Farmsubsidy offentliggør de danske landbrugsstøttedata – støtten til store danske firmaer rasler ned

Fødevaredirektoratet har givet Farmsubsidy aktindsigt i de samlede danske udbetalinger af EU’s landbrugsstøtte, og organisationen offentliggør disse data på sin hjemmeside senest 21. juni i år. De danske myndigheder har som et af de eneste lande i EU valgt overhovedet ikke at offentliggøre nogen data efter EU-dommen november sidste år. Til gengæld har Danmark sammen med Sverige givet Farmsubsidy aktindsigt i de samlede data, som landene sender til Kommissionen.

Næsten al dansk støtte udbetales som enkeltbetalingsstøtte. Der er ikke meget i eksportstøtte og til egnsudvikling. Foto: Nils Mulvad.

EU-dommen slog fast, at det var i strid med menneskerettigheder om privatlivets beskyttelse at offentliggøre oplysninger om landbrugsstøtte for enkeltpersoner, hvis man ikke kunne se formålet med støtten.

Farmsubsidy har netop besluttet at offentliggøre disse data, så man kan se den konkrete begrundelse for støtten i form af den konto i EU’s budget, som støtten kommer fra.

Forkert dom
Farmsubsidy mener, at dommen er forkert. Når der tildeles landbrugsstøtte, er det til en landbrugsbedrift – ikke til en person. Og det har intet med denne persons private forhold at gøre. Når folk optræder som virksomheder eller offentlige personer, skal der være offentlighed. Når personer er klienter, patienter eller lignende, har de krav på privatlivsbeskyttelse, understreger Farmsubsidy.

Fødevaredirektoratet offentliggør ikke de danske data, fordi det er svært at skille personer fra virksomheder i den samlede liste af 66.120 modtagere.

Det kunne dog lade sig gøre, hvis direktoratet kørte listen over modtageres cvr-numre sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, og på den måde tilførte oplysninger om, hvorvidt virksomhederne var aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Dog vil det formentlig kun ende med offentliggørelse af ganske få beløb, fordi hovedparten af de danske modtagere er enkeltpersoner, interessentskaber eller personligt ejede selskaber. Og støtten til aktieselskaber og anpartsselskaber falder hastigt.

Arla og Danisco får mindre
Nogle af de største modtagere tidligere, Arla og Danisco, er for eksempel virkelig gået ned i støtten. Arla fik 1,1 mia. danske kroner i år 2000. Efter et dramatisk dyk i 2008 fik Arla 180 mio. kr. sidste år (16 pct. af 2000-beløbet).

Danisco fik 718 mio. kr. i år 2000, men kun 105.589 kroner sidste år. For begge virksomheder er der tale om, at det store dyk indtraf i 2008. Her blev der sat ind mod eksportstøtten. I 2009 var den samlede danske eksportstøtte betalt af EU på 354 mio. kr., mens den i 2010 faldt med næsten 40 procent til 218 mio. kr.

Enkeltbetalingsstøtte er den største post
Den såkaldte enkeltbetalingsstøtte udgjorde sidste år 6,8 mia. kr. eller 87 pct. af den samlede udbetalte danske støtte på i alt 7,9 mia. kr. eller 1.1054.041.279 Euro. Gennem årene er den danske støtte faldet, mens den stiger i de nye medlemslande.

Den næststørste post på støttebudgettet er til egnsudviklingsstøtte. Den faldt en anelse fra 2009 til 2010 og udgjorde sidste år mindre end 5 pct. af den samlede støtte.

Blandt de største modtagere af enkeltbetalingsstøtte i Danmark er en lang stribe interessentskaber og personligt ejede firmaer, som ifølge EU-dommen får krænket deres privatliv, når vi andre, der via skatten betaler landbrugs støtten, får at vide, at de har modtaget den.

Undgå misbrug og kriminalitet

Med offentliggørelsen fra Farmsubsidy.org bliver der bedre mulighed for at undgå misbrug, korruption og kriminalitet, ligesom det er lettere at se, om støtten faktisk opfylder formålet.

Farmsubsidy har samlet oversigten over udviklingen i de forskellige støtteordninger i Danmark, oversigten over de største modtagere af enkeltbetalingsstøtte i Danmark og de 1.000 største modtagere af al støtte, samt oversigt over udviklingen for Arla og Danisco. Hent regnearket her.

Farmsubsidy har samlet alle tilgængelige data i Europa og den 10. maj samlet dem og en række kommentarer i indlægget: Millionaires and Missing Money.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Miljøoplysninger

En kommentar til “Farmsubsidy offentliggør de danske landbrugsstøttedata – støtten til store danske firmaer rasler ned
  1. Mona Blenstrjup siger:

    Selvfølgelig skal alle de midler, som skatteborgere betaler til, da offentliggøres.
    Vi skal da vide, hvad pengene går til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer