Højesteret har i to kendelser 27. oktober afvist anklagemyndighedens krav om, at straffesager mod Claus Hjort og Lars Findsen kunne gennemføres helt lukkede for offentligheden. Højesteret oplyser, at sagerne handler om et samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om aflytning af datatrafikkabler. Dørene kan lukkes for dele af retssagerne, når det konkret vurderet er nødvendigt for at beskytte vitale sikkerhedshensyn. Efter Højesterets afgørelser har anklagemyndigheden opgivet at gennemføre straffesagerne.
Tiltalerne mod Hjort og Findsen
Claus Hjort var som tidligere forsvarsminister tiltalt for at have bekræftet eksistensen af samarbejdet om overvågning af datatrafik ved udtalelser til flere medier. Lars Findsen var som chef for FE tiltalt for at have afsløret hemmeligheder og videregivet fortrolige oplysninger både til medier og til andre.
Hjort og Findsen var begge tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1 ved at afsløre hemmeligheder, ”hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror.” Findsen var desuden tiltalt for overtrædelse af tavshedspligten 152, stk. 1 ved videregivelse af fortrolige oplysninger. Strafferammen i § 109 er op til 12 års fængsel, mens strafferammen i § 152 under skærpende omstændigheder er op til 2 års fængsel.
Retsgrundlag for afgørelser om offentlighed kontra dørlukning
Som grundlag for afgørelser om helt eller delvis dørlukning henviser Højesteret til retsplejelovens regler om dørlukning og grundloven § 65 om offentlighed i retsplejen i videst muligt omfang.
Højesteret henviser også til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1 og Menneskerettighedsdomstolens praksis bl.a. sagen Nikolova og Vandova mod Bulgarien (dom 17. december 2013). Domstolen understreger i dommen, at klassificering af dokumenter ikke automatisk kan begrunde, at retssager skal lukkes. “Accordingly, before excluding the public from a particular set of proceedings, courts must consider whether such exclusion is necessary in the specific circumstances in order to protect a public interest, and must confine the measure to what is strictly necessary in order to attain the objective pursued” (præmis 74).
Højesterets afgørelser om dørlukning
De to kendelser tager stilling til, om der var grundlag for at træffe beslutning om dørlukning forud for hovedforhandlinger i sagerne. Byretten og et flertal på to ud af tre dommere i Østre Landsret gav anklagemyndigheden medhold. Ved Højesteret medvirkede fem dommere, der var enige om at afvise anklagemyndighedens krav om fuldstændig lukkethed. Højesteret finder, at sagerne har stor offentlig interesse, og kravene til begrundelser for dørlukning må ses i dette lys. Højesterets kendelse i Claus Hjort-sagen. Højesterets kendelse i Findsen-sagen.
Højesteret lægger på den ene side til grund, at kabelsamarbejdets eksistens på nuværende tidspunkt må anses for offentligt kendt. Højesteret finder, at de hensyn, som ligger bag ønsket om at undgå at bekræfte kabelsamarbejdets eksistens, ikke gør det nødvendigt, at dørene lukkes, når de afvejes over for de hensyn, der taler for offentlighed.
Højesteret lægger på den anden side til grund, at der er oplysninger om kabelsamarbejdet, som ikke er offentligt kendte bl.a. den nærmere fremgangsmåde ved indhentning af oplysninger, og hvilke informationer der tilvejebringes. Højesteret finder, at der vil kunne være grundlag for dørlukning under dele af sagerne.
Claus Hjort var tiltalt for at røbe eller videregive hemmeligheder i interviews, som er bragt i en række større danske nyhedsmedier. Offentligheden havde således allerede kendskab til indholdet af udtalelserne. Højesteret finder, at anklageskriftet kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandlingen.
Findsen var tiltalt for at røbe hemmeligheder og videregive fortrolige oplysninger om kabelsamarbejdet. I anklageskriftet er henvist til et bilag i hvert enkelt af de seks forhold. Højesteret lægger vægt på, at offentligheden ikke har kendskab til indholdet af de udtalelser, der fremgår af bilagene.
Højesteret finder, at selve anklageskriftet mod Findsen kunne oplæses for åbne døre. Højesteret finder derimod, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at statens forhold til fremmede magter kunne lide skade, hvis indholdet af bilagene bliver offentligt kendt. Højesteret finder, at oplæsningen af bilagene skulle foregå for lukkede døre, uanset offentlighedens interesse i at få kendskab til anklageskriftets indhold i sin helhed.
I begge sager ville bevisførelsen bl.a. bestå i dokumentation af avisartikler. Højesteret finder, at statens forhold til fremmede magter ikke gør det nødvendigt, at dørene lukkes under disse dele af hovedforhandlingerne. Der ville heller ikke være grundlag for at lukke dørene ved bevisførelse om de tiltaltes bevæggrunde for at fremsætte de udtalelser, de var tiltalt for.
Derimod vil der i begge sager kunne være grundlag for at lukke dørene under dele af hovedforhandlingen, i det omfang bevisførelsen angår mere detaljerede oplysninger om kabelsamarbejdet eller oplysninger om eventuelle skadevirkninger.
Reaktioner fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste, rigsadvokat og justitsminister
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har efterforsket sagerne, og med grundlag i sigtelsen efter straffelovens § 109 har der bl.a. været en meget omfattende overvågning og aflytning af Lars Findsen og advarsler til pressen.
Efter Højesterets afgørelser udtrykker chefen for PET Finn Borch Andersen stor frustration over, at efterretningstjenestens hemmeligstempling af materiale kan tilsidesættes af domstole: “Som efterretnings- og sikkerhedstjeneste står vi i en alvorlig situation, hvis vi i realiteten ikke kan strafforfølge sager, når der indgår klassificerede oplysninger i sagens beviser.”
Rigsadvokat Jan Reckendorff udtrykker sig på samme linje og nævner behovet for lovændring. Rigsadvokaten henviser til flere afgørelser fra Højesteret især kendelsen 12. oktober, hvor Højesteret fastslog, at Lars Findsen som tiltalt skulle have udleveret anklageskriftet. I samme kendelse ophævede Højesteret et forbud, som Findsens forsvarer havde fået mod at udlevere kopi af retsbogen til Findsen. Højesteret fastslog, at forbud forudsætter, at der er konkrete grunde til at frygte, at kopier vil blive misbrugt, og Højesteret fandt ikke, at anklagemyndigheden havde fremlagt konkrete oplysninger, der kunne begrunde det.
Rigsadvokatens opfordring om lovændring har straks fået støtte fra justitsminister Peter Hummelgaard: ”Som anklagemyndigheden har givet udtryk for, vil det med den retstilstand, som er lagt fast med Højesterets kendelser, være endog særdeles vanskeligt at gennemføre straffesager om brud på tavshedspligten i forhold til landets mest fortrolige oplysninger. Uafhængigt af de konkrete sager er det efter regeringens opfattelse en uholdbar retstilstand. Jeg har derfor bedt de berørte myndigheder overveje relevante lovændringer på området.”
Kommentar
Whistlebloweren Snowdens dokumentation af den systematiske overvågning, tidligere straffesager om lækager, trusler mod pressefriheden og internationale anbefalinger om balancen mellem hensyn til statens sikkerhed og offentlighed er omtalt i en kronik, jeg skrev i januar 2022 kort efter sigtelserne mod Hjort og Findsen blev kendt.
De oven for omtalte afgørelser fra Højesteret i oktober 2023 fastslår, at tiltalte i en straffesag skal have udleveret anklageskriftet, og at offentligheden kun må udelukkes fra indsigt, når der er stærke konkrete begrundelser.
Højest besynderligt har anklagemyndigheden efterfølgende helt opgivet at føre sagerne, den havde rejst efter en af de mest alvorlige paragraffer i straffeloven. Straffesagerne kunne naturligvis gennemføres med de elementære krav om offentlighed, som Højesteret har fastholdt. Opgivelsen styrker mistanker om, at straffesagerne ikke byggede på et solidt grundlag.
Klassificering af dokumenter hos efterretningstjenester eller andre myndigheder er ikke tilstrækkeligt til at begrunde lukkethed. Anklagemyndigheden kan ikke få dørene lukket blot ved at henvise til, at oplysninger er klassificerede af en efterretningstjeneste. En aftale mellem myndigheder om hemmeligholdelse kan ikke tilsidesætte loven – heller ikke en aftale mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Domstolen skal uanset aftaler efterprøve, om anklagemyndigheden har sandsynliggjort, at dørlukning er nødvendig ved de enkelte dele af en retssag.
Kravet om offentlighed i retsplejen er et helt grundlæggende retsprincip. Kravet om offentlighed skal beskytte tiltalte mod hemmelig retspleje og er nødvendig for at fastholde borgernes tillid. Offentlighed er et afgørende princip for retsplejen i et demokratisk samfund, der fremgår af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Chefen for PET og Rigsadvokaten har under sagerne mod Hjort og Findsen demonstreret manglende forståelse for disse grundlæggende retsprincipper. Det er stærkt bekymrende, at de ikke tager ved lære af Højesterets afgørelser, men i stedet foreslår lovændringer. Det er meget alvorligt, at de får opbakning af justitsministeren.
Skriv et svar