Sagen om flytning af Kystdirektoratet er mørkelagt

Gennem et helt år har NORDJYSKE Medier forgæves forsøgt at få offentlighed om flytningen. Ombudsmanden gik i første omgang ind i sagen, men opgav i anden omgang.

MOluf Jørgensen konkluderer, at Danmark overtræder Aarhus-konventionen, fordi der ikke er sikret en ret til at få prøvet centrale myndigheders hemmeligholdelse af miljøoplysninger. Foto: Ole Akhøj

Oluf Jørgensen konkluderer, at Danmark overtræder Aarhus-konventionen, fordi der ikke er sikret en ret til at få prøvet centrale myndigheders hemmeligholdelse af miljøoplysninger. Foto: Ole Akhøj

Den pludselige flytning

I starten af februar 2014 – for cirka et år siden – besluttede Statsministeriet, at Kystdirektoratet skulle flyttes fra Transportministeriet til Miljøministeriet.

Journalisterne Caspar Birk og Lars Teilmann fra NORDJYSKE Medier gik hurtigt i gang med at søge efter en forklaring på flytningen.

Kystsikring har stor offentlig interesse og ikke mindst i Nordjylland. Statsministeriet henviste journalisterne til Transportministeriet, der afslog anmodning om aktindsigt efter den nye offentlighedslovs undtagelse for ministerbetjening.

Kritik fra Ombudsmanden i første omgang

NORDJYSKE Medier anmodede Folketingets Ombudsmand om en vurdering af Transportministeriets afslag. I udtalelsen fra Ombudsmanden 17. september 2014 får Transportministeriet besked om, at sagen skulle afgøres efter miljøoplysningsloven.

“Udtalelsen har væsentlige konsekvenser, fordi betingelserne for at få aktindsigt er lempeligere i miljøoplysningsloven end i offentlighedsloven. Transportministeriet kan således f.eks. ikke bruge den såkaldte ministerbetjeningsregel, når der er tale om miljøoplysninger,” pointerede ombudsmanden.

I udtalelsen blev henvist til, at begrebet “miljøoplysninger” skal forstås meget bredt ifølge EU-domstolens praksis, og at Kystdirektoratet varetager opgaver, der er centrale for miljøområdet.

Ombudsmanden pegede på, at “flytning af en myndighed til et nyt ministerområde i praksis ofte kan smitte af på de opgaver, som myndigheden varetager, f.eks. på grund af ændret prioritering”.

Link til udtalelse, mediejura.dk september 14

Efterfølgende udleverede Transportministeriet enkelte faktuelle oplysninger om Kystdirektoratets forskellige opgaver, og hvor mange årsværk, der bruges på opgaver, men intet der kunne forklare baggrunden for flytningen.

Efter yderligere spørgsmål fra NORDJYSKE henviste Transportministeriet til, at sagen om flytningen hørte under Statsministeriet. Hermed blev sagen efter 10 måneder sendt tilbage, og Nordjyske måtte igen søge om en forklaring hos Statsministeriet, men uden resultat.

I anden omgang gav Ombudsmanden op

For anden gang sendte NORDJYSKE en anmodning til Folketingets Ombudsmand, men denne gang ville ombudsmanden ikke vurdere sagen. Ombudsmanden skriver i et svar 14. januar 2015, at han ikke vil foretage sig mere i sagen.

Ombudsmanden henviser til, at han selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig grund til en undersøgelse. Ifølge svaret mener ombudsmanden ikke, at der er udsigt til, at en undersøgelse kan hjælpe til yderligere begrundelse for Kystdirektoratets flytning.

Link til udtalelse af 14/1 2015

Statsministeren har kompetencen

Spørgsmålene fra NORDJYSKE handlede om overflytningen af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til Miljøministeriet.

Ifølge grundlovens § 14 skal fordeling af opgaver mellem ministerier besluttes af statsministeren. Formelt skal det ske ved en kongelig resolution efter indstilling fra statsministeren. Derfor var det forkert, at Statsministeriet 7. februar sidste år henviste NORDJYSKE til Transportministeriet.

Ombudsmanden er ikke et klageorgan

Ombudsmanden bestemmer selv, om han vil undersøge en sag. Ombudsmanden er således ikke et klageorgan, der har pligt til at vurdere afslag på offentlighed.

I første omgang gik ombudsmanden ind i denne sag og gav en klar melding om, at miljøoplysningsloven skulle bruges. Ombudsmanden pointerede i september 2014, at offentlighedslovens undtagelse for ministerbetjening ikke kan bruges til at hemmeligholde oplysninger om flytningen af Kystdirektoratet.

Sagen endte igen hos Ombudsmanden i januar 2015, efter NORDJYSKE forgæves havde forsøgt at få dokumentation efter miljøoplysningsloven. Der har været skriftlig kommunikation mellem Transportministeriet, Miljøministeriet og Statsministeriet om flytningen.

En sådan kommunikation kan hemmeligholdes efter den nye offentlighedslov som ministerbetjening, men ikke efter miljøoplysningsloven.

Link til artikel om at den gamle offentlighedslov fortsat gælder

Når Ombudsmanden behandlede sagen i første omgang, virker det besynderligt, at han i anden omgang afviser at undersøge, om ministerierne faktisk har respekteret retten til aktindsigt efter miljøoplysningsloven.

Danmark opfylder ikke internationale krav om klageret

Den grundlæggende internationale krav om offentlighed for miljøoplysninger findes i Aarhuskonventionen, der blev underskrevet i 1998 i Aarhus. Den er ratificeret af mange lande og af EU. Ifølge Aarhuskonventionen (art. 9, 1) skal et land sikre, at afslag på aktindsigt kan prøves ved et uafhængigt klageorgan eller en domstol, der kan træffe bindende beslutning.

Ifølge UNECEs guide til Aarhuskonventionen (2000 side 126) skal det enkelte land sikre en særlig hurtig og gratis adgang til prøvelse. Det gælder også for et land, der bygger kontrollen på domstolsprøvelse.

Der er ikke etableret en særlig hurtig og gratis (eller billig) procedure for sager om aktindsigt ved domstole, og Folketingets Ombudsmand beslutter selv, om en sag giver anledning til prøvelse.

Hemmeligholdelsen af baggrunden for flytningen af Kystdirektoratet illustrerer problemet. Min konklusion er, at Danmark overtræder Aarhus-konventionen, fordi der ikke er sikret en ret til at få prøvet centrale myndigheders hemmeligholdelse af miljøoplysninger.

Politikere kræver svar

NORDJYSKE har spurgt række medlemmer af Folketingets transportudvalg, om de kender til baggrunden for flytningen af Kystdirektoratet. Det gør de ikke, og flere medlemmer har nu fulgt op på sagen med spørgsmål om årsagen til flytningen af Kystdirektoratet. Ministre skal svare på spørgsmålene i Folketinget.

Jf artikel i Nordjyske 19/1 2015Samme artikel i fuld version (PDF)

Læs også Nordjyskes gennemgang af sagen fra 11. januar 2015: Spillet om sandheden

 

Forskningschef emeritus og offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Udgivet i Aktindsigt

En kommentar til “Sagen om flytning af Kystdirektoratet er mørkelagt
  1. Georgi Mitchew siger:

    Det er naturligvis interessant at finde ud af hvorfor Kystdirektoratet, der
    ressortmæssigt har ligget under Transportministeriet i mere end 100 år, blev flyttet til miljøministeriet.
    Endnu mere interessant er det vel, hvorvidt flytningen har haft betydning for sagsbehandlingen af det foreliggende tilbud til Kystdirektoratet om at kystsikre hele den jyske vestkyst
    med Poul Jakobsens trykudligningsrør.
    Har Åbenhedstinget indsigt i dette forhold og har det i givet fald spillet ind i overvejelserne om at “gå ind” i sagen?
    Det er ganske dramatisk når en sag “mørklægges” og jeg mener det har afgørende betydning at få klarlagt hvilken interesse offentligheden i al almindelighed har i at få belyst årsagen til at et direktorat flytter fra et til et andet ministerium.
    På forhånd tak
    venlig hilsen
    Georgi Mitchew

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

olufJ403a Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt.
Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Ældre blogs

Abonner på nye indlæg

Anbefalet

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Åbenhedstingets om Miljøoplysningsloven
Den gamle offentlighedslov gælder inden for miljøet. Det giver nogle særlige fordele i den slags sager.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Offentlighedslov
Sitet er et samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Offentlighedsportalen
Især oversigten over undtagelser er vigtig.

Klageorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Natur og Miljøklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden
Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer