Henvendelse til ombudsmanden 4. december 2010

[label style=”info”]Dokumentation[/label]Jeg anmoder hermed om, at Ombudsmanden genoptager CVR-sagen, jfr. udtalelse af 28. september 2010, J.Nr. 2009-4645-301/KGA/LIA.

Udtalelsen om CVR er vigtig. For første gang bliver det fastslået, at PSI-loven sætter rammer for gebyrer. Dermed bliver opgaven at få hovedreglen i § 8 stk.1 fortolket og overholdt og at få afgrænset undtagelsen om indtægtsdækket virksomhed i stk. 2.

Hvis oplysningerne i CVR faktisk tjener opgaver ved offentlige myndigheder, så er det ikke rigtigt, at medier og andre skal betale for offentlige myndigheders sagsbehandling. Den skal betales over skatterne og ikke via gebyrer på data eller aktindsigt.

Aktindsigten har til formål at kontrollere forvaltningen, og den skal derfor ikke blokeres med høje gebyrer, som betyder, at aktindsigt skal betale for det, som den skal kontrollere. Der er grund til at problematisere, at CVR har som hovedopgave at være indtægtsdækket virksomhed. Lakmusprøven er: Kan de offentlige opgaver løses uden CVR? Hvis svaret er nej, så kan CVR ikke rubriceres som indtægtsdækket virksomhed.
Denne vurdering har Ombudsmanden ikke foretaget i udtalelsen.

Hvis vi godtager præmissen om indtægtsdækket virksomhed, så er problemet med CVR-gebyret, at det er indrettet til at blive en pengemaskine. Indtægtsdækket betyder, at man skal sigte på at dække omkostningerne, men ikke at skabe overskud. Det store problem er det tårnhøje beløb for fri adgang. Der må være mange virksomheder og medier, der kunne have interesse i fri adgang og kunne leve med en abonnementspris på 1 – 2000 kr. pr. år, men ikke 60.000 kr.

Grundlæggende må det være rigtigt, at når det offentlige har indsamlet data, så er det samfundsmæssigt en gevinst, at disse data stilles til rådighed for interesserede. Har man bygget en bro, så er det ikke klogt at sætte betalingen så høj,
at kun få vil køre over den. Mange virksomheder, medier m.v. har interesse i fri adgang til CVR. Faktisk bliver prissætningen af CVR i dag betragtet som en af de største barrierer for en fornuftig udvikling af et marked for videreanvendelse af det offentliges data i Danmark.

I udtalelsen af 28. september 2010 har Ombudsmanden ikke foretaget en grundig undersøgelse af, om der reelt er grundlag for at betragte CVR som et foretagende, der kan finansieres som indtægtsdækket virksomhed.

Det må kræve en undersøgelse af, om opgaverne for CVR primært er at formidle oplysninger til private, eller om opgaven også og primært er at sikre oplysninger til offentlige myndigheder f.eks. SKAT, Konkurrencestyrelsen, domstole m.v.

Desuden må lov og bekendtgørelse for CVR undersøges nærmere for at vurdere, om der er grundlag for at opkræve 5000 kr. pr. måned.

Og det er det, jeg anmoder om nu bliver behandlet.

Juridisk set er problemstillingen, at PSI loven bygger på et EU-direktiv, som ikke kan tilsidesættes af danske regler. Derfor er det afgørende at få undersøgt, om CVR lever op til de krav, der stilles i direktivet og PSI-loven til indtægtsdækket virksomhed.
Det er således ikke tilstrækkeligt at se på det i forhold til loven om CVR og den bekendtgørelse, der udmønter loven.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser