Regeringens udspil om sundhedsvæsenet giver mindre offentlighed

Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder. Sådan er overskriften på regeringens forslag til ændringer i organiseringen af sundhedsvæsenet. De foreslåede ændringer vil betyde, at de folkevalgte regionsråd erstattes af mere statslig styring. Mindre offentlighed vil være det mest sikre resultat.

Regeringens forslag er præsenteret i en reklamepræget publikation, der er spækket med fotos af glade hænder og ansigter samt velklingende ord om nærhed, sammenhæng, mindre administration og kvalitet i behandlingen, uafhængig af postnummer.  Link til regeringens publikation:

https://www.regeringen.dk/nyheder/sundhedsreform/

Mere statslig styring

Det fremgår af publikationen, at de folkevalgte regionsråd skal nedlægges. Regionernes sundhedsforvaltninger ændres til statslige enheder og “skal i høj grad gennemføre nationale beslutninger, uden at disse skal være genstand for lokale politiske uenigheder” (side 8).

Som overbygning til de regionale sundhedsforvaltninger oprettes en ny statslig administration: Sundhedsvæsen Danmark. Den skal ligesom de regionale sundhedsforvaltninger have en bestyrelse med overvægt af professionelle.

Sundhedsministeriet med ministeren i spidsen vil have den øverste magt over sygehusene i hele landet, men publikationen giver ikke en klar beskrivelse af kommandolinjer og ansvar i den nye organisering. Et vigtigt spørgsmål er: I hvilket omfang får sundhedsministeren kompetence til at fastsætte retningslinjer og træffe beslutninger om sygehusenes forhold eventuelt i samarbejde med ordførere fra partier, der står bag en politisk aftale.

Præsentation i reklamesprog

Publikationen, der har 41 sider, lægger stor vægt på, at ændringer skal sikre mere nærhed og bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praksis. I et reklameagtigt sprog bliver det fremstillet som om regeringen har opdaget et hidtil overset problem. Nu skal der endelig gøres noget med etablering af 21 nye sundhedsfællesskaber.

Formidlingen i den reklameprægede form har regeringens kommunikationsenhed sørget for. Denne spin-enhed hører under Statsministeriet og blev etableret i efteråret 2015.

Publikationen indeholder ingen beskrivelse endsige evaluering af det hidtidige arbejde for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet. Overhovedet ikke.

Sammenhæng mellem forebyggelse og behandling ved sygehuse, kommuner og praksis har faktisk i mange år været et vigtigt emne. Der er sundhedskoordinationsudvalg i de enkelte regioner, sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne plus en lang række praktiske initiativer.

Se vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202287

Når beslutningsprocessen vendes på hovedet

I ly af offentlighedslovens brede undtagelser kan en beslutningsproces nemt vendes på hovedet. En afgørende politisk beslutning kan træffes uden grundlag i saglige oplysninger om de faktiske forhold, evalueringer af gældende ordninger og konsekvensanalyser af forslag.

Meget tyder på, at forslaget til ændringer startede med en politisk aftale mellem regeringspartier og Dansk Folkeparti om at nedlægge regionsrådene. Derefter har det været en bunden opgave for embedsværket at strikke noget sammen.

Når beslutningsprocessen vendes på hovedet, er de faglige præmisser ikke så vigtige, og de vil typisk blive sammenvævet med politisk-taktiske hensyn. Anmodninger om aktindsigt vil med stor sandsynlighed blive afslået med henvisning til offentlighedslovens undtagelser for lovforberedende arbejde, ministerbetjening og udveksling af dokumenter mellem ministre og enkelte medlemmer af Folketinget.

Når regeringen ikke fremlægger et sagligt beslutningsgrundlag bliver det desto vigtigere, at medier belyser forslaget. Det er bl.a. relevant at undersøge, om 21 nye sundhedsfællesskaber kan give bedre rammer for sammenhæng end de eksisterende sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Om administrative udgifter når eksisterende forvaltninger suppleres med Sundhedsvæsen Danmark og nye sundhedsfællesskaber. Om professionelle bestyrelser kan sikre bedre beslutninger end regionsråd, der har repræsentanter for alle egne af regionen og politisk ansvar overfor befolkningen.

Mindre offentlighed

Der er klart mere åbenhed ved regioner end ved statslige forvaltninger. Det hænger bl.a. sammen med, at styrelsesreglerne for kommuner også gælder for regioner. Det hænger også sammen med, at offentlighedslovens undtagelser for lovforslag, ministerbetjening og udveksling mellem ministerier og enkelte folketingsmedlemmer kun er relevante for statslige forvaltninger.

Ligesom kommunalbestyrelser skal regionsråd med få undtagelser drøfte sager og træffe beslutninger på møder for åbne døre. Dagsordener til disse møder skal være offentligt tilgængelige før møderne, og det skal klart fremgå hvilke emner, der skal behandles. De stående udvalg i kommuner og forretningsudvalget i regioner holder ikke møder for åbne døre, men dagsordener skal være offentlige.

Regionspolitikernes ansvar omfatter ventetider ved behandling, koordinering med kommuner og praksisser, ambulanceberedskab, sprogproblemer ved patienters kommunikation med udenlandske læger og meget andet.

Politikerne i regionsråd skal stå til regnskab over for befolkningen både for beslutninger, de træffer og for forhold i sygehusvæsenet, de har undladt at træffe beslutning om. Derfor er det typisk ikke svært for sundhedspersonale, pårørende og medier at få regionspolitikere fra forskellige partier og alle egne af regionen i tale.

Offentlighed og politisk ansvar hos folkevalgte politikere i regionsrådet forsvinder med regeringens forslag. Det afløses af statslige embedsværk, professionelle bestyrelser og i den sidste ende sundhedsministeren samt møder mellem ministeren og ordførere fra partier, der står bag en politisk aftale. Beslutningsprocesser vil med forslaget blive gennemført bag lukkede døre, og aktindsigt vil kunne afvises efter offentlighedslovens undtagelser for ministerbetjening mv.

Som der står skrevet i regeringens publikation, skal magten flyttes til nationale beslutninger, uden at disse skal være genstand for lokale politiske uenigheder.

Del dette:
Udgivet i Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser