Åbenhed hindrer ikke hurtige beslutninger under en pandemi

Anden coronabølge er over os, og regeringen har indført nye restriktioner. Styrelser, ministerier og regering fastholder lukketheden om beslutningsgrundlag. Vi må derfor fortsat gætte på, hvilke faglige vurderinger regeringen har haft som grundlag.

Samtidigt er forslag til ny epidemilov sendt i høring med 4. november som svarfrist. En ny lov skal være på plads til marts 2021 til afløsning af den lynbehandlede lov med bemyndigelser til Sundhedsministeren, som Folketinget gennemførte med tre behandlinger 12. marts.  

Magtfordelingen mellem regering og Folketinget er og bliver et centralt spørgsmål.

Sundhedsfaglige hensyn står ikke alene

Ved pressemødet 23. oktober betonede statsministeren sundhedsfaglige hensyn, men det er ret indlysende, at andre hensyn også har betydning. Hvis reduktion af smitterisici var eneste hensyn, så ville grænsen for forsamlinger ikke være sat til 10. Det er ikke nødvendig at være epidemiolog for at regne ud, at jo færre personer, vi er sammen med, desto mindre er smitterisikoen. Totalisolation ville være bedst, men ikke til at holde ud, og økonomien ville kollapse.

Det er selvfølgelig lagt vægt på økonomiske hensyn. Der er også lagt vægt på uddannelse, familieliv, socialt samvær og flere andre hensyn. Der er sikkert også lagt vægt på forventninger om befolkningens opbakning.

Embedsmænd har skrevet oplæg med faglige vurderinger om konsekvenser ved forskellige restriktioner. Oplæg er diskuteret og redigeret i styrelser og ministerier, inden de er sendt videre for at indgå som beslutningsgrundlag for regeringen. Sådan må det være foregået, men det er svært vide, for beslutningsgrundlag bliver som sædvanlig hemmeligholdt. 

Hemmeligholdelse skaber mistillid

Når regeringen fortsat hemmeligheder det faglige beslutningsgrundlag vil tilliden dale. I værste fald fører mistillid til, at bestræbelser på at hindre smitte bliver undergravet.

Ved de første farme, hvor mink var smittet i sommer, skulle dyrene destrueres. Ved de næste skulle de ikke. Nu skal mink i farme med raske dyr destrueres, hvis de befinder sig inden for en radius på 7,8 km fra en smittet farm. Først for nylig har ægtefæller ved smittede minkfarme fået besked om, at de ikke skal møde på deres arbejde, f.eks. som social- og sundhedshjælper på det lokale plejehjem. Destruktionen går så langsomt, at mink når at blive raske med antistoffer inden aflivning. I skrivende stund mener myndigheder, at raske dyr skal aflives, men er formentlig ved at revidere planen.

De faglige grundlag for skiftende meldinger er ikke fremlagt for minkavlerne og den undrende offentlighed. Det burde måske ikke undre Statens Seruminstitut, at minkavlerne ikke har svaret på instituttets spørgsmål om medhjælpere på de enkelte farme.

Åbenhed om faglige vurderinger og politiske afvejninger

Åbenhed om faglige beslutningsgrundlag uden sammenvævning med politiske vurderinger ville styrke embedsværkets incitamenter til at sikre et solidt fagligt grundlag for beslutninger.

Åbenhed med den faglige tvivl, som der sikkert er, ville samtidig give mulighed for nyttige kommentarer og gode råd fra uafhængige faglige eksperter og fra folk, der kender de praktiske forhold.

Faglig viden er nødvendig som grundlag for fornuftige beslutninger, men ikke tilstrækkelig. Afvejningen mellem forskellige hensyn er nødvendigvis et politisk valg, hvor holdninger har betydning. Det gælder ved maskepåbud, forsamlingsforbud og alle andre restriktioner. Når de faglige vurderinger bliver hemmeligholdt bliver de politiske vurderinger også uklare eller skjult.

Åbenhed om faglige vurderinger ville betyde, at de politiske afvejninger også kom frem i lyset. Det ville stimulere til mere saglige og interessante politiske debatter. Det er politikernes fornemste opgave at forklare, hvordan hensyn bliver vægtet ved de enkelte beslutninger.

Den parlamentariske kontrol er svag

Den parlamentariske kontrol foregår typisk med spørgsmål, ministersvar og samråd. Det er svage instrumenter, der ikke sikrer adgang til beslutningsgrundlag.

I nogle tilfælde nedsættes undersøgelseskommissioner, der med flere års forsinkelse og store omkostninger prøver at finde dokumentation, der burde være tilgængelige for offentligheden. Det gælder f.eks. aktuelle kommissioner om Tibetsagen og instrukssagen.

På Folketingets initiativ bliver nedlukningen under den første coronabølge for tiden undersøgt af et ekspertudvalg. Når denne undersøgelse er færdig, kan udvalget fortsætte med grundlaget for restriktionerne under den anden bølge, og sådan kan det fortsætte.

Under en alvorlig epidemi skal der være mulighed for hurtige beslutninger. Under coranakrisen er nogle hurtige beslutninger truffet af regeringen på grundlag af Folketingets bemyndigelse, andre er truffet ved hastelovgivning. Parlamentarisk kontrol er vigtig ved begge former.

Offentlighedslovens brede undtagelser sikrer i realiteten regeringen monopol på vigtige oplysninger. Der er i den grad brug for ændringer, der kan sikre offentlighed om beslutningsgrundlag og et effektivt klagesystem. 

Åbenhed hindrer ikke hurtige beslutninger, men sikrer mulighed for hurtige korrektioner af fejl. Det gælder til enhver tid, men er særlig vigtig i en krisetid.

Denne artikel er publiceret som kronik i Berlingske 30. oktober 2020

Tilføjelse: Statens Seruminstitut har efterfølgende opdaget, at instituttets spørgsmål til minkavlerne kun var blevet sendt til to minkavlere.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer