Vigtige oplysninger om Danmarks krigsdeltagelse vil fortsat blive hemmeligholdt. Det har regeringen sikret ved en politisk aftale med et flertal i Folketinget. Den historiske redegørelse kommer derfor i strid mod forskningsfriheden. Rektorerne bør afvise den, skriver Oluf Jørgensen.
Den historiske redegørelse må ikke behandle bombemål, behandling af fanger og andre konsekvenser af de danske krige i Kosovo, Irak og Afghanistan.
Et flertal i Folketinget ønsker en historisk udredning om baggrunden for de politiske beslutninger om krigsdeltagelse, men forskerne får mundkurv om vigtige oplysninger. Rektorkollegiet bør efter min mening afvise at indstille forskere til en opgave, når retningslinjerne i den grad strider mod forskerfriheden.
Politisk aftale om historisk udredning
Den historiske udredning skal handle om baggrunden for Danmarks militære engagementer i Kosovo, Irak og Afghanistan. Oplysninger om bombemål, behandlingen af fanger og andre konsekvenser af krigsførelsen er ikke omfattet.
Regeringen (Venstre) har indgået aftalen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Det Konservative Folkeparti. Link til aftaleteksten
To forskere skal lave udredningen, der skal være færdig inden to år. Rektorkollegiet for Danske Universiteter bliver anmodet om at indstille tre personer til hver af de to stillinger, og partierne bag aftalen skal være enige om, hvem der skal udpeges.
Med den politiske aftale har regeringen afværget et beslutningsforslag om offentliggørelse fra Liberalt Alliance. Link til min tidligere blog om dette forslag
Bilag med retningslinjer
Bilaget til den politiske aftale har retningslinjer, der sætter betingelser for forskernes adgang til materiale og snævre betingelser for publicering.
Forskerne skal som udgangspunkt have adgang til alle dokumenter, der blev sendt til Irak- og Afghanistankommissionen, som regeringen nedlagde sidste sommer.
Det fremgår, at “særligt sensitivt materiale” ikke blev sendt til kommissionen, og dette materiale får forskerne ikke adgang til, medmindre myndighederne godkender.
Myndigheder bestemmer over publicering
Forskerne får pålagt tavshedspligt efter straffelovens regler, og tavshedspligten “gøres i det fornødne omfang løbende til genstand for konkret drøftelse med myndighederne under hensyntagen til statens sikkerhed, rigets forsvar, forhold til fremmede magter eller forholdet til tredjemand”.
Forskerne må ikke gengive klassificeret materiale, medmindre de får samtykke fra myndigheder.
Manuskriptet skal fremsendes til gennemsyn hos myndigheder, der skal vejlede om, “på hvilken måde et forhold kan omskrives eller beskrives, uden at tungtvejende hensyn til fortrolighed og rigets sikkerhed sættes over styr”.
På baggrund af retningslinjerne i den politiske aftale kan myndighederne ikke blot vejlede men reelt bestemme, hvilke oplysninger der må komme frem, og hvilke der fortsat skal hemmeligholdes.
Fortsat hemmeligholdelse
Rutinemæssig klassificering uden tidsfrister er praksis ved forsvaret, og mange vigtige oplysninger om baggrunden for den danske krigsdeltagelse er utvivlsomt klassificerede.
Principielt er klassificering ikke afgørende for, om oplysninger er undergivet tavshedspligt og undtaget fra offentlighedsloven. Visse oplysninger skal holdes fortrolige af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar og udenrigspolitiske interesser, men i betragtning af tiden, der er gået, har disse beskyttelseshensyn ikke længere vægt eller ikke samme vægt.
Vigtige oplysninger om baggrunden for beslutninger om krigsdeltagelse burde klart kunne offentliggøres, men det sker næppe.
Med den nye politiske aftale kan myndighederne og den politiske ledelse fastholde hemmeligholdelsen i strid med de internationale standarder for balancen mellem sikkerhed og offentlighed – Tshwaneprincipperne – som Europarådets parlamentariske forsamling har anbefalet medlemsstaterne at anvende.
Aftalens retningslinjer betyder, at forskerne ikke må publicere vigtige oplysninger uden myndigheders godkendelse og kan blive pålagt at hemmeligholde dokumenters eksistens. Efter min mening bør Rektorkollegiet kræve respekt for forskerfriheden og afvise at indstille forskere, som aftalepartierne kan vælge imellem til opgaven.
Ny jurabog om Danmarks krigsdeltagelse
DJØF-forlaget er på trapperne med den første bog om de juridiske udfordringer ved danske militære missioner i det 21. Århundrede. I bogens kapitel 14 redegør jeg for retsreglerne for hemmeligholdelse og offentlighed om sikkerhed og krig. Se DJØF-forlagets omtale af bogen: Robust mandat.
Skriv et svar