Offentlighedskommissionens udkast til ny offentlighedslov

Af Oluf Jørgensen, medlem af Offentlighedskommissionen

Orientering om ændringer og præciseringer i forbindelse med de enkelte paragraffer i kommissionens lovudkast sammenlignet med gældende lov
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1: Ny bestemmelse angiver, at lovens formål er at sikre åbenhed med henblik på at understøtte informations- og ytringsfriheden, borgernes deltagelse i demokratiet, mediernes informationsformidling, offentlighedens kontrol og tilliden til den offentlige forvaltning.
I stk. 2 tilføjes, at myndigheder skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger.

§ 2: Bestemmelsen fastslår, at loven som hidtil skal omfatte den offentlige forvaltning. Det vil sige alle statslige forvaltninger herunder ministerier, styrelser, institutioner, råd og nævn. Og alle kommunale og regionale enheder herunder politiske organer, administration og institutioner. Kommissionens forslag til udvidelser af lovens anvendelsesområde fremgår af de følgende paragraffer.

§ 3: Det præciseres, at selvejende institutioner, fonde mv., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, vil være omfattet (§ 3, stk.1, nr.1) – det har hidtil bygget på konkret vurdering. Kommissionen foreslår, at KL og Danske Regioner bliver omfattet (§ 3, stk.1, nr.3). I stk. 2 fastholdes, at større virksomheder inden for el -, naturgas- og varmeforsyning er omfattet.

§ 4: Kommissionen foreslår, at virksomheder, hvor mere end 75% ejes af offentlige myndigheder, som udgangspunkt bliver omfattet – dog ikke børsnoterede selskaber.

§ 5: Kommissionen foreslår, at afgørelsessager, som offentlige myndigheder overlader til private virksomheder mv., bliver omfattet.

§ 6: Kommissionen foreslår, at en offentlig myndighed skal sikre sig, at en virksomhed, der har fået overdraget udførelsen af en udliciteret opgave, løbende giver oplysninger til myndigheden om udførelsen.

Hovedregler om aktindsigt og dataudtræk
§ 7: Kommissionen foreslår, at retten til aktindsigt i dokumenter, der sendes fra en myndighed mv, først gælder fra dagen efter afsendelsen (§ 7, stk.3). I den gældende offentlighedslov er kriteriet: ”når skrivelserne må antages at være kommet frem”, og ved e-mails og tilsvarende hurtige kommunikationsformer har der hidtil været ret til indsigt allerede på afsendelsesdagen.

§ 8: Kommissionen foreslår ikke ændringer i offentlighedslovens regel om egen acces. Kommissionen anbefaler i betænkningen (kap. 26, afsnit 2.1.1), at forvaltningslovens regler om parters ret til aktindsigt bliver ændret på linje med foreslåede ændringer i offentlighedsloven. Det vil bl.a. betyde, at en borger, der er part i en sag, som udgangspunkt får ret til indsigt i interne faglige vurderinger, der ligger til grund for en indstilling/beslutning f.eks. en lægefaglig vurdering i en sag om arbejdsskadeerstatning.

§ 9: Efter kommissionens forslag vil identifikationskravet handle om, at en ansøger giver oplysninger, der er nødvendige for at forvaltningen kan finde sager og dokumenter, der ønskes indsigt i (§ 9, stk.1, nr.1). Det nævnes i bemærkningerne, at myndigheder har pligt til at vejlede ansøgere.

Kommissionens forslag vil ophæve den gældende lovs krav om, at ansøgeren skal angive den sag eller det dokument, der ønskes indsigt i. Dette krav har reelt betydet, at en ansøger skulle have et forhåndskendskab til den enkelte sag. Efter kommissionens forslag skal ansøgeren blot angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører (§ 9, stk.1, nr. 2). Forslaget åbner dermed for ret til indsigt i sager af en bestemt art eller sager journaliseret i en bestemt periode, f.eks. sager om en kommunes byggetilladelser i de seneste to år. Temakriteriet vil ikke give ret til indsigt i ”al kommunikation” f.eks. mellem en myndighed og en bestemt virksomhed, men derimod for al kommunikation mellem myndigheden og virksomheden ”vedrørende smileyordninger”, ”alle politiske aftaler om lovgivning, som ministeren har indgået i de seneste to år” eller ”alle aftaler om udlicitering af kommunens opgaver indgået i denne valgperiode”.

Ifølge forslag til ny bestemmelse i § 9, stk.2 kan aktindsigt afslås, hvis den vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Der kan lægges vægt på forventet tidsforbrug, men ikke hvis belastningen skyldes dårlig journalisering. Ved anmodning om meget tidskrævende aktindsigt bør myndigheden ikke afslå som første reaktion, men anmode om konkretisering. Afslag med henvisning til ressourceforbrug kan f.eks. anvendes overfor en ansøger, der har fremsat mere en 10-15 ansøgninger over for samme myndighed inden for det seneste halve år. Ifølge lovudkastets bemærkninger kan afslag med henvisning til stort ressourceforbrug kun i sjældne tilfælde bruges over for massemedier og forskere.

Lovudkastet præciserer, at aktindsigt kan afslås, hvis det må antages, at den skal bruges til et retsstridigt formål (chikaneregel i § 9, stk.2, nr.2). Reglen svarer til hidtidig praksis.

§ 10: Lovudkastet undtager ligesom gældende ret (hele) databaser fra retten til akindsigt. Den nye ret til dataudtræk jf. § 11 omfatter ikke hele databaser, men dataudtræk. Det nævnes i bemærkningerne, at indsigt i databaser bør imødekommes efter princippet om meroffentlighed, hvis databasen kan udleveres med enkle tekniske hjælpemidler.

§ 11: Dette forslag til ny bestemmelse giver ret til dataudtræk, når udtræk fra databaser (sammenstilling af data) kan ske ved enkle kommandoer. Dermed vil myndigheder blive forpligtet i en vis udstrækning til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede foreligger, hvis de enkelte oplysninger findes i databaser. Retten til udtræk skal også gælde, når databasedriften er udliciteret.
Retten til dataudtræk gælder også for oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, hvis hensyn til beskyttelse kan tilgodeses ved anonymisering f.eks. ved at slette navne, adresser, cpr-numre og anden identifikation af enkeltpersoner.

Betingelsen om enkle kommandoer betyder, at dataudtræk skal kunne foretages i løbet af kort tid uden nærmere vurdering af de enkelte oplysninger og uden behov for særlig faglig ekspertise, som myndigheden ikke selv råder over.

De faktiske omkostninger kan kræves dækket herunder udgifter til privat virksomhed, der fører databaser. Offentlighedskommissionen henstiller i betænkningen, at kontrakter indgås med sigte på dataudtræk og til priser, der i det væsentlige svarer til prisen for aktindsigt efter offentlighedsloven.

§ 12: I denne bestemmelse foreslår kommissionen en ny regel, der giver ret til indsigt i en beskrivelse af hvilke typer oplysninger, der indgår i en database, hvilket grundlag de bygger på og om databasens formater (§ 12).

Databeskrivelse bliver ifølge lovudkastet obligatorisk ved databaser, der etableres eller udvikles efter lovens ikrafttræden (§ 12, stk.3). For andre databaser kan den enkelte minister efter forhandling med finansministeren stille krav om databeskrivelser, hvis de ikke allerede foreligger.

§ 13: Det præciseres, at oplysninger skal noteres snarest muligt efter at myndigheden har fået kendskab til dem (§ 13, stk.1).
Kommissionen foreslår, at det lovfæstes, at væsentlige sagsbehandlingsskridt i afgørelsessager også skal noteres (§ 13, stk.2). Hidtil har der været en ulovbestemt retsgrundsætning herom. Det præciseres i bemærkninger, at der f.eks. skal gøres notat, hvis en ansøger får meddelelse om, at aktindsigt først kan gives efter den normale frist.

§ 14: Kommissionen foreslår, at meroffentlighed skal overvejes i dokumenter og sager, der kan undtages fra aktindsigt (§ 14, stk.1).
Kommissionen foreslår desuden, at princippet også skal gælde ved sagstyper, der er undtaget fra aktindsigt (stk.2) – ved disse sagstyper kan afgørelse dog baseres på en mere samlet og overordnet vurdering.

Ifølge flertallet i kommissionen skal princippet om meroffentlighed ikke gælde ved anmodninger om aktindsigt i kalendere.
DISSENS: Mindretallet mener ikke, der er saglige grunde til en særlig undtagelse for kalendersager.

Det nævnes i lovudkastets bemærkninger, at myndigheder af egen drift også bør følge princippet om meroffentlighed ved anmodning om dataudtræk, der ikke kan gennemføres ved enkle kommandoer, ved aktindsigt i hele databaser, ved anmodning om løbende aktindsigt i fremtidige dokumenter i en sag og ved anmodning om aktindsigt, når anonymisering er nødvendig.
Det fremgår af bemærkninger til lovudkastet, at anmodninger fra massemedier og forskere skal tillægges særlig vægt ved overvejelser om meroffentlighed.

Journalisering, postlister og aktiv information
§ 15: Kommissionen foreslår,at indføre lovpligt til journalisering med minimumskrav om dato for modtagelse/afsendelse og kort tematisk angivelse af indhold. Hidtil har journalisering været et spørgsmål om god forvaltningsskik. Udtryk som ”borgerhenvendelse” kan benyttes om afsender f.eks. ved klager fra enkeltpersoner.

Lovkravet begrænses til myndigheders centralforvaltninger. Ifølge bemærkninger gælder journaliseringskravet også for interne dokumenter i endelig form. E-mails, der har betydning for sagen eller sagsbehandlingen, vil blive omfattet.

Journalisering skal ske snarest muligt. Ifølge bemærkninger til lovudkastet betyder det, at journalisering normalt skal ske inden for 3 – 4 arbejdsdage dog 7 dage for e-mails. I særligt følsomme sager kan journaliseringen vente, hvis det sagligt set er vigtigt, at kun en begrænset kreds hos myndigheden kan få kendskab til dokumenter.

§ 16: Ifølge lovudkastet kan justitsministeren stille krav om førelse af postlister på myndigheders hjemmesider. Det forudsættes, at der etableres forsøg, der skal omfatte mindst ét departement, én styrelse og centralforvaltninger i én kommune og én region. Forsøget skal i gang senest 1 år efter lovens ikrafttræden, og Folketinget skal senest tre år efter lovens ikrafttræden tage stilling til, om en ordning skal gøres permanent (§ 44).

Kommissionen anfører i betænkningen (kap. 23, afsnit 3.3) en række forudsætninger: Der skal afsættes økonomiske midler, anvendes tidssvarende teknologi, og forsøget skal f.eks. ved kobling med journalsystemer afprøve hvor vidt it-løsninger kan bidrage til åbenhed. Postlistekravet skal ikke gælde dokumenter i sagstyper, der vedrører privatliv. Der skal foretages en evaluering af forsøget af en uafhængig ekspertgruppe. Kommissionen fremhæver, at det er vigtigt at følge og gerne stimulere udvikling mod en mere åben forvaltning, der er i gang hos mange myndigheder. Erfaringer hos myndigheder, der ikke deltager i forsøgsordningen, kan inddrages i evalueringen.

§ 17: Kommissionen foreslår i denne nye bestemmelse, at myndigheder skal sørge for aktiv information på deres hjemmesider (§17, stk.1) og fastsætte retningslinjer for informationspligten (stk.2). Kravet gælder for centralforvaltninger og uafhængige råd og nævn. Bemærkningerne til lovudkastet giver en række pejlemærker om oplysningstyper, der umiddelbart kan tænkes omfattet af informationspligten, f.eks. budgetter og regnskaber, dagsordener med bilag til møder i politiske organer, råd og nævn samt referater, politiske aftaler, rapporter og handlingsplaner.

DISSENS: Et mindretal i Offentlighedskommissionen foreslår, at krav til aktiv information om ministeraktiviteter og –udgifter bliver lovfæstet. Samtidigt foreslår mindretallet, at indholdet i informationspligten bliver præciseret i overensstemmelse med teksten i den politiske aftale, der dannede baggrund for undtagelsen om ministerkalendere. Dissensen skal ses i sammenhæng med undtagelsen for kalendere se neden for ved § 22.

§ 18: Dette forslag til ny bestemmelse vil betyde, at Justitsministeriet skal føre en offentlighedsportal på internettet med love, administrative forskrifter, lovforslag samt udtalelser fra Folketingets Ombudsmand om aktindsigt. Ifølge lovudkastets bemærkninger skal tilstræbes, at afgørelser fra kommunetilsynet og evt. domme også medtages.

Undtagelser
§ 19: Kommissionen foreslår, at undtagelsen for sager inden for strafferetsplejen begrænses, således at bødeforelæg, der er vedtaget af juridiske personer (virksomheder, organisationer m.v.) ikke længere vil være undtaget (§19, stk.2). Retten til indsigt i disse sager skal gælde administrative bødeforelæg fra både politi/anklagemyndighed og andre myndigheder.

§ 20: Der foreslås ikke ændringer i undtagelsen for sager om lovgivning, der gælder indtil lovforslag er fremsat for Folketinget. Det præciseres i lovudkastets bemærkninger, at undtagelsen kun kan anvendes, når der foreligger et lovgivningsprojekt af et bestemt, relativt præcist angivet indhold. Der henvises til, at bestemmelsen om meroffentlighed har stor betydning på dette felt f.eks. vedrørende høringssvar.

§ 21: Kommissionen foreslår at indføre ret til indsigt den øverste ledelseskontrakt i det omfang, de indeholder oplysninger om overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed mv (§ 21, stk.4). Bestemmelsen vedrører kontrakter om resultatløn, der indgås for den øverste ansatte leder ved en forvaltning, der er selvstændig i organisatorisk forstand f.eks. departementer, styrelser, selvejende institutioner og offentligt ejede selskaber. Ifølge lovudkastets bemærkninger vil bestemmelsen i kommuner omfatte et antal forvaltningschefer udover kommunaldirektøren.

§ 22: Kommissionens flertal foreslår, at undtagelsen for ministerkalendere, der er vedtaget af Folketinget i 2009, bliver udvidet til en generel undtagelse for kalendere, der føres af en offentlig forvaltning.

DISSENS: Et mindretal i kommissionen tager den vedtagne undtagelse for ministerkalendere til efterretning. Mindretallet mener ikke, der er grund til at udvide undtagelsen. Dissensen skal ses i sammenhæng med mindretallets forslag om lovfæstelse af aktiv information om ministres aktiviteter som nævnt oven for ved § 17.

§ 23: Kommissionen foreslår, at undtagelsen for interne dokumenter udvides, så den vil omfatte: 1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående, 2) dokumenter der udveksles i forbindelse med ministerbetjening, 3) dokumenter, der udveksles i forbindelse med politiske og økonomiske forhandlinger eller i forbindelse med fælles kommunale og regionale politiske initiativer, og 4) dokumenter, der afgives af retlige grunde, til forskningsbrug eller andre lignende grunde (§ 23, stk.2).

Ifølge lovudkastet kan indenrigs- og socialministeren efter forhandling med KL og Danske Regioner fastsætte, at visse interne dokumenttyper, skal være omfattet af aktindsigt, når de foreligger i endelig form (§ 23, stk.3). Ifølge lovudkastets bemærkninger tænkes især på dokumenter, der allerede er offentligt tilgængelige de fleste steder: Skriftlig kommunikation mellem udvalg og kommunalbestyrelse/regionsråd (især indstillinger fra udvalg), skriftlig kommunikation mellem udvalg og beslutninger herunder direktiver mv til vedkommende forvaltning.

§ 24: Lovudkastet indeholder en ny undtagelse for dokumenter, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening (§ 24, stk.1). Undtagelsen erstatter hidtidige undtagelser om dokumenter, der udarbejdes til brug for ministermøder og brevveksling mellem ministerier om lovgivning (nuværende § 10, nr.1 og 2). Disse undtagelser udvides, og den nye undtagelse vil omfatte dokumenter, der modtages i et departement fra underordnede styrelser, andre ministerier eller tværministerielle embedsmandsgrupper til brug for betjening af ministeren.

Formålet er at beskytte det forberedende arbejde, når forberedelsen involverer flere myndigheder i den statslige centraladministration f.eks. ved forberedelse af forhandlinger, samråd i Folketinget eller politiske initiativer. Et dokument kan ikke undtages som internt, hvis det videresendes til andre f.eks. til modparten i forhandlinger eller anvendes i anden sammenhæng.

Undtagelsen for ministerbetjening kan ikke bruges i sager, hvor der skal træffes konkret afgørelse eller indgås kontrakt. Den kan heller ikke bruges for dokumenter, der udveksles i forbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol og tilsyn (§ 24, stk.2). Herved forstås ifølge bemærkningerne traditionelt prægede kontrol- og tilsynsopgaver f.eks. økonomisk tilsyn. Ifølge bemærkningerne kan et ministerium dog undtage en redegørelse, som det anmoder om fra en underordnet myndighed i en sag, der har politisk bevågenhed.

§ 25: Kommissionen foreslår en ny undtagelse for dokumenter, der udveksles mellem KL/Danske Regioner og disses medlemmer i forbindelse med økonomiske og politiske forhandlinger med staten eller i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiativer.

Undtagelsen vil kunne bruges til at beskytte dokumenter, der udveksles i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger og det løbende budgetsamarbejde med staten, drøftelser med regeringen om lovforslag, handlingsplaner, fælles politiske initiativer fra kommuner/regioner o.l.

Formålet er at give den kommunale/regionale side i forhandlinger den samme beskyttelse som den statslige side. Den nye bestemmelse giver ikke mulighed for at undtage dokumenter, der
udveksles i anden sammenhæng f.eks. som led i opfølgningen af aftaler, lovgivning mv.

§ 26: Lovudkastet udvider listen over interne dokumenter i endelig form, der er undergivet aktindsigt. Tilføjelsen omfatter ”systematiseret gengivelse af praksis på bestemte sagsområder” (§ 26, nr.5). I øvrigt foreslås ikke ændringer i listen, der kan få større praktisk betydning, når definitionen af interne dokumenter udvides med ministerbetjening m.v..

§ 27: En væsentlig nyhed er forslaget om at undtage dokumenter der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer (§ 27, nr.2). Den foreslåede undtagelse omfatter udveksling af dokumenter i forbindelse med politiske forhandlinger og aftaler om kommende lovgivning og om andre politiske projekter.
DISSENS: Et mindretal i kommissionen tager afstand fra forslaget, fordi det kan betyde, at offentligheden først får mulighed for indsigt, når lovforslag og andre politiske projekter er aftalt mellem minister og ordførere og dermed i realiteten sikret vedtagelse.

§ 28: Bestemmelsen giver ret til indsigt i en sags faktiske grundlag og i eksterne faglige vurderinger. Paragraffens ordlyd svarer til gældende ret. Lovudkastets bemærkninger indeholder en række vigtige præciseringer. Retten til indsigt omfatter også oplysninger om: Metoder og forudsætninger der er anvendt ved fastlæggelsen af det faktiske grundlag; forhold der taler imod den beslutning der ønskes eller er truffet; og endelige beslutninger. En endelig beslutning er kun omfattet af § 26, hvis den er gengivet i et selvstændigt dokument.
Ifølge § 28, stk.2 kan retten til indsigt begrænses i det omfang den vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug jf. § 9.

§ 29: Lovudkastet indeholder en ny ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, der indgår en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende. Disse dokumenter har hidtil kunnet undtages som interne dokumenter og ikke været omfattet af pligten til at give indsigt i oplysninger om faktiske forhold.
Kommissionens flertal vil undtage sådanne faglige præmisser, når de er udarbejdet til ministerrådgivning eller rådgivning af formandsskabet i KL hhv. Danske Regioner.

DISSENS: Mindretallet tager afstand fra disse begrænsninger, der vil betyde, at retten til indsigt i faglige vurderinger, der indgår i beslutningsgrundlaget, ikke vil gælde i de vigtigste sager.
I betænkningen (kap. 16, pkt. 6.5.2.4 og 6.5.2.5) anfører kommissionsflertallet nogle forudsætninger, der vil begrænse indsigten i kommuners og regioners beslutningsgrundlag: Retten til indsigt i de endelige faglige vurderinger skal ikke gælde sager om lovpligtige planer f.eks. skoleplaner og sygehusplaner. Og retten til indsigt skal kun gælde for faglige vurderinger, som de politiske organer i kommuner og regioner har modtaget. DISSENS: Mindretallet argumenterer mod disse begrænsninger.

§ 30: Bestemmelsen svarer til den gældende lov. I bemærkningerne til lovudkastets undtagelse om enkeltpersoners private forhold nævnes, at en myndighed efter anmodning fra aktindsigtssøgende bør foretage en anonymisering efter meroffentlighedsprincippet (lovudkastet § 14), hvis den kan foretages uden nævneværdig brug af ressourcer.

§ 31: I lovudkastets undtagelse af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar er ordlyden ændret i forhold til den gældende lovs tekst. Efter lovudkastet kan aktindsigt begrænses i det omfang, det er af væsentlig betydning, mens undtagelsen efter ordlyden i gældende lov kan anvendes i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn. Det er kommissionens opfattelse, at den nye bestemmelse svarer til indholdet i gældende ret vedrørende beskyttelsen af statens sikkerhed og rigets forsvar.

Kommissionen angiver visse præciseringer i betænkningens tekst om undtagelsen og i lovudkastets bemærkninger. Det nævnes bl.a., at undtagelsen ikke gælder for alle oplysninger om militære forhold, og at den svarer nøje til tavshedspligten. Undtagelse kræver ikke en konkret vurdering af, om der er nærliggende risiko i det enkelte tilfælde, men undtagelsen kan ikke bruges uden en reel begrundelse. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at henvise til ”statens sikkerhed eller rigets forsvar”. Kommissionen anfører i betænkningen (kap. 17, afsnit 5.4), at væsentlige hensyn taler for offentlighed om forsvarets arbejde. I den forbindelse henvises til rapport af 3.6.2003 afgivet af arbejdsgruppen vedrørende forsvarets informationspolitik, som var nedsat af Forsvarsministeriet.

§ 32: I lovudkastets undtagelse af hensyn til udenrigspolitiske interesser mv. er præciseret, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser. Bestemmelsen svarer til gældende ret.

Kommissionen anfører i betænkningen, at der er en tendens til større åbenhed om internationale forhold, og at denne udvikling må antages at have medført, at der ikke i samme omfang som tidligere gælder folkeretlige forpligtelser m.v., der afskærer fra at offentliggøre oplysninger (betænkningen kap. 17, afsnit 5.5.1.2).

§ 33: Lovudkastet præciserer, at forskeres og kunstneres originale idéer, foreløbige forskningsresultater og manuskripter kan undtages ( § 33, nr. 4). I øvrigt foreslås ikke ændringer i listen over oplysningstyper, der kan undtages efter konkret vurdering, når det er nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn.

§ 34; Bestemmelsen om delvis aktindsigt svarer til regler herom i gældende lov.

§ 35: Den gældende lovs formulering om almindelige regler om tavshedspligt gentages ikke. Denne formulering er overflødig og forvirrende, fordi begrænsninger, der svarer til de almindelige regler om tavshedspligt, fremgår af offentlighedslovens undtagelser for oplysninger.

Særlige bestemmelser om tavshedspligt i love, EU-retsakter eller folkeretlige traktater kan ifølge lovudkastet begrænse retten til aktindsigt. Det svarer til den gældende offentlighedslov.

Endvidere vil offentlighedslovens regler fortsat kunne tilsidesættes af undtagelser fra offentlighedsloven, der er fastsat i andre love. Kommissionen bemærker i betænkningen (kap. 26, afsnit 3), at der synes at være en tendens til i stadigt stigende omfang at indsætte undtagelser i andre love. Kommissionen tager ikke stilling til de enkelte bestemmelser i andre love, men anbefaler at ressortmyndigheder overvejer, om det er nødvendigt at opretholde sådanne regler. Kommissionen anbefaler endvidere, at nye undtagelser i andre love ikke bliver vedtaget uden grundige overvejelser af de formål, som offentlighedsordningen varetager.

Behandling af sager om aktindsigt og klager
§ 36: Lovudkastet fastholder som hovedregel, at afgørelse skal træffes snarest. Lovudkastet vil ændre den gældende maksimumfrist for myndighedens svar eller underretning om fristoverskridelse fra 10 dage til 7 arbejdsdage (§ 36, stk.2). Weekender og helligdage regnes ikke for arbejdsdage, og den nye frist afviger derfor kun lidt fra den gældende. Ifølge lovudkastets bemærkninger skal en sag om aktindsigt som udgangspunkt være færdigbehandlet inden for denne frist. Bemærkningerne til lovudkastet angiver pejlemærker for sagsbehandlingstiden:

Nemme sager, der vedrører et begrænset antal dokumenter, der ikke kræver nærmere gennemgang, skal afgøres i løbet af 1 – 2 arbejdsdage. Sager om lidt flere dokumenter, der ikke kræver nærmere gennemgang, skal afgøres i løbet af 3 – 7 arbejdsdage. Det samme gælder sager om et mere begrænset antal dokumenter, som giver anledning til nærmere gennemgang.

Tungere sager med et stort antal dokumenter, eller hvor sagen giver sagen giver anledning til komplicerede juridiske spørgsmål, skal normalt afgøres inden for 14 arbejdsdage. I ganske særligt omfangsrige og komplicere tilfælde kan bruges op til 40 arbejdsdage.

Hvis sagen både indeholder en nem del og en mere besværlig, skal den nemme del afgøres hurtigt. Samme frister skal gælde for datasammenstilling (dataudtræk).

§ 37: Kommissionen foreslår et to-instansprincip, som vil betyde, at afgørelser om aktindsigt skal påklages direkte til den øverste klageinstans på området.
Lovudkastet vil desuden indføre en remonstrationsordning, som betyder, at klager skal sendes til den myndighed, der klages over, og denne myndighed skal som udgangspunkt videresende sagen til klageinstansen senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen. Ved indførelsen af en sådan ordning vil klageinstansen typisk ikke skulle bruge tid på at høre 1. instansen.

Lovudkastet vil indføre en frist på 20 arbejdsdage for klageinstansens behandling af sagen, dog kan sagens omfang og kompleksitet begrunde overskridelse af fristen.
Betænkningen peger på behov for styrkelse af Folketingets Ombudsmand og indførelse af en remonstrationsordning for at opnå hurtigere afgørelser i ombudsmandens sager om aktindsigt.

§ 38: Kommissionen foreslår at indføre vejledningspligt for kommuner og regioner om muligheden for at indbringe afgørelser om aktindsigt for den kommunale tilsynsmyndighed. Der foreslås også remonstrationsordning for sådanne ”klagesager”.

§ 39: Kommissionen foreslår en særskilt klageadgang for sagsbehandlingstiden, når en anmodning om aktindsigt ikke er færdigbehandlet inden 14 arbejdsdage.

§ 40: Kommissionen foreslår i en ny bestemmelse, at dokumenter skal udleveres i den form, der ønskes f.eks. elektronisk. Det gælder dog ikke, hvis det er meget vanskeligt at imødekomme ønsket, eller hvis materialet i forvejen er offentligt tilgængeligt.

§ 41: Lovudkastets bestemmelse om underretningspligt viderefører gældende regel.

§ 42: Tidspunktet for en ny offentlighedslovs ikrafttræden angives ved fremsættelse af lovforslag. Det sker formentlig i begyndelsen af folketingsåret 2010 – 11.
Ifølge stk. 3 og 4 vil en række nye regler, der udvider retten til aktindsigt, ikke gælde for dokumenter, der er indgået/oprettet før den nye lovs ikrafttræden.

§ 43: Færøernes Lagting og Grønlands Landsting vedtager som hidtil suverænt lovreglerne om offentlighed, der gælder ved færøske hhv. grønlandske myndigheder m.v..

§ 44: På baggrund af forsøget med postlister m.v. fremsættes lovforslag om revision af § 16 senest tre år efter lovens ikrafttræden.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer