Referat fra møde 15. december 2020

Referat fra møde i netværksgruppen om elektronisk aktindsigt, Åbenhedstinget, den 15. december 2020.

Til stede: Oluf Jørgensen, Staffan Dahllöf, Poul Carstensen, Ole Gregor, Mogens Møller Olesen og Nils Mulvad (referent).

Dagsorden:

1 Tromsøkonventionen

2 Whistleblowers og fortrolige kilder 

3 Ansøgninger og arbejde med miljødata i EU og Danmark 

4 Pesticider i grundvand 

5 Minksagerne 

6 Næste møde

 ad 1:

Konventionen fra Europarådet om aktindsigt i offentlige dokumenter trådte i kraft 1. december i år. 10 stater har ratificeret konventionen, herunder NO, SE og FI, men ikke Danmark.

Se mere her: https://de.wikipedia.org/wiki/Troms%C3%B8-Konvention

Vi henvender os til medier og partiernes retsordførere.

Ad 2:

Olufs og Nils’ rapporter blev udsendt af Mediernes forsknings- og innovationscenter den 8. december 2020. Se her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kritik-af-ny-ordning-for-whistleblowere
Justitsministeriet sender i begyndelsen af det nye år et lovforslag i høring om, hvordan Danmark kan leve op til EU-direktivet om whistleblowere.

Vi har allerede orienteret en del organisationer og retsordførere om vores rapporter. og vi vil sende materialet rundt til alle på høringslisten, når den bliver offentliggjort.

Vi havde en længere diskussion om, hvordan myndigheder kunne sikre sig, at der faktisk kom noget fornuftigt ud af de ordninger, som de skal etablere i det kommende år. Både med at fokusere på nogle områder, hvor der var noget nyt at få frem, for eksempel medarbejderes ytringsfrihed og sexchikane. Og også, hvordan man kunne sikre, at ting også kom frem, når det var kritik af den øverste ledelse eller fagforening/tillidsfolk, eller at organisationen ikke ønskede at gøre noget ved en konkret anmeldelse fra en whistleblower.

En yderligere mulighed er at få input til konkrete ordninger fra nogle af de topembedsmænd, som meget gerne ser dem virke og give resultater.

Ad 3:

Oluf, Staffan og Nils har sendt to ansøgninger afsted om støtte til 1) et paraplyprojekt i EU om miljødata og 2) et dansk projekt om det samme i forhold til ombudsmanden og klagenævn. Vi arbejder nu for at finde de rette samarbejdspartnere i Sverige og Norge, der kan stå for en undersøgelse, som den vi går efter i Danmark, dvs. en juridisk udredning af praksis, en undersøgelse af journalistisk praksis og tre konkrete journalistiske cases, hvor man søger data og forsøger at flytte grænser i forhold til de juridiske overvejelser.

Vi forsøger at få materialet ud på engelsk i samarbejde med andre.

Ad 4:

Vi vendte sagen, hvor Miljøstyrelsen har godkendt pesticider i grundvandet, selv om det var i strid med EU-regler. Se bl.a. her: https://nyheder.okologi.dk/politik-og-udvikling/miljostyrelsen-skaerper-dispensationer-til-drikkevand-efter-syv-ars-fejl

Problemer med pesticider i grundvand findes formentlig også i Holland, Frankrig, Nordtyskland, Grækenland og Spanien.

Det er kun mindre drikkevands-ressourcer, der er ramt af problemet i Danmark i dag. Men der foreligger en risiko for at en af de store ressourcer, tæt på en storby, bliver ramt.

Ad 5:

Der er tre problemer med minksagerne, når man ser på det ud fra åbenhed:
1) Afdækning af sagerne viser, at der er groteske forhold for embedsmænd, der IKKE siger fra i sager med mangel på lovhjemmel. Det er i den grad illustrativt.

2) I dialogen mellem Justitsministeriet og politiet om actioncard om lukning af minkfarme har Justitsministeriet sagt, at der ikke er notatpligt, når det ikke er konkret sagsbehandling. At dialogen om en sådan formulering og lovhjemmel kan beskrives som ukonkret sagsbehandling uden notatpligt understreger et behov for at få indskærpet notatpligten – også i den slags sager.

3) Nedgravningen af mink repræsenterer en miljøfare, ligesom al anden nedgravning af stoffer/materialer med sundhedsfare. Det gode spørgsmål er således, hvor er de gravet ned, især så tæt på kritiske områder? Foreligger der på forhånd en udtalelse fra miljømyndigheder? Hvordan har man i øvrigt sikret sig, at det var miljømæssigt forsvarligt.

Ad 6:

Tirsdag 15. juni 2021 klokken 14.

Del dette:
Udgivet i Internt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer