Provinskommuner mister statsskove for millioner af kroner

I dyb hemmelighed lægger miljøminister Karen Ellemann sidste hånd på en omfattende salgsliste over danskernes skove i disse dage, men hvilke kommuner, der står til at miste deres skove, vil Ellemann ikke ud med. Listen er ikke omfattet af offentlighedsloven, påstår man i ministeriet.

Træer fældet i stor stil i tidligere statsskove. Foto: Kjeld Hansen.

Det er den forventede placering af det nationale testcenter i Østerild Plantage i Thy, der har udløst det hemmelighedsfulde brandudsalg. Selvom staten ejer Østerild Plantage, vil det alligevel koste et trecifret millionbeløb af indrette centeret, og de penge skal skrabes ind ved at sælge statsskove og statsejede ejendomme i provinsens kommuner.

De mange thyboer, der stadig begræder tabet af Østerild Plantage, kan have en særlig stor interesse i at vide, hvad bliver det næste oppe hos dem, men det kan de altså ikke få at vide. ”Listen er hemmelig”, påstår spindoktorerne i miljøministeriet, ”fordi den indgår i forberedelserne til næste års finanslov”.

Ti lokaliteter til salg

Fra en højt placeret kilde i statsskovvæsenet, der dog ikke vil citeres, forlyder det, at der er opført ”ca. 10 lokaliteter” på salgslisten over statsejede ejendomme og plantager i Thy og Hanherred. Mere ønsker vedkommende ikke at fortælle. ”Listen skal ikke ud til debat, før vi har besluttet, hvilke skove vi vil sælge. Der er ingen grund til at skabe uro inden da”, siger kilden.

Også borgere i andre dele af provinsen kommer til at finde sig i, at der bliver solgt ud af arvesølvet.

Gamle statsskove fældet

Miljøministerens opgave er at skaffe 225 mio. kroner til den slunkne statskasse, men det bliver ikke nemt. Ejendomsmæglere med speciale i køb og salg af danske og svenske skove advarer direkte mod at sælge for tiden. Man må belave sig på priser, der er mindre end det halve af niveauet for bare to år siden, påstås det.

Denne øvelse med brandudsalg af danskernes skove for at skaffe nogle millioner til statskassen blev også gennemført i 2004-2005. I Thy alene mistede lokalsamfundene 366 hektar skov til gengæld for et engangsbeløb på 17,2 mio. kr. – til den centrale statskasse. Lokalt fik man ikke en øre.

Ordet ”mistede” giver god mening, fordi netop de frasolgte thy-skove ligger sønderhuggede i dag. De nye ejere valgte straks at kapitalisere træerne i skovene ved at fælde dem.

Skove til halv pris

I perioden 2001 til 2007 har skiftende miljøministre solgt 964 hektar statsskove for at skaffe 64,6 mio. kr. til statskassen. Gjaldt skovpriserne fra denne salgsperiode også i dag, ville det betyde, at Karen Ellemanns brandudsalg kunne nøjes med at omfatte 3.360 hektar. Med dagens lave prisniveau bliver det nærmere det dobbelte.

Salget dengang af de 964 hektar statsskov ramte otte kommuner, der har det til fælles, at de alle ligger langt væk fra København. Det var udelukkende provinskommuner i det vestlige Jylland, der mistede offentlige skove.

Testcenter koster 172 mio. kr.

Men der er næppe nogen vej udenom nok et udsalg. Testcenteret i Østerild Plantage vil koste mindst 172 mio. kr. ifølge et ikke-offentliggjort notat, som Grontmij Carl Bro har udarbejdet for Finansministeriet. Derefter har finansministeren givet Karen Ellemann ordre til at sælge skove og andre ejendomme for 225 mio. kr. Salg af skove skal finansiere rydningen af Østerild Plantage.

For at gøre komikken fuldendt har miljøministeren angiveligt skaffet de første 20 mio. kr. til nyplantning af skov i Thy, som erstatning for ødelæggelsen af Østerild Plantage. Om det passer, kan man heller ikke få bekræftet, da den slags beslutninger også er hemmelige.

Med mindre Dansk Folkeparti vil løfte sløret i denne sag. Det er immervæk regeringens støtteparti, der skal bære den finanslov igennem folketingssalen, som miljøministeren skal skaffe 225 mio. kr. til ved at holde brandudsalg af statsejede skove.

SKOVSALG 2001 til 2007

[table “10” not found /]

(kilde: aktindsigt hos Skov- og Naturstyrelsen, maj 2010)

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Miljøoplysninger

2 kommentarer til “Provinskommuner mister statsskove for millioner af kroner
  1. Søren Wium-Andersen siger:

    Kommentar:
    Hvorfor skal staten nærmest ‘forære’ skovene til private?

    SKOVPOLITIK
    SØREN WIUM-ANDERSEN
    BIOLOG

    STATEN HAR i perioden 2001 til 2007 solgt 18 skove i Jylland dækkende 965 hektar eller mere end det dobbelte af det areal, der nu skal fældes i Østerild.
    De billigste skove kunne erhverves for kun 40.000 kr. per hektar! Indtægterne for salget var i alt på 65 millioner kroner.

    DET ER SVÆRT at se fornuften i, at staten har opkøbt landbrugsjord til dagspris (100.000-150.000 kr. per hektar) og efterfølgende planter den til (30.000-40.000 kroner per hektar) for derefter at sæl-ge jorden med den plantede skov til en gennemsnitspris på 67.000 kr. per hektar.
    Det ligner en foræring. En oplagt sag for Rigsrevisionen.
    Men ud over at vi som borgere har mistet en masse skattepenge ved salget, så har mange i baglandet tabt en række velerhvervede rettigheder i deres nærområder gennem en indskrænket brugsret til skovene.
    Statsskove har nemlig særlige adgangsvilkår.
    Man kan færdes i skoven døgnet rundt og uden for veje og stier, og skovene lukkes ikke, når der er jagt.

    HVIS STATEN igen sælger ud af skovene, bør staten som minimum kræve, at de eksisterende adgangsforhold bevares for offentligheden.
    Statens skove er FSC-certificerede og er dermed specielt beskyttet på en række områder af be-tydning for naturen.
    Denne certificering bør fremover kræves bevaret ved et salg. For undlader staten det krav, så vil der ske en forringelse af skovenes naturbeskyttelse.

    VED SALG AF skove bør staten samtidig sikre, at købet ikke finansieres ved, at alt træet i skovene hugges og sælges til det nærmeste varmekraftværk, hvilket er sket.
    Dersom disse betingelser opfyldes, kan jeg ikke se noget negativt ved salg af statens skove.
    Tværtom er der grund til at nævne, at det i dag netop er i enkelte af de private skove, at man finder den biologiske mangfoldighed, der med rette efterlyses i de statslige skove.
    Havørnen, der nu har indfundet sig som ynglefugl mange steder, har således kun et enkelt rede-sted i en statsskov.

  2. Kjeld Hansen siger:

    To forhold er påfaldende og kunne godt fortjene en nærmere forklaring: Hvorfor sælger staten sine skove til langt under kostprisen? Hvorfor er der så stor forskel på hektarpriserne, selv inden for samme skov? Nogle skove koster mere end dobbelt så meget som andre.
    Hele fremgangsmåden med at diktere et politisk udsalg, uanset om der er et marked eller ej, kan godt virke foruroligende. I hvert fald virker de økonomiske argumenter ikke overbevisende.
    Endelig er der spørgsmålet om, hvem der får disse skove til en billige pris. Der ER fremtrædende Venstre-politikere iblandt de nyslåede skovejere. Sågar en enkelt fra den daværende miljøministers egen hjemby…
    Så kan det vist ikke siges meget klarere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer