Politisk aftale sikrer hemmeligholdelse om Danmarks krigsførelse

Vigtige oplysninger om Danmarks krigsdeltagelse vil fortsat blive hemmeligholdt. Det har regeringen sikret ved en politisk aftale med et flertal i Folketinget. Den historiske redegørelse kommer derfor i strid mod forskningsfriheden. Rektorerne bør afvise den, skriver Oluf Jørgensen.

Den historiske redegørelse må ikke behandle bombemål, behandling af fanger og andre konsekvenser af de danske krige i Kosovo, Irak og Afghanistan.

Et flertal i Folketinget ønsker en historisk udredning om baggrunden for de politiske beslutninger om krigsdeltagelse, men forskerne får mundkurv om vigtige oplysninger. Rektorkollegiet bør efter min mening afvise at indstille forskere til en opgave, når retningslinjerne i den grad strider mod forskerfriheden.

Politisk aftale om historisk udredning

Den historiske udredning skal handle om baggrunden for Danmarks militære engagementer i Kosovo, Irak og Afghanistan. Oplysninger om bombemål, behandlingen af fanger og andre konsekvenser af krigsførelsen er ikke omfattet.

Regeringen (Venstre) har indgået aftalen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Det Konservative Folkeparti. Link til aftaleteksten

To forskere skal lave udredningen, der skal være færdig inden to år. Rektorkollegiet for Danske Universiteter bliver anmodet om at indstille tre personer til hver af de to stillinger, og partierne bag aftalen skal være enige om, hvem der skal udpeges.

Med den politiske aftale har regeringen afværget et beslutningsforslag om offentliggørelse fra Liberalt Alliance. Link til min tidligere blog om dette forslag

Bilag med retningslinjer

Bilaget til den politiske aftale har retningslinjer, der sætter betingelser for forskernes adgang til materiale og snævre betingelser for publicering.

Forskerne skal som udgangspunkt have adgang til alle dokumenter, der blev sendt til Irak- og Afghanistankommissionen, som regeringen nedlagde sidste sommer.

Det fremgår, at “særligt sensitivt materiale” ikke blev sendt til kommissionen, og dette materiale får forskerne ikke adgang til, medmindre myndighederne godkender.

Myndigheder bestemmer over publicering

Forskerne får pålagt tavshedspligt efter straffelovens regler, og tavshedspligten “gøres i det fornødne omfang løbende til genstand for konkret drøftelse med myndighederne under hensyntagen til statens sikkerhed, rigets forsvar, forhold til fremmede magter eller forholdet til tredjemand”.

Forskerne må ikke gengive klassificeret materiale, medmindre de får samtykke fra myndigheder.

Manuskriptet skal fremsendes til gennemsyn hos myndigheder, der skal vejlede om, “på hvilken måde et forhold kan omskrives eller beskrives, uden at tungtvejende hensyn til fortrolighed og rigets sikkerhed sættes over styr”.

På baggrund af retningslinjerne i den politiske aftale kan myndighederne ikke blot vejlede men reelt bestemme, hvilke oplysninger der må komme frem, og hvilke der fortsat skal hemmeligholdes.

Fortsat hemmeligholdelse

Rutinemæssig klassificering uden tidsfrister er praksis ved forsvaret, og mange vigtige oplysninger om baggrunden for den danske krigsdeltagelse er utvivlsomt klassificerede.

Principielt er klassificering ikke afgørende for, om oplysninger er undergivet tavshedspligt og undtaget fra offentlighedsloven. Visse oplysninger skal holdes fortrolige af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar og udenrigspolitiske interesser, men i betragtning af tiden, der er gået, har disse beskyttelseshensyn ikke længere vægt eller ikke samme vægt.

Vigtige oplysninger om baggrunden for beslutninger om krigsdeltagelse burde klart kunne offentliggøres, men det sker næppe.

Med den nye politiske aftale kan myndighederne og den politiske ledelse fastholde hemmeligholdelsen i strid med de internationale standarder for balancen mellem sikkerhed og offentlighed – Tshwaneprincipperne – som Europarådets parlamentariske forsamling har anbefalet medlemsstaterne at anvende.

Aftalens retningslinjer betyder, at forskerne ikke må publicere vigtige oplysninger uden myndigheders godkendelse og kan blive pålagt at hemmeligholde dokumenters eksistens. Efter min mening bør Rektorkollegiet kræve respekt for forskerfriheden og afvise at indstille forskere, som aftalepartierne kan vælge imellem til opgaven.

Ny jurabog om Danmarks krigsdeltagelse

DJØF-forlaget er på trapperne med den første bog om de juridiske udfordringer ved danske militære missioner i det 21. Århundrede. I bogens kapitel 14 redegør jeg for retsreglerne for hemmeligholdelse og offentlighed om sikkerhed og krig. Se DJØF-forlagets omtale af bogen: Robust mandat.

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser