Justitsministeriet: ny lov lukker for meget aktindsigt

Justitsministeriet har udarbejdet et konkret eksempel på en sag, der viser, hvordan en ny lov skjuler mange oplysninger og dokumenter. Paradoksalt nok ville også ministeriets eksempel være hemmeligt med den nye lovgivning.

Se eksemplet fra Justitsministeriet

Justitsministeriet har udleveret eksemplet til ordførerne for de politiske partier for at forklare forslaget til nye paragraffer om ministerbetjening, ministerrådgivning m.v.

Da notatet er udleveret til ordførerne, er det efter gældende ret omfattet af aktindsigt og kan frit benyttes. Hvis lovforslagets § 27, nr. 2 bliver vedtaget, er notatet fortroligt.

Notatet gennemgår en tænkt sag og beskriver, hvad der er fortroligt og offentligt tilgængeligt efter den nuværende lov, og hvis regeringens forslag blev vedtaget. Der bliver stort set intet tilbage til offentligheden med den nye lov.

Justitsministeriet kommer ikke med eksempler på, at aktindsigt efter de nuværende regler har været skadelige. Sådanne eksempler blev efterlyst ved Folketingets 1. behandling af loven den 13. januar 2011.

Se Folketingets behandling af loven, herunder alle taler, spørgsmål og svar.

Åbenhedstinget har sendt et notat til Folketingets Retsudvalg om problemerne med lovforslaget, som vi ser dem.

Mange af vores pointer fokuserer selvfølgelig på den omfattende mørklægning af den centrale beslutningsproces. Men vi har også fremhævet, hvordan lovforslaget på en række punkter ændrer formuleringerne fra Offentlighedskommissionen, så resultatet bliver en yderligere begrænsning af åbenhed.

Se vores omtale af vores notat og få adgang til hele notatet: 11 spørgsmål til ny offentlighedslov.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Mulvads blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser