Ny offentlighedslov

Selv om forslaget til ny offentlighedslov fra Offentlighedskommissionen på mange områder er et godt skridt fremad, er der tre afgørende tilbageskridt. Forslaget kapsler den lovgivende og udøvende magt sammen i en lukket enhed – helt i strid med ånden i Grundloven. Desuden begrænser forslaget yderligere for indsigt i kalendere og i interne notater. Det afspejler en syg kultur i centraladministrationen, mener Åbenhedstinget.

Forslaget til ny offentlighedslov er et stort skridt fremad for åbenhed. De basale ting i forslaget er helt rigtige og afspejler, hvordan det moderne samfunds brug af IT kan udnyttes til bedre åbenhed. Især for adgang til databaser viser forslaget den rigtige vej frem.

På tre områder er der store problemer med det nye forslag til offentlighedslov. De punkter afspejler, at centraladministrationen på mange måder er gået i baglås med åbenhed og forsøger at skrue tiden tilbage. Det er netop her, de centrale uenigheder i Offentlighedskommissionen findes – og her støtter vi mindretallet.

Det drejer sig om lukning for indsigt i kalendere, ingen indsigt i beslutningsgrundlag og – som det vigtigste – indførelse af en ny lukkethed mellem ministerier og folketingsmedlemmer, der ophæver adskillelsen mellem den lovgivende og udøvende magt, som ellers er en af grundlovens grundpiller.

”Vi har meget svært ved at se, hvordan det kan formuleres, uden at det strider mod ånden i grundloven. Vi håber, at flertallets holdning bliver afvist af Folketinget,” siger Nils Mulvad, formand for Åbenhedstinget, Updates netværk for aktindsigt.

Glade for hovedlinjer

Hovedlinjerne i forslaget er Åbenhedstinget dog glade for.

”Vi er generelt meget tilfredse med forslaget. Det viser en rigtig god indsigt i, hvordan IT i dag kan bruges til bedre åbenhed,” siger Nils Mulvad.

Dog er der en hastig udvikling i gang med at udvikle nye elektroniske sagsbehandlingssystemer. Der bliver et stærkt behov for at følge den udvikling og eksperimentere med adgang til postlister og andre nye muligheder.

”Derfor er lovforslaget ikke en løsning, der kan holde i mange år uden ændringer,” pointerer Nils Mulvad.
Samtidig understreger han, at man kan frygte et langt slagsmål for at få myndighederne til at følge de nye regler.

Det er erfaringen, efter at der i 2006 kom gode regler for adgang til miljødata, som myndighederne ikke lever op til.

Syg kultur

”Der er en syg kultur omkring åbenhed i styrelser og ministerier. Vi fører en række prøvesager, fordi myndighederne er gået i baglås og gør alt for at hindre, at almindelige mennesker kan få de oplysninger, de har krav på, og som er vigtige for at beskytte sig mod skadelige miljøpåvirkninger. Det gælder for eksempel oplysninger om risikovirksomheder, medicin til svin og kvæg, som opbygger farlige resistente bakterier og oplysninger om landområder, der trues ved stigninger i vandstanden,” fastslår Nils Mulvad.

Ved siden af en ny lov er der derfor behov for en indsats for at ændre kulturen i centraladministrationen, så den begynder at opfatte alt udenfor som samarbejdspartnere, den kan dele oplysninger med – ikke som fjender.

Åbenhedstinget afholdt konference den 16. november 2009 i Folketinget om den nye offentlighedslov og fokuserede blandt andet på de tre uenigheder. Vi håber, at folk går ind i debatten med praktiske eksempler og problemer.

hele_forslaget

Links

Her ændres offentlighedsloven – kort gennemgang af de centrale punkter i betænkningen

Selve betænkningen kan downloades her

Sammenligning punkt for punkt af ny og gammel lov

Anmodning om aktindsigt i motorvejsforlig

Jesper Tynell: Offentlighedsloven under pres

Oluf Jørgensens kommentar til Tynells eksempler

Oluf Jørgensens kronik i Information den 29/11-2009

FUJ’s høringssvar til den nye offentlighedslov

Åbenhedstingets høringssvar til den nye offentlighedslov
Journalisthøjskolens høringssvar til den nye offentlighedslov

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser