Hver sjette statsskov skal sælges i 2012

Efter mere end fem måneders benægtelser og bortforklaringer bekræfter miljøminister Karen Ellemann (V), at regeringen planlægger et brandudsalg af statens skove. Hver sjette statsskov skal sælges i 2012 for at skaffe finansiering til at rense for landbrugets forurening gennem Grøn Vækst.


Nye vådområder på i alt 13.000 hektar skal betales ved salg af skove.

Ifølge et skriftligt svar den 15. november 2010 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg fra ministeren er det aftalt, at de 13.000 hektar nye vådområder, som Grøn Vækst-aftalen opererer med, skal finansieres af Miljøministeriet ved salg af skove. Det betyder, at Karen Ellemann skal skaffe i størrelsesordenen 2,25 mia. kr.

Med det aktuelle prisniveau vil det betyde, at op mod 33.500 hektar statsskove skal sælges. Salget vil udgøre 17 pct. af statens skovareal eller hver sjette skov.

I samme svar fastholdt ministeren sin tidligere fremsatte påstand om, at der skulle være sket en stigning på 8500 hektar helt nye skov- og naturarealer i Miljøministeriets eje siden 2001.

Resultatet af en aktindsigt i samtlige arealer, som Skov- og Naturstyrelsen har erhvervet siden 2001, dokumenterer imidlertid, at ministeren fortsat vildleder Folketinget på dette punkt. I alt har Miljøministeriet kun købt 1884 hektar i hele perioden.

Den påståede stigning på 8500 hektar i Miljøministeriets arealbeholdning er ikke reel, men skyldes en ændret metode til opgøre landets samlede skovarealer på.

 

Skov- og Naturstyrelsens direktør Hans Henrik Christensen kom ministeren til undsætning med at benægte ethvert skovsalg. Tværtimod købte man mere skov end man solgte, sagde han i en pressemeddelelse. Det viser sig nu at være forkert.

Direktøren benægter
Historien tog sin begyndelse, da det blev kendt, at allerede i marts 2010 var statsskovdistrikterne blevet pålagt at udarbejde lister over salgsegnede skovejendomme.

Disse forslag blev indsendt til Skov- og Naturstyrelsen i maj måned, og dette forløb blev bekræftet underhånden af flere statsskovridere samt af styrelsens specialkonsulent på området.

Alligevel påstod Skov- og Naturstyrelsens direktør, agronom Hans Henrik Christensen, hårdnakket, at der ikke blev arbejdet med planer om skovsalg.

Da Danmarks Radio i midten af maj bragte et nyhedsindslag om forberedelserne til skovudsalget, benægtede direktøren enhver eksistens af sådanne salgslister i et direkte interview. I en pressemeddelelse senere samme dag påstod han, at Miljøministeriet i virkeligheden havde øge statens arealer de seneste 9 år.

I pressemeddelelsen, der blev udsendt den 21. maj, udtalte direktøren bl.a.:

”DR P4 Radioavisen har i dag kl. 12 bragt et indslag om statens salg af skov. Her glemmer man bekvemt, at staten også køber skov og natur. Dermed tegner indslaget et fuldstændigt forkert billede af udviklingen for den statsejede skov og natur i Danmark. Faktum er, at det samlede statsejede skov- og naturareal siden 2001 er vokset med 8500 hektar. Eller med andre ord: Vi køber mere end vi sælger”.

Et simpelt regnestykke
I et skriftligt svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (MPU) den 1. juni benægtede miljøminister Karen Ellemann også selv, at hun forberedte et større udsalg af statsejede skove.

Der var blot tale om en ”vurdering af Skov- og Naturstyrelsens arealportefølje” med henblik på, om det ”kunne være relevant at overveje at sælge arealer”, skrev hun.

Og denne vurdering havde ifølge ministeren som eneste formål, at ”sikre, at sammensætningen af arealer er tidssvarende og leverer den størst mulige værdi for natur og friluftsliv”.

Ministeren gentog desuden påstanden om stigningen i skovarealet med de 8500 nye hektar siden 2001.

Fem uger senere, den 6. juli, forklarede direktør Hans Henrik Christensen i et læserbrev i Jyllands-Posten, hvordan han ved et simpelt regnestykke kom frem til de 8500 hektar nye skov- og naturarealer.

”Jeg har sagt, at Skov- og Naturstyrelsens areal er vokset med 8500 ha siden 2001. Det kan opgøres på følgende måde: Skov- og Naturstyrelsens arealer udgjorde i 2001 ca. 189.000 ha, og i 2010 var dette tal steget til cirka 197.500 ha. Forskellen er, som det vil fremgå af et simpelt regnestykke, 8500 ha.

Faktum er altså – præcist som Skov- og Naturstyrelsen skrev i den pressemeddelelse, som Kjeld Hansen citerer – at styrelsens samlede skov- og naturareal siden 2001 er vokset med 8500 ha. Det er vigtigt at forstå, at en væsentlig del af denne vækst skyldes, at vi køber landbrugsjord og laver det til natur.”

Men allerede otte dage senere blev direktørens ord dementeret af hans egen chef.

Piben får en anden lyd
Dementiet blev fremsat, fordi MF Steen Gade (SF) havde bedt miljøministeren kommentere regnestykket. Ministeren kunne ikke længere støtte sin direktør, fordi hun havde fundet ud af, at det ikke var skovarealet, der voksede, men alle de andre arealer i ministeriets varetægt.

Ellemann trak voldsomt i land med følgende skriftlige forklaring, der blev afgivet den 14. juli :

”Det jeg svarer er, at miljøministeriets samlede areal med skov og natur er steget med 8500 ha fra år 2001 til 2010. Og det er korrekt. Miljøministeriets skovbevoksede areal er i samme periode faldet med i alt ca. 1000 ha.”

Understregningerne var ministerens.

Miljøministeriet køber altså ikke mere skov, end man sælger. Tværtimod. Det samlede areal var faldet med 1000 hektar ifølge ministeren, så direktøren var galt afmarcheret.

Overraskende nok fastholdt ministeren alligevel påstanden om de 8500 hektar nye arealer. Angiveligt skulle nettoresultatet efter ministerens mening være fremkommet på følgende måde:

”Dels er der, som jeg har oplyst i mit svar på spm. 736 frasolgt ca. 960 ha mindre, ikke-bynære nåletræplantager, og dels er der mange steder i statsskovene ryddet nåleskov for at genskabe tidligere heder, klitter og vådområder. Omvendt er der i perioden også erhvervet eksisterende skov ved magelæg eller i forbindelse med naturgenopretningsprojekter, og endelig er der kommet ny skov til som led i den statslige skovrejsning.”

Denne forklaring var heller ikke korrekt.

På den ene side sagde ministeren, at skovarealet var faldet med 1000 hektar, men i næste åndedrag var der alligevel erhvervet nye skove ved magelæg, gennem naturgenopretning og ved skovrejsning, så nettoforøgelse altså stadig blev på 8500 hektar.

Når man holder ministerens påstand op mod de faktiske forhold, mangler der dog 6000 hektar.

Miljøminister Karen Ellemann har ændret forklaring om skovsalg og naturarealer flere gange gennem 2010. Åbenhedstinget gennemgår her forløbet i detaljer.

Kun mere skov på papiret
Åbenhedstinget.dk begærede aktindsigt den 7. juli i ”en oversigt over samtlige arealer, som Skov- og Naturstyrelsen (SNS) havde erhvervet i årene 2001-2010”.

En måned senere fik vi svar fra forstfuldmægtig Lars Trier, der beklagede, at SNS ikke var i besiddelse af en sådan oversigt.

I stedet blev der givet aktindsigt i samtlige handler i form af skøder og jordfordelingsoverenskomster, i alt ca. 150 stk. for den pågældende periode.

En sammentælling viser, at der er erhvervet 2501,8 hektar til en pris af 325,9 mio. kr. i perioden. Heraf dækker de 617,4 hektar dog over 35 ”gratis”-handler eller mageskifter, således at det opkøbte areal i virkeligheden kun har været 1884,4 hektar.

Hektar-prisen har således i gennemsnit været 172.980 kroner.

Forklaringen på direktør Hans Henrik Christensens ”simple regnstykke”, der angiveligt giver 8500 hektar ny skov og natur, skal søges i ændrede optællingsmetoder.

I forbindelse med udgivelsen af rapporten ”Skove og Plantager 2008” fra Skov & Landskab oplyses det, at den tilsyneladende stigning i det samlede skovareal på næsten 10 pct. fra 2000 til 2008 skyldes forskelle i metoderne fra den spørgeskemabaserede undersøgelse i 2000 til den stikprøvebaserede undersøgelse i 2008.

Penge til Grøn Vækst
Noget overraskende faldt ministeren tilbage til sin og direktørens tidligere forklaringer, da hun den 29. september i et åbent samråd hos Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (MPU) atter blev spurgt om salgsplanerne for statens skove.

Her er indledningen af ministerens svar:

”Der spørges også til salg af statens skove. I den forbindelse kan jeg oplyse, at Miljøministeriet løbende køber og sælger skov- og naturarealer. Og arealbeholdningen vurderes løbende for at sikre, at sammensætningen af arealer leverer den størst mulige værdi for natur og friluftsliv. Faktisk administrerer Miljøministeriet et stigende areal. I 2001 administrerede ministeriet cirka 189.000 ha. I 2010 er arealet steget til cirka 197.500 ha.”

Glemt var faldet i skovbevokset areal på 1000 hektar – regeringen køber nu atter mere skov, end den sælger. Og igen var det udelukkende hensynet til natur og friluftsliv, der dirigerede omsætningen.

Men så gjorde ministeren rent bord. Hun indrømmede åbenlyst, at ministeriet var blevet pålagt at forberede et brandudsalg af statens skove, så der kunne skaffes penge til bekæmpelse af landbrugets forurening under Grøn Vækst.

Eller med ministerens egne ord under samrådet:

”Ligesom en række andre ministerier indgår Miljøministeriet i forskellige budgetanalyser. I forlængelse af aftalen om Grøn Vækst er der igangsat en analyse, der skal kortlægge, om der kan sælges statslige arealer af mindre publikums- og naturmæssig værdi. Analysen er endnu ikke afsluttet. Men jeg kan oplyse, at såfremt der sælges arealer på baggrund af analysen vil provenuet bidrage til at finansiere puljejord til Grøn Vækst-indsatsen vedrørende vådområder. En indsats som vil sikre op mod 13.000 ha. nye vådområder og ådale og dermed forbedre det danske vandmiljø.”

”Budgetanalysen” eller listen med salgsegnede statsskove, som havde været under udarbejdelse siden marts, var bestilt fra Finansministeriet.

Tilsyneladende var det også aftalt, at puljejorden til disse vådområder skal finansieres af miljøministeriet ved salg af statsskove. Det fremgår klart af ministerens svar, at det er sådan, regeringen har forestillet sig at skaffe de mange penge.

Milliarder fra skovsalg
Og dyrt bliver det at nyskabe 13.000 hektar vådområder og ådale.

Går man ud fra en hektarpris på 173.000 kr. til køb og kompensation til landbruget, hvilket er gennemsnitsprisen fra de seneste 9 års statslige opkøb af landbrugsjord til skovrejsning m.m., så vil de 13.000 hektar komme til at koste 2,25 mia. kroner.

Anvender man dernæst den gennemsnitlige hektarpris for solgte statsskove fra perioden 2001-2009, som var 67.000 kr. pr. hektar, så når man frem til, at Miljøministeriet skal sælge 33.567 hektar skov – eller godt 17 procent af danskernes skove – for at dække finansieringsbehovet i Grøn Vækst-aftalen.

Imidlertid meddelte ministeren i sit svar på spørgsmål nr. 114 fra MPU den 15. november, at hun havde fået udsat det store brandudsalg til Finanslov 2012.

Til den tid vil der til gengæld blive hårdt brug for pengene, fordi regeringen allerede nu budgetterer med et fald i Miljøministeriets bevillinger fra 2012.

Ministeren begrundede ikke udskydelsen, men bekræftede nok en gang eksistensen af en salgsliste ved at nægte at udlevere denne med den begrundelse, at kommissoriet for arbejdet vil indgå i den lovforberedende proces frem mod forslaget til finanslov 2012.

Rapporten ”Skov og plantager 2008” er udgivet af Skov & Landskab 2009.
Spørgsmål nr. 736 (alm. del)_1-6-2010
Spørgsmål nr. 848 (alm. del)_14072010
Spørgsmål nr. 114 (alm. del)_15112010
Spørgsmål nr. 114 (alm. del)_15112010_bilag

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Miljøoplysninger

4 kommentarer til “Hver sjette statsskov skal sælges i 2012
  1. finn birkholm-clausen siger:

    Det bliver sværerre og sværere, at forblive en glad VENSTRE-vælger. Når VENSTRE bruger så mange grønne ord, må de nu også til at udvise grøn handling. Og det er udsalget af vore statsskove til fordel for oprensning efter landbrugets forurening IKKE.
    Nu forventer jeg klart, at VENSTRE, mit parti, GØR noget godt for miljøet. At der ikke fældes fredsskov, ikke sælges statsskov, at der ryddes op efter landbrugets forurening, at der ikke opdyrkes flere § 3 område. Pas dog på vores natur og pas på den, ikke alene for os , men også for vore efterkommere.

  2. Finn Baggesen siger:

    Det er en glimrende ide at sælge nogle af de grimme plantager, der ligger i Jylland.Folk kan stadig gå en tur med hunden, når de blot følger gældende lov.Nogle af de professionelle naturnydere må så til pungen, hvis de vil bruge naturen.Det drejer sig om løbere,ryttere,slædehundekørere, cykelryttere osv, som lider af den vildfarelse, at alle skatteborgere skal betale for, at de kan udfolde sig. Det vil også løse et stort problem for de ansatte i S&N, for de er ikke så gode til at drive skovbrug.De er uddannede til alt muligt andet, fx at finde puljeordninger med penge, som man lave mærkelige projekter for. Det er fuldstændig latterligt ,at voksne mennesker ikke kan gå en tur i naturen uden at have en “voksenpædagog” i form af en naturvejleder med til at oplyse dem om, hvad de ser og servere et eller andet for dem tilslut. Forøvrigt mener jeg, at det dybest set er en komplet misforståelse at gøre naturen “møbleret”, som det ses flere og flere steder. Det er et forarmet natursyn, der præger den slags initiativer.

  3. Mona Blenstrup siger:

    Heldigvis købte Danmarks Naturfredningsforening Allindelille Fredsskov.
    Så de yderst fredede orkideer kan forblive i fred.

    Bemærkelsesværidgt er det dog, at man ikke solgte en sideliggende skov Kastrup Myrdeskov i stedet. Den er ikke fredet. Men indeholder en hel del sjældne palnter.

  4. Fl. HOJER siger:

    hvilke skove er det der er til salg ?
    hojer21@gmail.com
    mvh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer