Vildledning om klagevej i miljøsag

Landmænd har spredt giftigt gylle med store mængder zink og kobber.

Sagen illustrerer, at der er stærkt brug for forenkling og effektivisering af klagesystemer om afslag på aktindsigt

 Gylleforurening

Der er konstateret et højt indhold af zink og kobber i gyllen fra to producenter af smågrise. Gyllen er spredt på markerne til seks landbrug, hvor grænseværdierne for zink og kobber er overskredet. Disse oplysninger fremgår af rapporten “Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord” fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).

Vildledning og langsommelighed

DR-journalist Kristian Sloth anmodede Centeret om aktindsigt i identiteten på de seks landbrug og de to griseproducenter, men fik afslag 22. oktober 2015. DCE skrev i afgørelsen, at den kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, og det gjorde Kristian Sloth 16. november.

Fem måneder senere har Kristan Sloth modtaget besked om, at Natur- og Miljøklagenævnet afviser at behandle klagen, “da nævnet ikke har kompetence”. Afvisningen er besluttet af formanden på nævnets vegne og dateret 14. april 2016.



Natur-og Miljøklagenævnet brugte 5 måneder på at konstatere, at det ikke har kompetencen. Nu har nævnet oversendt klagen til ministeriet, der har kompetencen, men til gengæld ikke har nogen erfaringer med miljøoplysningsloven.

Et diffust klagesystem

Der er ikke etableret et særligt klageorgan for afgørelser, der hører under miljøoplysningsloven.

Natur- og Miljøklagenævnet er klageorgan ved sager, hvor nævnet er klageinstans for selve miljøsagen f.eks. en miljøgodkendelse. Nævnet er desuden klageorgan for afgørelser om aktindsigt ved “halvoffentlige” organer bl.a. forsyningsvirksomheder, der er omfattet af miljøoplysningsloven.

I andre tilfælde må klager rettes til et ministerium, Statsforvaltningen, Energiklagenævnet eller en anden særlig klageinstans.

Det kan være svært at vide, hvilken klagevej, der gælder i en sag. DCE tog fejl i sagen om gylleforurening, og Natur- og Miljøklagenævnet brugte 5 måneder på at konstatere, at nævnet ikke har kompetencen.

Et effektivt klagesystem

Forløbet illustrerer, at der er brug for forenklinger og effektivisering af klagesystemet. Et fælles klagesystem kan sikre ekspertise og ensartet praksis.

En klar praksis kan forbedre kvalitet og hurtighed ved sagsbehandlingen hos de mange forvaltninger, der skal træffe afgørelser som første instanser. Et effektivt klagesystem vil betyde, at behovet for at klage bliver mindre.

Der er flere muligheder:

  1. Natur- og Miljøklagenævnet, der har mange klagesager om natur og miljø, kan gøres til klageorgan for alle sager efter miljøoplysningsloven.
  1. En anden og bedre mulighed er at etablere et nyt klagenævn med særlig ekspertise i aktindsigt efter miljøoplysningsloven.
  1. Den tredje og bedste mulighed er at etablere et nyt fælles klagenævn for alle sager om aktindsigt, uanset om de hører under offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven.

Min rapport om effektiviteten ved administration af offentlighedsregler er for nylig afleveret til Journalistforbundet og publiceret på forbundets hjemmeside. Se rapporten

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser