Flere og flere undtagelser fra offentlighed

I 2009 var der 65 undtagelser fra offentlighedsloven – nu er der væsentligt flere og yderligere er på vej om cybersikkerhed og investeringer fra ATP og LD. Virksomheder kan søge om at slippe for offentlighed om forurening og affald. 

En ny bekendtgørelse vil give mulighed for at hemmeligholde udledning af farlige stoffer - i strid med Miljøoplysningsloven.

En bekendtgørelse giver  mulighed for at hemmeligholde udledning af farlige stoffer – i strid med Miljøoplysningsloven.

Det er ikke kun offentlighedsloven, der har regler om aktindsigt. Mange regler – især undtagelser – er sat ind i andre love. Det har været vanskeligt at få overblik, og mange særundtagelser er blevet vedtaget, uden at hverken politikere eller offentlighed har haft fokus på konsekvenser.

Offentlighedskommissionen anbefalede, at særundtagelser blev begrænset. Det er ikke sket – tværtimod. Tre aktuelle undtagelser omtales neden for. De vil betyde hemmeligholdelse om informationssikkerhed og investeringer af lønmodtagernes penge. Desuden videreføres en mulighed for hemmeligholdelse af forureningsdata.

Offentlighedsportalen

Offentlighedskommissionen anmodede i foråret 2009 ministerierne om at oplyse særundtagelser. Ved optællingen var der i alt 65 undtagelser i andre love og bekendtgørelser (bilag 5 i Offentlighedskommissionens betænkning 1510.2009).

Den nye offentlighedslov § 18 stiller krav om, at love og bekendtgørelser, der påvirker retten til aktindsigt skal samles på en offentlighedsportal. Lovforslag skal registreres på portalen, når de fremsættes for Folketinget. Se offentlighedsportalen

I starten af november 2015 findes 173 registreringer i Offentlighedsportalen, men de omfatter ikke kun særundtagelser. Nogle regler udvider offentlighed f.eks. miljøoplysningsloven. Andre regler bekræfter, at offentlighedsloven gælder. Der er en del gentagelser af regler og forslag på portalen. Der er ingen garanti for, at ministerier har sørget for registrering af alle relevante regler.

Efter gennemsyn af titlerne på Offentlighedsportalens registreringer er det mit indtryk, at der i dag er væsentligt flere særundtagelser end de 65, ministerierne oplyste for 6 år siden.

De tre seneste registreringer i Offentlighedsportalen er fra oktober 2015 og handler om undtagelser fra offentlighed.

Cybersikkerhed

Digitaliseringen omfatter næsten alle opgaver og enorme datamængder sendes via telenettet. Borgere, virksomheder og myndigheder er blevet sårbare for spionage og cyberangreb, og almindelige uheld kan også få omfattende konsekvenser.

I 2014 blev Center for Cybersikkerhed oprettet for at samle og styrke indsatsen for informationssikkerhed. Centerets virksomhed er undtaget fra offentlighedsloven (lov om Center for Cybersikkerhed 713.2014, § 8). Ifølge lovforslagets bemærkninger skal centeret så vidt muligt følge principperne i offentlighedsloven, men med lovens udtrykkelige undtagelse kan centeret frit skønne, om oplysninger skal hemmeligholdes.

Centeret for Cybersikkerhed er etableret som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. FE blev undtaget fra offentlighedsloven ved lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (lov 602.2013). Undtagelsen for FE er helt generel inklusive administrative forhold.

Det aktuelle lovforslag om net- og informationssikkerhed giver centeret vid adgang til oplysninger fra teleudbydere, virksomheder og myndigheder om forhold, der er relevante for informationssikkerhed. Lovforslaget blev fremsat 7/10 2015 af forsvarsministeren). Se lovforslaget

Oplysninger om fejl eller sårbarheder i net eller tjenester er i lovforslaget generelt undtaget fra offentlighedsloven. Det nævnes bl.a. i lovforslagets bemærkninger, at oplysninger om et hackerangreb, hvor en virksomhed har mistet data, kan skade virksomhedens omdømme.

Centeret for Cybersikkerhed har vigtige opgaver. Det er klart, at specifikke oplysninger om kommunikationssystemer og sikkerhedsforanstaltninger må undtages fra offentlighed, og de ville kunne undtages efter offentlighedsloven. Det er ikke indlysende, at alle oplysninger om sikkerhedsproblemer hos teleudbydere, virksomheder og myndigheder skal kunne hemmeligholdes

I andre sammenhænge f.eks. fødevaresikkerhed er hensynet til virksomheders omdømme ikke en saglig begrundelse for at hemmeligholde oplysninger. I forhold til virksomheder, der har farlige kemikalier m.v., er der efter langvarige kamp fundet en fornuftig balance mellem hensynet til beskyttelse mod terrorrisici og offentlighedens behov for information om risici. Se om farlige virksomheder

Det er ikke klogt at etablere Centeret for Cybersikkerhed som en magtfuld organisation og udelukke politikere, virksomheder og offentlighed fra indsigt i organisationen. Generelle undtagelser prisgiver offentligheden og kan svække ansvarlighed hos teleudbydere, virksomheder og myndigheder.

Investeringer af lønmodtagernes penge

ATP og LD har hidtil været omfattet af offentlighedsloven. Et aktuelt lovforslag betyder, at der lukkes for aktindsigt i ATP og LD’s investeringsvirksomhed. Lovforslaget blev fremsat 7/10 2015 af beskæftigelsesministeren. Se lovforslaget

I lovforslagets bemærkninger henvises bl.a. til, at samarbejdspartnere skal kunne være sikre på fortrolighed i forbindelse med forhandlinger om investeringer. Denne fortrolighed kan sikres med offentlighedslovens undtagelser, der både giver mulighed for at beskytte væsentlige hensyn til samarbejdspartneres forretningsinteresser og ATP og LD’s egne økonomiske interesser.

Det nye er, at lovforslagets undtagelser for investeringsvirksomhed er generelle og også omfatter ATP og LD’s investeringsstrategi og beslutninger om konkrete investeringer.

De foreslåede undtagelser fra offentlighedsloven betyder, at lønmodtagerne ikke længere har ret til at få viden om investeringer, ATP og LD foretager for deres penge.

ATP og LD´s investeringer har meget stor samfundsmæssig betydning, og det er ikke klogt at hindre politikere, lønmodtagere og den øvrige offentlighed i at kontrollere og debattere investeringsstrategier. Det handler bl.a. om investeringers betydning for produktion og arbejdspladser i Danmark, miljøprofil og sikkerhed for opsparing.

Som et konkret eksempel kan nævnes, at lovforslaget vil udelukke, at journalister kan få aktindsigt hos ATP i det tilbud, der blev givet til Finansministeriet i den afsluttende fase af forhandlinger af DONG-aktier. Det betyder, at Finansministeriet i dette og lignende tilfælde kan forpligte ATP til hemmeligholdelse med krav om et tavshedsløfte ved forhandlingerne.

Forurening og farlige stoffer

Miljø- og fødevareministeren har fastsat en ny bekendtgørelse om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR). Den giver ligesom den tidligere bekendtgørelse fra 2010 ministeren mulighed for at fastsætte undtagelser fra offentlighed (bek. nr. 1172 af 13/10 2015). Se bekendtgørelsen

Virksomheder skal indberette: 1) Årlige mængder af udledninger til luft, vand og jord af en række forurenende stoffer, når tærskelværdier er overskredet. 2) Overførsler fra virksomheden af farligt affald på mere end 2 tons om året og ikke-farligt affald på mere end 2000 tons om året. 3) Overførsel af en række forurenende stoffer via spildevand, når tærskelværdier er overskredet.

Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for indberetning og registrering. Ifølge bekendtgørelsens § 13 kan Miljøstyrelsen bestemme, at oplysninger ikke skal offentliggøres, hvis de kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven, forvaltningsloven eller lov om aktindsigt i miljøoplysninger. En virksomhed, der ønsker at undgå offentlighed, skal fremsende en skriftlig anmodning herom til Miljøstyrelsen, hvor det fremgår, hvorfor virksomheden finder det nødvendigt at undgå offentliggørelse.

Disse oplysninger handler om emissioner, og der er efter miljøoplysningsloven ikke mulighed for at undtage fra offentlighed for at beskytte forretningsinteresser. På denne baggrund er det besynderligt, at bekendtgørelsen giver virksomheder mulighed for at søge om fritagelse fra offentlighed.

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer