innovationscenter på SDU. Whistleblowere i Danmark er dårligt beskyttet. Et nyt EU-direktiv vil styrke beskyttelsen, men formålet svækkes, fordi direktivet lægger op til, at whistleblowere først skal ...

Anden coronabølge er over os, og regeringen har indført nye restriktioner. Styrelser, ministerier og regering fastholder lukketheden om beslutningsgrundlag. Vi må derfor fortsat gætte på, hvilke faglige vurderinger regeringen har haft som grundlag. Samtidigt er forslag til ny epidemilov sendt i høring med 4. november som svarfrist. En ny lov ...

Oluf Jørgensen har sendt en redegørelse til Folketingets Retsudvalg To kommissioner - Demokratikommissionen og Ytringsfrihedskommissionen - har i år anbefalet, at offentlighedsloven fra 2013 ændres for at sikre mere åbenhed og bedre adgang til aktindsigt til gavn for demokratiet. Ni ud af Folketingets ti partier har efterlyst mere åbenhed. Det ...

Danmark blev delvis lukket ned den 11.marts på grund af coronakrisen. Meddelelsen blev givet af statsminister Mette Frederiksen på en pressekonference, og siden har centrale myndigheder og ministre givet informationer om udviklingen, forbud og anbefalinger på coronasmitte.dk og daglige pressekonferencer. Den aktive information fra centrale myndigheder og ministre er massiv ...

Regeringen har fået stærk kritik for at præsentere udspillet til udligningsreform uden at fremlægge vigtige dele af beslutningsgrundlaget. Nogle politikere og kommentatorer giver udtryk for, at lukketheden er helt usædvanlig, men den er faktisk normal i en dansk lovgivningsproces. Lukketheden giver muligheder for at styre informationsstrømmen til medierne, og Jyllands-Posten ...

I Danmark er det muligt for ministerier og regeringen at hemmeligholde konsekvensanalyser, der er beslutningsgrundlag for lovforslag og andre politiske initiativer. Offentlighedslovens brede undtagelser begrænser også folketingsmedlemmers muligheder for indsigt. Politikere, der forhandler i forligskreds, kan heller ikke regne med at få samme beslutningsgrundlag, som embedsværket og regeringen har. De ...

Folketingets Ombudsmand har i oktober 2019 konkluderet, at det var i orden, at Finansministeriet hemmeligholdt prognoser for omkostninger ved ændringer i bilsalg. Konklusionen er meget overraskende, fordi ombudsmanden tidligere har ment, at der var aktindsigt i prognoser. Ved implementering af politiske beslutninger vil prognoser ofte indgå i det faglige grundlag, ...