Høringssvar til forslag om ændring af miljøoplysningsloven, sep. 2013

Forslaget om harmonisering med den nye offentlighedslov blev stoppet, og miljøoplysningsloven henviser i dag  fortsat til den gamle offentlighedslov. Læs her høringssvaret fra september 2013 og den artikel, der præsenterede det (denne indledning tilføjet den oprindelig artikel den 9. februar 2017):

SYNSPUNKT: Ny miljøoplysningslov strider afgørende mod EU-regler

Af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad

Den ny miljøoplysningslov er ikke mindre end en katastrofe. Den strider på en lang række områder mod EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger. Frem for at sikre adgang til vigtige miljøoplysninger, smækker myndighederne i for aktindsigt med de nye regler. Den nye lov vil være et markant tilbageskridt. Der er lagt op til en ny langvarig fase med kampe om enkeltsager og fortolkninger.

Den nye miljøoplysningslov er sendt i høring, før Miljøministeriet planlægger at fremsætte den som lovforslag. Lovforslaget følger på mange punkter den nye offentlighedslov. Der er planlagt en hurtig vedtagelse i Folketinget.

Hvor der generelt omkring en offentlighedslov er relativt vide rammer for de enkelte lande til selv at bestemme grænsen for åbenhed, gælder det ikke for miljøoplysninger. Her er der med Aarhus-konventionen og EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger ganske klare internationale regler, som har været udmøntet i Danmark i Miljøoplysningsloven.

Når et nyt forslag til Miljøoplysningslov gennemfører de samme indskrænkninger, som skete med offentlighedslovens vedtagelse i foråret 2013, vil der derfor være tale om en lang række paragraffer i direkte modstrid med direktivet.

Vi anbefaler Miljøministeriet at ændre på alle de punkter i lovforslaget. Men næppe med nogen effekt. Alt er formentlig handlet af.

Den 29. marts 2001 stødte tankskibet ”Baltic Carrier” sammen med fragtskibet ”Tern” nær Falsters kyst. Efter sammenstødet slap 2.400 tons tung, tyktflydende bunkerolie ud i vandet. Olien drev i de følgende dage ind på de nærliggende kyster og ind i Grønsund omkring Farø, skriver Danmarks Miljøundersøgelser, DMU.

Oliesyndere kan leve i skjul

Hvis ikke loven bliver ændret, vil myndigheder blive sat i en meget vanskelig situation. Skal de følge den nye lovs indskrænkende bestemmelser eller internationale regler og deres fortolkning?

Et eksempel på det dilemma er oliesyndere på havet, der får en bøde af Forsvaret. Her skriver Miljøministeriet, at det skal holdes hemmeligt med den nye lov, mens det helt klart efter EU-direktivet er oplysninger, som Forsvaret har pligt til at udlevere. Hvad skal Forsvaret gøre – følge loven og dens bemærkninger eller følge EU-direktivet. Følger Forsvaret den nye lov, risikerer det med stor sandsynlighed at tabe i EU. Følger Forsvaret EU-reglerne, risikerer det at få problemer med at være gået for langt i forhold til loven.

Med en lov, der på en række punkter strider så klart mod internationale regler, er der lagt op til en meget lang tovtrækning mellem borgere og myndigheder for at få fastlagt en ny praksis.

Vi har allerede været igennem årevis af slagsmål om at få myndighederne til at følge den nuværende Miljøoplysningslov, især om reglerne for adgang til databaser. Med den nye lov må vi begynde forfra med en langvarig strid om enkeltsager for igen at få fastlagt den samme praksis, som blot følger af EU-direktivet.

Lovforslaget er sendt i høring til den 27. september. Formentlig er det allerede stemt af mellem de samme forligspartier, der stod bag den nye offentlighedslov, dvs. regeringen, venstre og konservative.

Se lovforslaget med korrekturtegn indsat af ministeriet.
Se vores høringssvar.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Analyser, Miljøoplysninger

7 kommentarer til “Høringssvar til forslag om ændring af miljøoplysningsloven, sep. 2013
  1. Kirsten Merrild siger:

    Jeg rystes dagligt i mødet med den virkelige verden. Det forekommer mig, at tiden er kommet til at trække de projektioner om intelligens, indsigt og menneskelige kapacitet tilbage til mig selv, som jeg troede at kunne finde blandt de mennesker, som siges at regere landet.
    Det er forståeligt, at regeringen ønsker en lovgivning, der tillader, at deres arbejde kan hemmeligholdes.
    Og jeg tænker dagligt, hvad der mon skal til, før vi starter en generalstrejke.

  2. Underskrift indsamling mod forringelse af miljøloven.
    http://www.skrivunder.net/miljoloven#form

  3. Kim444 siger:

    Nå, skal landbruget nu have flere lempelser af gylle og CO2 udledninger, som resten af samfundet ikke skal delagtiggøres i?
    -Eller er det mere profitmageri i de efterhånden ikke-eksisterende og fredede naturreservater, både på lands og til vands, der er målet?
    -Eller er det ‘bare’ nye giftskibe der fordækt skal sejles ind i danske havne, fordi det ikke lykkedes sidste gang?

    Hver eneste gang de laver den her slags lynforslag omhandlende miljøloven, som borgerne bevidst og forsætligt ikke oplyses om, så kommer der som regel en efterfølgende regning, som alle andre end de pågældende suspekte politikere kommer til at betale.

    Er der noget at sige til, at Danmark efterhånden er det land i vesten der har den mest udbredte politikerlede, næst efter USA??

  4. Den danske stats tiltagende mørkelægning af muligheder for aktindsigt er uacceptabel. Fænomenet trives i sær på miljø- og sundhedsområdet, hvor man med samme metoder skjuler mangelnde implementeringer af EUdirektiver mv. I kampen mod sundhedsskadelige kæmpevindmøller har vi i udbredt grad stødt på disse problemer og kan ikke få relevante akter udleverede, men kun udenomssnak.

    Der må da eksistere muligheder for at f eks Folketingets Ombudsmand eller Advokatsamfundet eller andre ressourcestærke kan rejse sagerne mod staten de relevante steder.

    Kan Åbehedstinget ikke belyse disse muligheder?

    Mvh

    Mauri Johansson, MHH
    Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin

  5. Gunni Ærtebjerg siger:

    Vi påstås at leve i et af verdens bedste demokratier, men skal et demokrati fungerer, skal alle oplysninger i Grundtvigs ånd være tilgængelige for vælgerne. Det indebærer også, at diverse eksperter, offentlige myndigheder m.fl. har en forbandet pligt til at kommunikere deres viden ud til hele befolkningen, så der er et fagligt grundlag at diskutere og tage stilling ud fra, også selvom det er ubelejligt eller ubehageligt. Det er ikke ligefrem en fornøjelse efter at have påvist landbrugets skyld i havmiljøproblemerne i 1980’erne , at tage rundt i landet og holde foredrag i landbrugs- og venstrevælgerforeninger, men det er pinedød nødvendigt. Når man fra statens side vil begrænse DK borgernes adgang til oplysninger om miljødata og -problemer, er det en katastrofe, som oven i købet strider mod Svend Aukens Aarhus konvention og gældende EU-regler. Det havde jeg ikke lige set komme fra denne regering, der ellers har gjort det godt og gennemført mange, nødvendige og upopulære reformer uden at skelne til vælgeropbakning. Det er jo næsten helt Fogh’sk, der i sin første nytårstale sagde, at han havde ikke brug for eksperter og lykkedes med at skære en meget stor del af miljøovervågningen væk, især den marine del. Man får mistanke om, at miljøovervågning og -genopretning er for dyrt i regeringens budget og derfor skal nedtones så vidt, det er muligt, selvom man officielt påstår at efterleve EU’s Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og Havstrategidirektiv og at leve op til den danske Miljømålslov. Grundlæggende er det min mening, at klart at lægge alternativerne frem både er i demokratiets ånd og giver størst positivt respons. Fx beskyldtes Superfos i 1970’er stærkt for at forurene det nordlige Lillebælt, men i stedet for som mange af deres kolleger (Keminova, Grindsted Products, Kemisk Værk Køge, Lundbeck m.fl.) at lukke munden og prøve at snige sig uden om problemet, ansatte Superfos en marinbiolog og gik i kommunikation med offentligheden og miljømyndighederne om at få løst problemerne. De opnåede i første omgang en positiv attitude fra befolkningen og fik også løst problemerne. Hvad jeg vil sige er, at nedtone og prøve at skjule problemer giver kun større problemer på længere sigt. At lægge alternativerne ærligt frem giver god basis for demokratiet og sandsynligvis også en mere positiv holdning til beslutningstagerne.

  6. Aktindsigt

    ansvaret blæser
    bort fra ministerens bord
    offentlighedslov

    (fra ‘punktum dk’)

  7. Lesley Christensen siger:

    Hvilke konsekvenser har CHEM TRAILS på vores jord, luft og alle levende væsener inklusiv plante dyr og menneske?

    Vil miljø loven forbyde at man kan kræve svar om disse ?

    Under alle omstændigheder har min henvendelse til Helle Thorning Schmidt herom blot svaret med at hverken hun eller ministeriet kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nye indlæg

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen
. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser