Regeringens indsats for at bremse antibiotika til svin sker ud fra tilfældige grænseværdier og på et upålideligt datagrundlag. Der er ingen viden om en effekt, ligesom sanktioner mod overtrædelse først vedtages senere.
Hvert 6. svin får i dag for megen antibiotika, men ny kampagne om “Gult Kort” giver ingen garanti for sundhedseffekt. Og den sparkes i gang uden retsgrundlag.
De nye grænseværdier for antibiotika til smågrise er så lempelige, at hvis man anvendte dem på børn, ville det være acceptabelt, at en børnehaveklasse med 25 elever havde syv børn på penicillin – hver dag året rundt.
Her er gårdene med gult kort:
rød prik: 5.000 grise eller flere
gul prik: op til 5.000 grise
Tidligere var der slet ingen grænseværdier, så fødevareminister Henrik Høegh (V) betragter selv sin omdiskuterede ”Gult Kort”-kampagne som et vigtigt skridt fremad i kampen mod overforbruget af antibiotika.
Kampagnen blev skudt i gang i dagene op til jul, da knap 1200 svinebesætninger fik skriftligt besked på, at ministeren betragter deres forbrug som uacceptabelt.
”Gult Kort”-kampagnen har været undervejs i to år, og angiveligt skal den sænke forbruget af antibiotika i svineindustrien med mindst 10 pct. inden år 2013.
Åbenhedstingets aktindsigt kan imidlertid afsløre, at mere end halvdelen af de knap 1200 advarselsbreve, der er sendt ud fra ministeriet, er baseret på mangelfulde eller direkte urigtige data.
Mangelfuldt datagrundlag
På grundlag af det stærkt fejlbehæftede datagrundlag er det ikke muligt at forudsige noget om effekten af kampagnen, som berører omkring 13 procent af de registrerede svinebesætninger i Danmark.
Dertil kommer, at ministeren stadig savner juridisk grundlag for at straffe de svineproducenter, der ikke kan eller vil leve op til hans forventninger.
”Men vi har et lovforslag i støbeskeen,” siger dyrlæge Tim Petersen fra Fødevarestyrelsen..
Han vil hverken røbe tidsplan eller indhold, men peger dog på, at ministeriet har masser af tid, da de første sanktioner tidligst skal uddeles om halvandet år.
Fejl på fejl
Allerede i juli 2010 advarede fødevareminister Henrik Høegh de 1249 største forbrugere af svineantibiotika om den kommende kampagne, men selve retsgrundlaget for at udstede påbud som led i kampagnen kom først på plads i slutningen af november.
Datagrundlaget for at udpege storforbrugerne er imidlertid så fyldt med fejl, at Fødevarestyrelsen selv vurderer, at i alt 669 besætninger af de 1116 ”Gult Kort”-modtagere er udpeget på et åbenlyst fejlagtigt grundlag.
De er derfor angivet i styrelsens liste med et overforbrug på 100 procent.
De 669 besætninger tegner sig for i alt 1,4 mio. af de 2,5 mio. svin i ”Gult Kort”-besætningerne. I november 2010 var der registreret 13,6 mio. svin i Danmark, hvilket skulle betyde, at ca. 18,5 pct. eller hvert 6. svin lever i besætninger med uacceptabelt højt forbrug af antibiotika.
Samkørsel af to databaser
”Gult Kort”-listen er udarbejdet af Fødevarestyrelsen ved samkørsel af to databaser, CHR og VetStat.
Svineproducenterne har pligt til selv at indberette deres besætninger til CHR (Centrale Husdyrbrugs Register), men meget tyder på at registret er præget af mange manglende eller unøjagtige indberetninger.
VetStat-databasen indsamler data vedrørende receptpligtige lægemidler i danske husdyrbesætninger. Indberetning til VetStat-registeret sker fra apoteker, dyrlæger og foderstofvirksomheder, og også her ses der at være alvorlige mangler.
Ifølge Fødevarestyrelsen er det især dyrlægerne, der tegner sig for mangelfulde eller fejlagtige indberetninger, hvor svin f.eks. fejlskrives som kreaturer, eller hvor recepter ikke indberettes.
Dyrlæge Navntoft med 48 på gul liste
Blandt de mest populære ”Gult Kort”-dyrlæger indtager K.E. Navntoft fra Hyovet i Tjele førstepladsen med 48 individuelle kunder på listen.
Ifølge listen har de tilsammen indberettet 147.449 svin til CHR-databasen. Hvis tallene er korrekte, vil det sige, at en enkelt dyrlæge står som ansvarlig for sundhedstilstanden og ordineringen af medicin hos 10 pct. af ”Gult Kort”-svinene.
En videre analyse af dyrlæge Navntofts 48 ”Gult Kort”-kunder afslører imidlertid, at de 20 står opført på fødevareministerens liste med en 100 pct. overskridelse af grænseværdierne.
Det vil sige, at næsten halvdelen af Navntofts problemkunder måske ikke har et overforbrug. Sandsynligvis har de bare rod i indberetningerne.
Ifølge ”Gult Kort”-listen er der i alt 149 dyrlæger involveret i overforbruget af antibiotika, men heraf tegner blot 27 dyrlæger sig for ordineringen til mere end halvdelen af de kritiserede besætninger.
De 27 dyrlæger har ansvaret for 743 ”Gult Kort”-svinebesætninger med i alt 1,8 mio. svin. Af disse er de 319 udråbt som besætninger med et overforbrug på 100 pct.
Antibiotika-forbruget til danske svin løb løbsk i 2009. Glade svin behøver ikke penicillin. FOTO: Kjeld Hansen.
Ordination ude af kontrol
I et åbenhjertigt interview med landbrugsbladet Effektivt Landbrug i november i år har den Danske Dyrlægeforenings formand Arne Skjoldager indrømmet, at ordineringen af svineantibiotika er ude af kontrol. Dyrlægen tjekker ikke længere, om svinene rent faktisk er syge, før han udskriver medicin.
”Vi giver landmanden, det han beder om. Og de fleste er ærlige, for det er ganske enkelt ikke procedure at gå rundt til hver eneste so eller pattegris,” påstod Arne Skjoldager.
Dyrlægeformanden mente, at regeringens mange liberaliseringer af bl.a. dyrlægeloven har skabt de lovløse tilstande, og at politikerne skal tage ansvaret for den liberalisering af medicinforbruget, der er konstateret.
Op i det røde felt
Fødevareminister Henrik Høegh bekendtgjorde straks, at denne udtalelse havde fået ham ”helt op i det røde felt”.
Ministeren fandt det derefter dybt beklageligt, at Arne Skjoldager forsøgte at skubbe ansvaret for det høje medicinforbrug i de danske stalde tilbage på regeringen.
”Der er intet i det, som vi har vedtaget, der forhindrer dyrlægerne i at leve op til de forventninger, som vi har til dem. Nemlig hvis de udskriver recept på recept på recept uden at spørge sig selv, hvorfor er det lige, at vi har så højt medicinforbrug her i Danmark,” fastslog fødevareministeren i Effektivt Landbrug 29/11.
Undtagelser og lempelser i loven
Denne udtalelse fik efterfølgende svinefagdyrlæge Kristian Havn til at reagere.
I et læserbrev til dyrlægeforeningens fagblad skrev Kristian Havn, at siden dyrlægeloven i sin tid blev skrevet, har den nuværende regering og fødevareministeren gennemført en række undtagelser og lempelser, der i dag betyder en så lav besøgsfrekvens ved eksempelvis slagtesvin, at lovlige ordinationer til syge dyr, der ikke er tilset af dyrlægen, faktisk kan gennemføres – og bliver det.
Forbrug ned med ti pct.
Det er et aftalepunkt fra det såkaldte Veterinærforlig fra august 2008, der føres ud i livet med ”Gult Kort”-kampagnen. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre står bag forliget.
Efter to års tovtrækkeri skal forbruget af antibiotika til svin nedbringes med mindst 10 pct. ved hjælp af de såkaldte ”dynamiske grænseværdier”.
Det sker for at imødekomme lægeverdenens gentagne advarsler mod misbrug af veterinær antibiotika som årsag til udviklingen af resistente bakterier-stammer, de såkaldte MRSA-bakterier eller multiresistente stafylokokker.
Siden 2006 har man konstateret, at MRSA-smitten kan springe fra svin til mennesker. Disse svinebakterier kan forårsage meget smertefulde infektioner, der samtidig er både besværlige og udgiftskrævende at behandle i sundhedsvæsenet.
”Der er intet i det, som vi har vedtaget, der forhindrer dyrlægerne i at leve op til de forventninger, som vi har til dem. Nemlig hvis de udskriver recept på recept på recept uden at spørge sig selv, hvorfor er det lige, at vi har så højt medicinforbrug her i Danmark”, fastslog fødevareministeren i Effektivt Landbrug 29/11.
Dynamiske grænseværdier
Foreløbig består ”Gult Kort”-kampagnen dog af ganske små hop på stedet. Der er tale om sætte en proces i gang, forklarer man i Fødevarestyrelsen. Resultatet kan først måles i 2012.
Styrelsen har fastlagt en række grænseværdier, som er udregnet på en sådan måde, at 5-10 pct. af alle svinefabrikker vil ligge over værdierne.
For 2010-11 er grænseværdierne fastlagt, så de svarer til ca. 2 x landsgennemsnittet for 2009. Det var blandt andet en særlig høj stigning i 2009 på hele ni procent i medicinforbruget, der politisk banede vej for et loft over medicinforbruget i hver enkel besætning.
Ingen faglige vurderinger af grænser
Dog er der ikke tale om lægefagligt forankrede grænseværdier, men resultatet af et politisk kompromis.
Reelt ved man intet om effekten af at reducere antibiotika-forbruget med 10 pct. i forhold til problemet med MRSA-bakterierne. Det skyldes bl.a., at Fødevareministeriet ikke har indhentet nogen form for vurderinger af effekten forud for fastsættelsen af de dynamiske grænseværdier.
I Sundhedsstyrelsen ser Statens Serum Institut (SSI) alligevel positivt på kampagnen, fordi der trods alt gøres en indsats for at bremse det stigende forbrug i svinebesætningerne.
Af styrelsens høringssvar fra november 2010 fremgår det imidlertid, at SSI ”har ikke mulighed for at vurdere effekten af det påtænkte fald i forbruget af antibiotika”.
Man ved simpelthen ikke, om kampagnen vil virke.
Syge svin
De nye grænseværdier varierer for de tre aldersgrupper af svin, som man traditionelt opdeler produktionsdyrene i.
Smågrise mellem syv og 30 kilo kan ordineres mest medicin. Grænseværdien går ved 28 ADD pr. 100 dyr pr. dag, hvilket betyder, at over en ni måneders periode kan der i gennemsnit ordineres antibiotika til 28 ud af hver 100 smågrise dagligt, altså næsten 3 ud af hver ti smågrise kan konstant være på antibiotika.
For svin over 30 kilo er grænseværdien langt mere restriktiv med højst otte ADD pr. 100 dyr pr. dag, og for søer er den 5,2 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
Lave grænser for køer
I sammenligning med de tilladte grænseværdier for kvæg bliver det helt åbenlyst, hvor beskedne skridt der tages.
Når det gælder køer, må der højst ordineres antibiotika til 2,6 dyr pr. 100 køer om dagen (2,6 ADD). For kalve er grænseværdien endnu mere restriktiv. Højst 1,2 kalve pr. 100 dyr må være i antibiotikabehandling pr. dag i modsætning til de 28 smågrise.
15 ændringer af love
Der er ingen faglige begrundelser for disse markante forskelle i grænseværdier. Der er tale om politiske beslutninger, hvor industrilandbrugets stærke lobbyist-organisationer med blandt andre svineproducenterne normalt har stærk indflydelse.
Disse organisationer dominerede fuldstændigt høringssvarene, da regelgrundlaget for ”Gult Kort”-kampagnen skulle udformes i november. De holder konstant øje med alle politiske initiativer, der kan påvirke svineindustriens indtjeningsevne i negativ retning.
Siden 2004 har regeringen gennemført hele syv ændringer af husdyrloven og otte liberaliseringer af dyrlægeloven.
Lang horisont
Med ”Gult Kort”-kampagnen har det lange udsigter med reelle ændringer i forbruget af antibiotika. Det viser tidsplanen.
Der satses på en bevidst, langsigtet mentalitetsændring, siger man i Fødevarestyrelsen.
Fødevareminister Henrik Høegh har selv afvist en her-og-nu indsats mod de resistente bakterier. Først når ”Gult Kort”-kampagnen har vist sin værdi, kan der blive tale om direkte indgreb, ifølge ministeren.
Det bliver tidligst i år 2013, hvor forbruget skal være faldet med ”mindst 10 pct.” sammenlignet med 2009.
Kampagne-planen
Kampagnen forløber på den måde, at de knap 1200 advarselsbreve, der blev sendt ud fra ministeriet i december, befinder sig i en ”høringsrunde” på 14 dage frem til midten af januar. Svineproducenter og dyrlæger, der føler sig uretmæssigt anklaget, skal indenfor en frist på 14 dage gøre indsigelse.
Det er altså svineproducenten, der skal bevise sin ”uskyld” og ikke Fødevareministeriet, der skal bevise det modsatte. Dette forhold forklares og forsvares med henvisning til indberetningspligten til de to registre, CHR og VetStat.
Fastholdes det gule kort, får producenten ni måneder til at bringe sit forbrug af antibiotika ned under de ”dynamiske grænseværdier”. Påbuddet omfatter alle svin i besætningen, selvom grænseværdien måske kun er overskredet for en enkelt aldersgruppe.
Skærpet tilsyn frem til sommeren 2012
Når de ni måneder er gået, hvilket tidligst kan blive i oktober 2011, vil de producenter, som ikke har formået at nedbringe deres forbrug tilstrækkeligt, blive sat under skærpet tilsyn.
Der skal så gå yderligere ni måneder med skærpet tilsyn, før der atter foretages en evaluering. Tidligst i sommeren 2012 vil den kunne finde sted.
Intet juridisk grundlag
Hvad der så skal ske, hvis svineproducenten stadig bruger for meget antibiotika, vides ikke. Kampagnen er sat i gang, uden at der er sikret et juridisk grundlag for at uddele sanktioner til sin tid. Det vil komme senere, forsikrer dyrlæge Tim Petersen i Fødevarestyrelsen, men har jo ingen hast de første 18 måneder.
Hverken fødevaremyndigheder, sundhedsvæsen eller ”Gult Kort”-svineproducenterne ved eller kan vide, om kampagnen vil løse MRSA-problemerne. Det skyldes det upålidelige datagrundlag, de beskedne grænseværdier og den manglende lægefaglige vurdering.
For svineproducenterne har kampagnen den særlige dimension, at de heller ikke kan få oplyst konsekvenserne af at negligere fødevareministerens kampagne.
Dyrlæger med størst forekomst af gult kort blandt kunderne
[table “26” not found /]De nye grænseværdier for antibiotika i kvæg- og svinebesætninger fra 1. september 2010:
[table “27” not found /]
ADD er daglig dosis til et dyr ifølge medicindatabasen VetStat. ADD = Animal Daily Dosis.
Hvordan udregner Fødevarestyrelsen grænseværdierne?
Svar: Gennemsnit og grænseværdier udregner Fødevarestyrelsen som løbende gennemsnit over de sidste ni måneder.Grænseværdierne er fastlagt således, at ca. 5 – 10 % af alle svineproduktioner ligger over grænseværdierne.I 2010 og 2011 svarer det til, at grænseværdierne er ca. to gange landsgennemsnittet for 2009. Der er udregnet et gennemsnit og en grænseværdi for hver af de tre aldersgrupper.
Hvad er grænseværdierne for de tre aldersgrupper for svin?
Svar: 1) Smågrise (7-30 kg): 28 ADD pr. 100 dyr pr. dag.2) Svin, herunder polte, over 30 kg, undtagen søer, gylte og orner: 8 ADD pr. 100 dyr pr. dag.3) Søer, gylte og orner: 5,2 ADD pr. 100 dyr pr. dag.
Eksempel: For smågrise behandles 28 dagligt for hver 100 som gennemsnit over 9 måneder.
Hvad sker der, når man får et gult kort?
Svar: Inden udstedelsen af det gule kort har landmanden mulighed for at gøre indsigelser i en høringsrunde. Får landmanden et gult kort, pålægges han at nedbinge antibiotikaforbruget på CHR-niveau til under den fastsatte grænseværdi. Desuden må landmanden i gult kort-perioden alene benytte sig af antibiotika til vand og foder, der er genordineret højest én gang. Et påbud omfatter hele CHR-nummeret, selvom landmanden kun har overskredet grænseværdien i en eller to af aldersgrupperne.
Grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed
Grænseværdierne er en del af veterinærforliget og sætter fokus på antibiotikaforbrug og velfærd i kvæg- og svinebesætninger. Hensigten er, at den enkelte landmand og dyrlæge kan bedømme besætningen i forhold til grænseværdierne og lave tiltag i besætningen, hvis der er brug for det.
Efter 1. september 2010 er det muligt for besætninger – der overholder alle grænseværdier – at rykke op i God landmandspraksis (GLP). Det er dog kun muligt første gang landmanden tegner en sundhedsrådgivningsaftale med sin dyrlæge.
CHR
CHR er Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister, hvor alle besætninger skal være registreret. Baggrunden for opretholdelsen af CHR er et ønske om en hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, som fx BSE, svinepest, fugleinfluenza eller mund- og klovesyge. Den ejendom, hvor besætningen holdes, får et CHR-nummer. CHR-nummeret refererer til ejendommens geografiske placering og altså ikke ejeren.
CHR skal altid være opdateret med de nyeste oplysninger om ejer-og brugerforhold, samt oplysninger om besætningen på ejendommen. Informationerne i CHR er offentligt tilgængelige på Fødevareministeriets hjemmeside for CHR.
VetStat
VetStat er et IT-baseret register i Fødevareministeriet til indsamling og efterfølgende statistisk og forskningsmæssig bearbejdning af data vedrørende anvendelse, ordinering og forbrug af receptpligtige lægemidler, vækstfremmere og coccidiostatika i danske husdyrbesætninger. Indberetning til registeret sker fra apoteker, dyrlæger og foderstofvirksomheder. Informationerne i VetStat er ikke offentligt tilgængelige.
Lov om hold af dyr
Lov nr. 432 af 9. juni 2004 – Lov om hold af dyr
Senere ændringer:
LOV nr 404 af 01/06/2005 § 12
LOV nr 431 af 06/06/2005 § 30
LOV nr 105 af 20/02/2006
LOV nr 1336 af 19/12/2008 § 53
LOV nr 1272 af 16/12/2009 § 6
LOV nr 401 af 21/04/2010 § 2
LOV nr 402 af 21/04/2010 § 2
Lov om dyrlæger
Lov om dyrlæger nr. 433 af 9. juni 2004
Senere ændringer:
LOV nr 431 af 06/06/2005 § 31
LOV nr 105 af 20/02/2006
LOV nr 1557 af 20/12/2006 § 3
LOV nr 1336 af 19/12/2008 § 46
LOV nr 410 af 28/05/2009
LOV nr 411 af 28/05/2009
LOV nr 401 af 21/04/2010 § 1
LOV nr 402 af 21/04/2010 § 1
Lov nr. 105 om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger (Strafskærpelse)
Loven træder i kraft den 1. marts 2006.
Hent listen over alle oplysningerne om gult kort i Google Fusion.
Det er bittersød læsning. Men som jeg ser det, blot endnu et eksempel på hvorledes tiltag evt. lovgivning, der skulle foregive ( eller vise handlekraft) at gøre noget ved problemer i dansk landbrug bliver skudt til hjørnespark/ sendt i udvalg/ sendt til evaluering. Fakta er , at tiden går uden at der sker noget, imedens forsætter svineproduktionen som om intet er sket. At fastsætte grænseværdier uden at kende noget til virkningsgraden er jo også bare et voldsomt slag i gylletågerne.
Det er trist for os som konsumenter, trist for de landmænd, som gør noget ved problemet, men som drukner i den malstrøm de uansvarlige svineproducnter udøver og ønsker at fortsætte med. Utroligt at vores landbrugsminister er ansvarlig for noget så u8dvandet, men forhåbentlig har det ikke noget at gøre med, at han selv er svinebonde.
Det bliver sværere og sværere at finde venstreministre, der er sig deres resort værdige
Et glimrende eksempel på , at svineindustrien med svineministeren i front giver det udseende af, at de gør noget ved overmedicineringen af de danske svin.
Nu skulle slige tiltag jo også nødigt hæmme deres almindelige adfærd og omgang med antibiotika.
Det gør den nye gul-kort-ordning da så sandelig heller ikke.
Så længe vi snakker og røven går så sker der ingenting. Præcist ja – ingenting.
Hej Åbenhedstinget !
Jeres kommentar om grise og børnehavebørn på penicillin er så dum og ubegavet at der må være noget helt galt et eller andet sted.
At politikere ikke er i stand til at skære til benet og stille de rigtige spørgsmål er vi vant til dagligt.
At embedsmændende jubler fordi de har det hele for sig selv kan enhver forstå.
At vi har Verdens laveste antibiotikaforbrug blandt større svineproducerende lande interesserer ingen.
Hvorfor spørger man ikke om hvad minimumsforbruget er og hvorledes vi i Danmark ligger i forhold til minimumsforbruget.
Hvorfor skal vi plages af senilitetsramte journalister når vi rent faktisk er dygtige.
Hvorfor er det en sensation af de dyrlæger der har flest grise under deres opsyn har det største forbrug ?
Osv osv
Hilsen
Uffe Nielsen
Grisedyrlæge
Svineproducenter klar til retssag om gule kort
Af Karsten Himmelstrup
Fredag 25. februar 2011 11:47
Danske Svineproducenter er klar til at tage en principiel retssag om straf med tilbagevirkende kraft.
Formand for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, er nu klar til at trække myndighederne i retten på grund af sagerne om gule kort.
Danske Svineproducenter afventer lige nu en række konkrete klagesager og vil give myndighederne mulighed for at tilrette sig virkeligheden og retsprincipperne. Sker det ikke, kommer der en principiel retssag, siger Henrik Mortensen.
Der dømmes med tilbagevirkende kraft
“Mange har udtalt, at vi har en god sag, og man kan ikke dømme nogen med tilbagevirkende kraft tilbage til tiden før restriktionen overhovedet har været tænkt. Vi har med held haft andre sager for eksempel på transport, og vi er kommet dertil, at vi skal finde ud af, hvem der har retten i denne sag,” siger Henrik Mortensen.
“Uanset hvorfor forbruget har været for højt har producenterne ikke haft mulighed for at ændre adfærd, da de ikke vidste, det ville komme som et myndighedskrav. Man kan ikke dømme med tilbagevirkende kraft,” siger Henrik Mortensen.
En række producenter klager over Fødevarestyrelsens afgørelse i antibiotika-sager.
For eksempel viser en afgørelse, at Fødevarestyrelsen ikke vil dispensere for gult kort ved akut udbrud af sygdom.
Fødevarestyrelsens argument er ifølge Effektivt Landbrug, at beregning af en besætnings gennemsnitsforbrug af antibiotika sker over ni måneder, og dermed er der plads til et ekstra højt forbrug i en måned.
Gult kort til 41 landmænd
Landbrugsavisen.dk
Onsdag 9. marts 2011 11:41
En række østjyske landmænd får nu ni måneder til at sænke medicinforbruget.
41 østjyske landmænd har fået 9 måneder til at sænke medicinforbruget i deres stalde. Det fortæller DR Østjylland.
Landmændene er med i den første pulje af gule kort, som Fødevarestyrelsen har sendt ud til landmænd, der har et højt medicinforbrug.
En af dem er Steen Bilde fra Hammelev ved Grenå.
“Det har jeg det rigtig, rigtig skidt med,” siger han.
Steen Bilde laver 24.000 svin om året, og allerede sidste sommer advarede Fødevarestyrelsen ham om, at han havde et højt medicinforbrug.
Derfor er han nu gået over til at vaccinere smågrisene for at forhindre, at de bliver syge og skal have medicin, når de bliver ældre. Men det er en dyr løsning.
Dyr løsning
“Det koster mig 10 kroner pr. gris for de 24.000 smågrise, jeg producerer om året, så det er lille en kvart million kroner,” siger han.
Ifølge Fødevarestyrelsen har en del af de landmænd, der har fået gult kort, klaget over det. Det har Steen Bilde ikke, men hans stolthed er ramt.
“Jeg mener, at jeg udfører godt landmandskab, og når man så får sådan et kort, så bliver der sået tvivl om, man forstår at passe sine dyr ordentligt. Det er noget, vi landmænd snakker rigtig meget om, når vi mødes,” siger han.
Fremover vil Fødevarestyrelsen sende gule kort ud hver måned til landmænd, som bliver registreret for et højt medicinforbrug.
Ritzau