Ejendomshandler lukket på Statstidende

Ejendomshandlerne i Statstidende er lukket. Statstidende er simpelthen holdt op med at bringe de daglige oversigter over skøder og pantebreve.

Det er en stor forringelse for medier. Mange medier har brugt ejendomshandler fra Statstidende som en del af de lokale nyheder. Andre har fulgt med i, om nogle af de kendte handlede hus. Og endelig har Jyllands-Posten for eksempel brugt oplysningerne i Statstidende til en del af grundresearchen i “Det store ejendomsspil”, der handlede om de store grå ejendomsspekulanter.
Lukningen er sket, uden at medierne har været hørt på forhånd, eller at det har været tydeligt for offentlighed og formentlig heller ikke politikere, at det skete. Politikerne har godt nok vedtaget det, men formuleringer i betænkning og fremlæggelse af lovforslaget er meget teknisk og uden, at man noget sted har kunnet se, at der vil blive tale om et stort tilbageslag for åbenhed om ejendomshandler.

Tværtimod fremstår det som et fremskridt.

Elektronisk tinglysning

Årsagen til lukningen er, at den elektroniske tinglysning nu er åbnet. Allerede da betænkningen om den elektroniske tinglysning blev offentliggjort den 15. februar 2006 kunne man læse på side 348, at det var planen at lukke ejendomshandler på statstidende.

Dog var det pakket ind, så de færreste kunne forstå det. Der stod nemlig, at man vil stoppe med at offentliggøre anmeldte dokumenter, fordi der nu ikke længere var en særlig tidsforskel mellem anmeldelse og tinglysning. Det betød, at Tingbladet ville stoppe. Intet sted stod der, at det var skøder og pantebreve i Statstidende, som dermed ikke længere blev offentliggjort.

Men de to ting er det samme. Anmeldte dokumenter i Tingbladet er simpelthen lig med skøder og pantebreve i Statstidende. Eller var, for det stoppede for et par uger siden.

Ingen debat i Folketinget

Det gav dog ikke debat i Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, formentlig fordi de fleste troede på betænkningens ordlyd om, at det blev lettere at få adgang til de elektroniske tinglyste dokumenter via en pc. Nu skulle oplysningerne være tilgængelige for alle.
I fremlæggelsen af lovforslaget blev der da også lagt op til, at man skulle kunne følge med i tinglysningen i bestemte områder, dvs få oversigter over alle handler i et område.
Det kan man dog ikke i dag. Måske vil Tinglysningsretten senere indføre det.

Køber og sælger mangler
Så er der de oplysninger, som man kan få at se via Tinglysningsretten. Man kan abonnere på oplysninger på enkelte ejendomme og få oplyst, når der er sket en handel eller tinglyst et pantebrev. Men man får ikke – som i sin tid i Statstidende – oplyst køber og sælger, adresse og evt. lejlighedsnummer. Eneste oplysning er dato, matrikelnummer, og at der er sket en handel eller tinglyst et pantebrev. Vil man vide mere, må man henvende sig til Tinglysningsretten og betale 120 kroner.
Den struktur er helt umulig for medierne. Overvågning bliver umulig, ligesom pris er helt urealistisk og i praksis medfører, at kontrol med og indsigt i ejendomsmarkedet er fortid. Det bliver væsentligt lettere for ejendomsspekulanter at holde sig ude af mediernes søgelys.

Det har næppe været politikernes ønske eller plan, da de vedtog loven om elektronisk tinglysning.

Aktiv høring om Statstidende

Med til forløbet hører også, at medierepræsentanter var meget aktive i forberedelsen af den nye lov om Statstidende og dengang tydeligt udtrykte sin interesse i, hvilke oplysninger medierne benyttede, og hvordan de ønskede adgangen.

Det havde Justitsministeriet åbenbart glemt, da det bagefter gik i gang med at forberede loven om elektronisk tinglysning.

Sekretær for udvalget, der i sin tid afgav betænkningen om elektronisk tinglysning, nu konsulent i Justitsministeriet Lennart Houmann, har i dag ingen erindring om, at der var udtrykt et sådant behov for brugen af Statstidende.
Og for medierne druknede det åbenbart dengang – blandt andet fordi ingen medier eller medieorganisationer fik sendt betænkningen om elektronisk tinglysning i høring.

Hurtig løsning er nødvendig
Tilbage står så, at medierne har overset denne udvikling, måske har politikerne også, og nu står vi med problemet.

En umiddelbar løsning vil være, at Tinglysningsretten hurtigst muligt for strikket et tilsvarende system sammen, som Statstidende havde for at offentliggøre handler og pantebreve.

Medier og medieorganisationen må presse på for en sådan løsning.

Men situationen bør også diskuteres af politikere og medier, så vi kan undgå love, som mindsker åbenhed i meget stort omfang uden på forhånd at have en debat om det.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Mulvads blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer