Ny lov begrænser adgang til miljøoplysninger

Anne Burlund, Altinget, 8. marts 2011 kl. 22:00, bringes her med hendes tilladelse.

Miljøministeriets udkast til en ny miljøoplysningslov strider med internationale konventioner og vil begrænse offentlighedens adgang til miljøoplysninger, vurderer en række medieeksperter. Ellemann mener, at kritikken er helt forfejlet.

Hvis Folketinget vedtager den nye miljøoplysningslov, der skal førstebehandles torsdag i næste uge, vil det bombe miljøåbenhed mange år tilbage. Lovforslaget vil betyde, at offentligheden vil få langt sværere ved at få adgang til centrale miljøoplysninger som luft- eller vandtilstanden, hvor man bor eller oplysninger om virksomheder, der har risiko for giftudslip og dermed følgende sundhedsrisici.

Det vurderer en række medieeksperter og Åbenhedstinget, der er et netværk af journalister og embedsmænd, der arbejder for at sikre åbenhed i den offentlige forvaltning.

“Hvis den nye lov bliver vedtaget, vil myndighederne kunne sortere i det, de vil fortælle offentligheden, og det de ikke vil fortælle. Det virker som om, man bevidst forsøger at obstruere og ikke forstår, at de internationale konventioner om åbenhed skal overholdes,” siger formand for Åbenhedstinget Nils Mulvad med henvisning til Aarhuskonventionen fra 1998, der skal sikre offentligheden adgang til oplysninger om og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager.

Baseret på offentlighedsloven
Lovforslaget er i store træk baseret på justitsministerens udkast til en ny offentlighedslov, der også bliver behandlet i Folketinget i disse måneder. Ifølge miljøministeren skal den nye miljøoplysningslov i højere grad end den tidligere kunne stå alene uden at henvise til andre love. Dermed skulle den blive nemmere forståelig og mere brugervenlig for både myndigheder, virksomheder og almindelige borgere.

Men ifølge Nils Mulvad vil loven i stedet for øget åbenhed begrænse offentlighedens adgang til væsentlige miljøoplysninger. Han frygter konsekvenserne, hvis loven bliver vedtaget:

“Hvis ikke Folketinget i næste uge får stoppet det her vanvid, vil vi blive nødt til at køre en række centrale sager ved EU-kommissionen og andre instanser for at sætte den danske lovgivning ud af kraft,” siger Nils Mulvad.

Gift-naboer kan nægtes oplysninger
Også mediejurist og forskningschef ved Journalisthøjskolen, Oluf Jørgensen, vurderer, at den nye lov på flere punkter vil føre til væsentlige begrænsninger i adgangen til miljøoplysninger. Han er stærkt kritisk over for, at retten til aktindsigt ifølge lovudkastet ikke gælder, hvis den er i strid med intellektuelle ejendomsrettigheder (retsbeskyttelse af teknik og forretningskendetegn, herunder patenter og varemærker).

Denne undtagelse er ikke en del af den nuværende danske lovgivning og bliver kun nævnt i EU-direktivet, der er et minimumsdirektiv.

“Det er meget vigtigt, at der ikke indføres en ny undtagelse, der begrænser retten til aktindsigt i emissionsoplysninger fra for eksempel kemi-industrien. Det kan betyde, at ansatte og naboer til en virksomhed nægtes adgang til oplysninger om giftstoffer, der kan medføre risici for sundheden,” siger Oluf Jørgensen.

Miljøministeriet har på trods af den hårde kritik ikke fundet anledning til at ændre den del af lovforslaget, der undtager aktindsigt, der strider med intellektuelle ejendomsrettigheder. Miljøminister Karen Ellemann (V) mener, at kritikken er helt forfejlet:

“Jeg deler ikke kritikernes bekymring. Jeg fremsætter naturligvis ikke lovforslag, hvis ministeriet mener, at det er i strid med konventionen og direktivet. Desuden er det direkte forkert, når kritikere hævder, at naboer og berørte ikke kan få oplysninger om eksempelvis kemivirksomheder. Tværtimod er udgangspunktet, at der altid skal gives oplysninger om emissioner fra virksomheder,” meddeler Karen Ellemann gennem sin pressetjeneste.

Strid med internationale konventioner

I den nye miljøoplysningslov vil dokumenter, der udveksles mellem ministerier og folketingsmedlemmer, kunne undtages fra aktindsigt. Det gælder dog ikke kun på miljøområdet, men er den del af forslaget til en ny offentlighedslov. Undtagelsen har mødt stor kritik fra flere kanter, og både Åbenhedstinget og Journalisthøjskolen mener, at den er i strid med internationale konventioner:

“Denne undtagelse er klart i strid med Aarhuskonventionen og EU-direktivet. Der er ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor ministeriet mener, at det er nødvendigt at undtage dokumenter, der danner grundlag for politiske aftaler om miljølovgivning,” skriver Journalisthøjskolen i sit høringssvar.

Både Journalisthøjskolen og Danske Mediers Forum mener, at lovforslaget bærer præg af hastværk. Man undrer sig over, at Miljøministeriet ikke har ventet med at fremsætte en ny miljøoplysningslov, til Folketinget har færdigbehandlet forslaget om en ny offentlighedslov, da der vil ske væsentlige ændringer på baggrund af høringssvar og udvalgsbehandling.

Men Miljøministeriet begrunder tidsfristen med, at den gældende miljøoplysningslov i stort omfang henviser til den gældende offentlighedslov og forvaltningslov, der bliver ophævet, når den nye offentlighedslov træder i kraft – og at Justitsministeriet derfor har bedt om, at forslaget til ny miljøoplysningslov træder i kraft samtidig med den nye offentlighedslov 1. januar 2012.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Miljøoplysninger, Mulvads blog

7 kommentarer til “Ny lov begrænser adgang til miljøoplysninger
  1. Torben Aagesen siger:

    Hvad er det lige miljøministeren har gang i, det er da helt i modstrid med sædvanen om åbenhed omkring beslutningerne.
    Ønsker ministeren en mulighed for at skjule sine fejltrin eller hvad ligger til til grund herfor?
    Hvad kan man som almindelig borger i Danmark, foretage sig for at standse et så tåbeligt udkast, der da i mine øjne må sidestilles et forsøg på at udøve censur?

  2. Kim siger:

    Hvad med at miljøministeren begyndte at koncentrere sig om at få de miljøtiltag bragt i orden, som DK er blevet pålagt af EU, i stedet for at indføre censur for at skjule at der intet gøres, udover at sylte sagerne i én uendelighed??
    Det er efterhånden sådan, at en stor del af danmarks naturelskere krøller tæer, hver gang der kommer nyt fra den kant, og fuldstændigt med rette. Hvis ikke det er giftskibe i danske havne, så er det en totalt tilsidesættelse af de stigende gylleudslip, der hvert år koster skatteyderne millioner i ødelagte åer og vandløb.
    -Og nu skal det så også censureres oven i…

  3. Anders siger:

    Det giver ikke nogen mening. Det er virkelig et skråplan at komme ind på, begrænsninger i aktindsigten og mulighed for at arbejde under offentlighedens radar. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan slippe afsted med den slags – er det bare mig der ikke har fulgt godt nok med i udviklingen..?

  4. Svend Erik Vardrup siger:

    Følgende er et uddrag af den artikel skrevet af journalist Anne Burlund som starter dette indlæg i Altinget, hvor den blev bragt d. 8. marts 2011 kl. 22:00.

    – Miljøministeriets udkast til en ny miljøoplysnings-lov strider med internationale konventioner og vil begrænse offentlighedens adgang til miljøoplysninger, vurderer en række medieeksperter. Ellemann mener, at kritikken er helt forfejlet.

    ”Hvis Folketinget vedtager den nye miljøoplysningslov, der skal førstebehandles torsdag i næste uge, vil det bombe miljøåbenhed mange år tilbage. Lovforslaget vil betyde, at offentligheden vil få langt sværere ved at få adgang til centrale miljøoplysninger som luft- eller vandtilstanden, hvor man bor eller oplysninger om virksomheder, der har risiko for giftudslip og dermed følgende sundhedsrisici.
    Det vurderer en række medieeksperter og Åbenhedstinget, der er et netværk af journalister og embedsmænd, der arbejder for at sikre åbenhed i den offentlige forvaltning.
    “Hvis den nye lov bliver vedtaget, vil myndighederne kunne sortere i det, de vil fortælle offentligheden, og det de ikke vil fortælle. Det virker som om, man bevidst forsøger at obstruere og ikke forstår, at de internationale konventioner om åbenhed skal overholdes,” siger formand for Åbenhedstinget Nils Mulvad med henvisning til Aarhuskonventionen fra 1998, der skal sikre offentligheden adgang til oplysninger om og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager….

    Svend Erik Vardrup, Nærumlund 22, 2850 Nærum mener som naturelsker og lystfisker følgende: – Ovenstående er på alle måder chokerende og totalt uacceptabelt i vores demokratiske Danmark, hvor der er tradition for åbenhed i forvaltningen samt journalisters adgang til – stort set – alle dokumenter. Når miljøministeren fremlægger et sådant lovforslag, må der VIRKLELIG være en grund til det….og det tror jeg mange naturelskere og lystfiskere vil være enige med mig i – der er foregået alt for mange totalt uacceptable ting i Danmark i mange år på miljøområdet – og alt for mange nødvendige og vedtagne tiltag har været syltet uden regeringen har taget de nødvendige skridt!

    Ovenstående nye lovforslag minder i uhyggelig grad om de hemmeligstemplede kartoteker med dokumenter fra 2. verdenskrig som Rusland og Tysland oprettede efter 2. Verdenskrig for at skjule de mange, mange forbrydelser mod menneskeheden. Men i høj grad også om Østtysklands STASI kartoteker efter krigen.

    En regering – eller et land – der opretter og accepterer den slags kartoteker med hemmeligstemplede dokumenter, må virkelig være klar over, at det de foretager sig – eller vil foretage sig – IKKE tåler offentlighedens eller verdenspressens lys.

    Går ovenstående igennem, er vi bombet tilbage til lande som Libyen og de sydamerikanske bananrepublikker, hvor en lille gruppe mennesker ”tryner” alle de andre, her i Danmark vil de så ikke hedde diktatorer, men bare: Regeringen.

    Miljøministerens opgave er at beskytte miljøet – ikke at beskytte dem der tilsviner og ødelægger miljøet – at ministeren i dag holder hånden over miljøsynderne og gang på gang må forklare og forsvare sig, er ikke svært at se, men bliver den nye lov vedtaget, kan regeringen lave alskens ”studehandler” med landbruget, industrien og fiskerierhvervet og med retten på sin side sige: – Det kommer ikke folket ved….

    Farvel demokrati – farvel natur.

    SEV

  5. Svend Erik Vardrup siger:

    Ovenstående lovforslag er på alle måder chokerende og totalt uacceptabelt i vores demokratiske Danmark, hvor der er tradition for åbenhed i forvaltningen samt journalisters adgang til – stort set – alle dokumenter. Når miljøministeren fremlægger et sådant lovforslag, må der VIRKLELIG være en grund til det….og det tror jeg mange naturelskere vil være enige med mig i – der er foregået alt for mange totalt uacceptable ting i Danmark i mange år på miljøområdet – og alt for mange nødvendige og vedtagne tiltag har været syltet uden regeringen har taget de nødvendige skridt!
    Ovenstående nye lovforslag minder i uhyggelig grad om de hemmeligstemplede kartoteker med dokumenter fra 2. verdenskrig som Rusland og Tysland oprettede efter 2. Verdenskrig for at skjule de mange, mange forbrydelser mod menneskeheden. Men i høj grad også om Østtysklands STASI kartoteker efter krigen.
    En regering – eller et land – der opretter og accepterer den slags kartoteker med hemmeligstemplede dokumenter, må virkelig være klar over, at det de foretager sig – eller vil foretage sig – IKKE tåler offentlighedens eller verdenspressens lys.
    Går ovenstående igennem, er vi bombet tilbage til lande som Libyen og de sydamerikanske bananrepublikker, hvor en lille gruppe mennesker ”tryner” alle de andre, her i Danmark vil de så ikke hedde diktatorer, men bare: Regeringen.
    Miljøministerens opgave er at beskytte miljøet – ikke at beskytte dem der tilsviner og ødelægger miljøet – at ministeren i dag holder hånden over miljøsynderne og gang på gang må forklare og forsvare sig, er ikke svært at se, men bliver den nye lov vedtaget, kan regeringen lave alskens ”studehandler” med landbruget, industrien og fiskerierhvervet og med retten på sin side sige: – Det kommer ikke folket ved….

    Farvel demokrati – farvel natur.

  6. Hvad er miljøministeren bange for siden hun vil stoppe for aktindsigten i miljøsager. Ikke nok med at hun vil stoppe dette så har de også kommet i gemmen med at der skal betales 3000kr. for at klage i miljøsager. Hvilket er forkasteligt folk har ikke lige 3000kr til at klage for. Men selvklart så klager folk ikke……Nå der ikke er nogen miljøklager så må det jo gå godt med miljøet…Eller hvad? Nej det går ikke godt for vores miljø. Jeg mener at det er det mest tåbelige forslag de er kommet med. Hvad skal vi med en miljøminister der ikke ved noget om miljø og er ligeglad med det.

  7. Kjeld Hansen siger:

    Her er en væsentlig kommentar, som jeg har sakset fra facebook – læs den og se (til sidst), hvem der er kilden….

    Aviserne, tv og radio har i den senere tid bragt mange indlæg, der påpeger den antidemokratiske tendens, som de påtænkte ændringer af offentlighedsloven vil medføre af ukontrollerbare muligheder for faktafordrejning, magtmisbrug og korruption. Men det er langt fra hele historien. Således har endnu ingen forsøgt at belyse de skadelige virkninger i forhold til den rådgivning som regeringen og centraladministrationen modtager fra en række statslige forskningsinstitutioner, universiteterne og forskningsrådene. Rådgivningen fra disse selvstændige statsinstitutioner er central for landets ledelse på en lang række politikområder, der helt eller delvist begrundes i den videnskabelige rådgivning, som ministerier og styrelser modtager. Det gælder fx på sundheds-, social-, miljø-, klima-, natur-, energi-, råstof-, trafik- og landbrugsområderne.
    Jeg vil imidlertid kunne opregne talrige allerede kendte eksempler på, at ministre, departementer og styrelser enten har misforstået, udeladt eller fordrejet den modtagne faglige rådgivning. De hidtidige muligheder for at rette op på misforholdene skyldes primært, at medierne gennem aktindsigten har kunnet få at vide, hvad rådgiverne har sagt og skrevet, og at der kan være alvorlige forskelle på, hvad rådgiverne faktisk har sagt, og hvad ministeriet har videregivet til fx en kreds af forligspartier, offentligheden eller – i konkrete afgørelser – til en borger.
    Den rets- og oplysningssikkerhed, der ligger i den nuværende aktindsigt, vil i meget betydeligt omfang forsvinde med de foreslåede ændringer af offentlighedsloven. Hvis fx en statslig rådgiver i form af en sektorforskningsinstitution eller et universitet vil kontrollere, om ministeriet har misforstået, udeladt eller fordrejet rådgivningen, må rådgiveren selv forsøge at opklare det gennem ’udenomsparlamentariske’ kontakter til venligt stemte politikere og embedsmænd (fx ’whistleblowers’).
    Hvis rådgiveren nu opdager, at ministeriet har misforstået, fjernet eller fordrejet rådgivningen, har rådgiveren tre muligheder: Man kan gå til det pågældende departement eller styrelsen og påpege misforholdet, hvorved man jo indrømmer, at man har haft mistillid til ministeriet og har checket rådgivningens skæbne ad ’udenomsparlamentarisk’ vej. Eller man kan gå til pressen og foreslå, at man borer i sagen på den og den måde. Endelig man kan forholde sig passivt. Alle tre muligheder gør rådgiveren illoyal, enten i forhold til ministeriet (de to første muligheder) eller (ved passivitet) i forhold til videnskabeligheden og ansættelsesstedets lovbefalede pligt til at formidle relevant viden.
    Man kan også formulere den videnskabelige rådgivers kommende problemer skarpere: Hvis en minister, et departement eller en styrelse har til hensigt at fordreje eller udelade relevant, men ’ubekvem’ videnskabelig rådgivning – hvad forhistorien viser en hel del eksempler på, men som aktindsigten har afsløret – vil man med de foreslåede nye regler kunne lukke munden effektivt på de statslige videnskabelige rådgivere, med mindre disse rådgivere vil risikere at fremstå som illoyale og dermed risikere sanktioner af forskellig art.

    Jens Morten Hansen
    fhv. direktør for Forskningsstyrelsen

Skriv et svar til Svend Erik Vardrup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser