Svinekød bugner af farlige bakterier

Kød inficeret med svinebakterier fylder mere og mere i de danske supermarkeder. Myndighederne og forhandlerne er ligeglade, mens forskerne er bekymrede.

ILLUSTRATIONSFOTO: Mængden af MRSA-inficeret svinekød i danske supermarkeder stiger med stor hast. Kødet på billedet er ikke nødvendigvis inficeret med MRSA. Foto: Sofie Andersen

 

Se en illustreret version af denne historie: Historien kort her

Af Esben Christensen

Flæskesteg med sprøde svær, honningglaseret skinke, saftig medisterpølse og sylte. Svinekød er lig med juletraditioner i Danmark, selvom vi godt ved, at vores lyserøde venner ikke er gode for sidebenene.
Men måske er der en anden og langt farligere risiko ved de gode danske svin. Der er nemlig en stor risiko for, at kødet er inficeret med den smitsomme MRSA-bakterie, som kan give alt fra bylder til betændelse i hjerteklapperne og rygmarven og i værste fald en dødelig blodinfektion, der slår hvert femte af sine ofre ihjel.

Læs mere om MRSA-bakterien her

Inficeret kød fylder køledisken

Køber man i supermarkederne 10 pakker dansk svinekød, vil man sandsynligvis have fået mindst ét MRSA-inficeret produkt med hjem i bæreposen. Det fastslog Danmap, et program under Fødevareministeriet, der har til opgave at overvåge mikrobakterier i madvarer, i sin 2011-rapport, der viste, at 10% af det dansk-producerede svinekødet var inficeret med den farlige bakterie. Det er tæt på en fordobling fra 2010 til 2011 og dobbelt så meget som i importeret svinekød.
Risikoen ved at håndtere og spise kødet er imidlertid meget svær at vurdere. Fødevarestyrelsen, der har til opgave at garantere fødevaresikkerheden, mener slet ikke, at der er en risiko.
– MRSA smitter ikke fra kød, så derfor har vi ingen bekymring for fødevaresikkerheden i forbindelse med den her stigning, fastslår Alice Sørensen, der er souschef i Fødevarestyrelsen.
Hun forklarer styrelsens kontante holdning med henvisning til EFSA, der er EUs overvågende organ indenfor fødevarer.
– Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen beviser for forhøjet risiko for smitte i forbindelse med håndtering eller indtagelse af mad, der er inficeret med CC398, lyder EFSAs politik i en e-mail fra presseofficer James Ramsey.

Forskerne er uenige

I forskerkredse er der imidlertid ikke samme sikkerhed som i de offentlige organer. Og netop formuleringen, at der ikke på nuværende tidspunkt er beviser, møder kritik.
– Det er rigtigt, at vi ikke har nogen tilfælde, hvor det er bevist, at folk er blevet smittet ved at håndtere eller spise kødet. Men det betyder langt fra, at det ikke er sket. MRSA-bakterien smitter ved kontakt, og når bakterien er til stede i så meget kød, er det almindelig logik at gå ud fra, at nogen er blevet smittede den vej, siger Hans Jørn Kolmos, der er forskningsleder på afdeling for klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og en af landets fremmeste MRSA-eksperter.
Han bakkes op af Frank Aarestrup, der arbejder som professor og forskningsleder ved DTU Fødevareinstituttet med speciale i antibiotikaresistens.
– Det er desværre typisk for myndigheder ikke at ville anerkende problemet, før man kan bevise sammenhængen 100 procent. Vi har de senere år set en stor stigning i antallet af smittetilfælde, hvor patienten ikke har været i direkte kontakt med svin, og det er helt umuligt at bevise, om smitten kommer fra et andet menneske eller fra kød. Men vores nuværende viden sandsynliggør, at det kan ske, og sandsynligvis er sket, at forbrugere er smittede gennem kød, fastslår han.

Et problem i en helt ny klasse

Hos Fødevarestyrelsen er forskernes kritik imidlertid ikke noget, der giver grund til at genoverveje retningslinjerne.
– Vi tager ikke stilling til forskernes interne diskussioner. Det er helt i forskeres natur, at nogen er uenige og vi kan ikke lade vores retningslinier dreje i vinden efter, hvem der præsenterer sine synspunkter bedst lige nu. Vi er nødt til at se på validiteten af den pågældende forskning, og vi har det fint med at henholde os til EFSA, lyder det fra Alice Sørensen.
Den holdning overrasker ikke forskerne, der ser med stigende bekymring på udviklingen i MRSA-smittede mennesker, som er omtrent fordoblet siden 2007.
– Det er ikke så mærkeligt, at de benægter smittefaren ved håndtering af kødet. For så ville MRSA pludselig være     en problematik i en helt anden klasse. Så handler det om fødevaresikkerhed frem for blot hygiejne i landbruget. Derfor er man interesseret i at nedtone problemet, da man ellers vil være nødt til at gøre noget. Man er bedre dækket ind ved at benægte smittefaren, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

Forhandlerne gør ikke noget

Det inficerede kød hober sig altså op i de danske supermarkeder i rekordfart. Alligevel er MRSA ikke på dagsordenen i de supermarkeder, der sælger det.
– Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger på alle de her områder, og så længe de garanterer, at der ikke er en risiko, er det ikke noget, vi bekymrer os om, udtaler Monica Klepp Bjerrum, der er kommunikationschef i Dansk Supermarked, som blandt andet ejer Føtex, Bilka og Netto.
I henhold til Købeloven har køberen af enhver vare ellers ret til at få oplyst eventuelle fejl og mangler ved den pågældende genstand, hvilket betyder, at supermarkederne har ret til at få oplyst, om der er påvist MRSA-smitte i de svin, de køber. Men det er ikke noget, kæderne benytter sig af.
– Det betyder simpelthen ikke noget for os. Vi henholder os til Fødevarestyrelsen og så gør vi ikke mere ved det, lyder det fra Monica Klepp Bjerrum.

Der skal lig på bordet

Ifølge forskerne på området strander indsatsen mod MRSA altså ved, at myndighederne forlanger klokkeklare beviser, før de vil gribe ind.
– Før myndighederne vil gøre noget, skal de have beviser og de får ikke nogen beviser, før de gør noget. Derfor sker der ikke noget, lyder forklaringen fra Frank Aarestrup.
– Det er ligesom sikkerhedsseler i biler. De blev også først installeret, da der var sket en masse dødsfald. Det er nemmere at forebygge end at helbrede, men det er til gengæld svært at påvise, at man har forebygget et problem. Derfor skal der nok desværre også lig på bordet i denne sag, før der bliver gjort noget, lyder hans dystre forudsigelse.
Frank Aarestrup så gerne, at handel med inficerede dyr blev forbudt og at alle besætninger i den forbindelse blev testede for MRSA.
– Men det koster en masse penge og det er kun myndighederne, der har den slags magt og penge. Så før de anerkender MRSA som et problem for fødevaresikkerheden, sker det ikke.

Del dette:
Udgivet i Resistente bakterier

En kommentar til “Svinekød bugner af farlige bakterier
  1. Holger Øster Mortensen siger:

    Fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil ikke skride ind over for svinebesætninger med MRSA 398 bakterier, men henviser i stedet til købeloven (!!!) En ualmindelig kynisk holdning til et sundhedsproblem, der kan få den spanske syge eller tuberkulose til at ligne en let snue. Hvor mange skal dø inden alvoren går op for vores politikere? Og hvem har vredet armen rundt på ministeren?

    Det industrielle svinebrug er blevet os alle en klods om benet, og den syge produktionsform skal omgående lægges radikalt om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer