Sigtelse mod Hjort er ude af proportioner

De aktuelle sigtelser om landsforræderi rejser vigtige spørgsmål om balancen mellem beskyttelse af efterretningstjenester og demokratisk kontrol. Total lukkethed dur ikke i et demokrati, og i kølvandet på de aktuelle sager bliver det vigtigt, at Folketinget drøfter og sikrer klare rammer for efterretningstjenesterne. Claus Hjort er tilsyneladende sigtet, fordi han har bekræftet til medier, at der er et samarbejde mellem den amerikanske efterretningstjeneste NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der giver NSA adgang til oplysninger, der passerer Danmark i en af internettets hovedårer. Nogle ansatte ved FE er sigtet, og FE-chefen Lars Findsen har været varetægtsfængslet siden december. Mediernes ret til beskyttelse af kilder er også angrebet.

Denne artikel har været bragt som kronik i Jyllands-Posten 21. januar.

Tilsynets pressemeddelelse og FE-kommissionens konklusioner

Det vakte opsigt, da Tilsynet for Efterretningstjenesterne i 2020 offentliggjorde en pressemeddelelse. Efter kritisk undersøgelse af materiale fra whistleblowere vurderede tilsynet bl.a., at ”det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.”

FE-kommissionen blev nedsat for at undersøge forholdene. Kommissionen blev pålagt en udvidet tavshedspligt, og rapporten fra december er hemmelig bortset fra nogle overordnede konklusioner. Det fremgår bl.a., at FE-kommissionen har fået flere oplysninger end tilsynet, og at kommissionen vurderer, at der ”ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven.”

Masseovervågning er dokumenteret

Hverken tilsynet eller kommissionen offentliggør, at det handler om overvågningssamarbejdet mellem FE og NSA, der længe har været almindeligt kendt. Snowden offentliggjorde i 2013 oplysninger om NSA’s masseovervågning. Det fremgår bl.a., at NSA har indgået aftaler med efterretningstjenester i en række lande bl.a. Danmark.

Videregivelsen til NSA fra kabler på dansk område omfatter store mængder rådata bl.a. telefonsamtaler, mails, sms-beskeder, Skype-opkald og Facebook-beskeder. Det er oplyst, at NSA bl.a. har brugt adgangen til at spionere mod statsledere, toppolitikere og højtplacerede embedsmænd i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig. Snowden forklarede til en komité under EU-parlamentet: ”Jeg kan fortælle jer, at uden at rejse mig fra min stol, kunne jeg have læst de private meddelelser fra ethvert medlem af denne komité såvel som enhver almindelig borger.”

NSA har tilsyneladende lovet, at tapning af rådata fra dansk område som udgangspunkt ikke må omfatte danske statsborgere, og der sker derfor en vis filtrering. Tilsynets pressemeddelelse tyder på, at der alligevel bliver videregivet ”en betydelig mængde” oplysninger om danske statsborgere”. FE-kommissionen nøjes med at offentliggøre, at oplysninger om danske statsborgere ikke ”generelt” bliver videregivet i strid med loven. Den hemmelige rapport indeholder formentlig indikationer for omfanget.

Sager om tavshedspligt for trusler mod statens sikkerhed

I 2006 blev FE-medarbejderen Frank Grevil dømt til 4 måneders fængsel for at videregive en FE-rapport om en trusselsvurdering, der var udarbejdet til regeringen før beslutningen om dansk deltagelse i Irakkrigen. Videregivelsen til Berlingske Tidende skete først på et senere tidspunkt, hvor der var offentliggjort tilsvarende rapporter i andre lande. På baggrund af oplysninger fra daværende FE-chef fandt landsretten alligevel, at offentliggørelsen medførte risici for, at FE’s udenlandske samarbejdspartnere ikke ville give oplysninger i samme omfang som hidtil.

Anklagemyndigheden rejste også straffesag mod journalister og redaktør ved Berlingske Tidende, men de blev pure frikendt. Retten konkluderede, at den offentlige interesse i beslutningen om krigsdeltagelse havde en sådan vægt, at de tiltalte handlede i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse.

Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jakob Scharf gav en række oplysninger til bogen ”Syv år for PET”, der skulle udkomme i 2016. Han blev anklaget for at overtræde tavshedspligten 28 steder i bogen, bl.a. ved citatet: ”Paskontrollen er en god lejlighed til at kigge lidt nærmere på folk, uden at du nødvendigvis afslører, at det er efterretningstjenesten, der er på spil. Det handler selvfølgelig om at gøre det på en måde, hvor man ikke kan se, at der har været nogen i bagagen. Det skal gå hurtigt, for du har ikke adgang til bagagen i særlig lang tid. Man vil normalt også være optaget af at komme til at kigge i folks håndbagage og elektroniske genstande. Østre Landsret frifandt i februar 2020 for dette citat og alle andre bortset fra en enkelt passage, der bekræftede en konkret oplysning, der havde været offentliggjort tidligere. Straffen blev en bøde på 10.000 kr.

Disse straffesager blev behandlet som overtrædelser af tavshedspligten. I de aktuelle sager sigter anklagemyndigheden for landsforræderi. Denne regel er langt mere alvorlig, og blev sidst anvendt over for en østtysk spion for godt 40 år siden.

Pressefriheden bliver truet

Ved sager om overtrædelse af tavshedspligt er journalister og redaktører beskyttet mod at skulle vidne om kilder. I 2011 offentliggjorde TV 2, at jægersoldater skulle indsættes i krigen i Irak. Forsvarets ledelse udtalte, at offentliggørelsen betød alvorligt forøgede risici for de danske soldater, og anklagemyndigheden anlagde retssag for at få oplysninger om kilden. Sagen endte ved Højesteret, der fritog journalister for vidnepligt med henvisning til, at jægersoldaternes indsættelse i Irak havde samfundsmæssig betydning.

I de aktuelle sager forsøger anklagemyndigheden at omgå pressens ret til kildebeskyttelse med sigtelser om landsforræderi. Ud fra de oplysninger vi kender om Claus Hjorts udtalelser, er sigtelsen for landsforræderi helt ude af proportioner.

Menneskerettighedskonventionen beskytter whistleblowing om ulovlige forhold

Menneskerettighedsdomstolen traf i 2013 en vigtig afgørelse for grænsen mellem beskyttelse af efterretningstjenester og ytringsfrihed. En ansat hos en rumænsk efterretningstjeneste havde fået kendskab til ulovlige aflytninger af journalister, politikere og forretningsfolk. Han rapporterede til overordnede, men de greb ikke ind. Derefter orienterede han pressen og blev dømt i Rumænien. Menneskerettighedsdomstolen fastslog, at afsløring af ulovlige aflytninger er vigtig for et demokratisk samfund, og at straf mod whistlebloweren var i strid med menneskerettighedskonventionen. Domstolen lagde vægt på, at whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at oplysningerne om ulovlige forhold var korrekte.

Straf for whistleblowing om NSA’s adgang til overvågning af politikere og embedsmænd fra vore nabolande vil være i strid med menneskerettighedskonventionen, der både er ratificeret af Danmark og vedtaget som dansk lov. Det samme gælder for anklagemyndighedens angreb på pressens kildebeskyttelse. Ytringsfriheden for kritiske ytringer gælder i samme grad for ytringer, der forsvarer samarbejdet mellem FE og NSA.

Balancen mellem hemmeligholdelse og demokratisk kontrol

Danmarks sikkerhed skal tages alvorlig, og efterretningstjenester arbejde er meget vigtig. Det er nødvendigt at hemmeligholde specifikke oplysninger, men det er samtidigt vigtigt med demokratisk kontrol for at undgå misbrug. Total lukkethed dur ikke i et demokrati.

I kølvandet på de aktuelle sager bliver det vigtigt, at Folketinget drøfter og sikrer klare rammer for efterretningstjenesterne. Der er udviklet internationale principper for balancen mellem hensyn til statens sikkerhed og offentlighed på grundlag af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Tshwane-principperne). Europarådets parlamentariske forsamling har i 2013 anbefalet at tage hensyn til disse principper, og de fortjener at blive kendte i Danmark.

Mere information bl.a. om begrænsning af aktindsigt, klassificering og Tshwane-principperne findes i Hemmelig eller offentlig information om sikkerhed og krig, kapitel i bogen Robust Mandat, DJØF-forlaget 2016.

Del dette:
Udgivet i Analyser, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser