Ret til indsigt følger af den grundlæggende informationsfrihed

Norges Højesteret har i 2013 og 2015 truffet afgørelser, der har stor principiel betydning for mediers ret til aktindsigt. Afgørelserne viser, at informationsfriheden kan forpligte myndigheder til at give aktindsigt i tilfælde, hvor nationale regler ikke sikrer offentlighed. Afgørelserne kan derfor spille en stor rolle også i Danmark.

Amarok-ambulanse
NRK har fået indsigt i videoptagelser fra overvågningskameraer af et tragisk dødsfald i legevakten i Oslo.

Afgørelserne har i høj grad relevans for Danmark, hvor offentlighedslovens brede undtagelser betyder, at dokumenter om forhold, der har stor samfundsmæssig betydning, bliver hemmeligholdt.

Den første afgørelse blev truffet i 2013, hvor Højesteret fastslog, at pressen skulle have adgang til nogle lydoptagelser fra straffesagen, der førte til domfældelse af Arne Treholt for spionage.
Læs afgørelsen i Treholtsagen

Den seneste afgørelse traf Norges Højesteret 18/12 2015. Denne sag handler om en tragisk begivenhed 29/11 2012. Politiet i Oslo mente, at personen A, der var mødt op på politistationen, skulle tilses af en læge. To politibetjente bragte A til lægevagten, som mente, han skulle indlægges på en lukket psykiatrisk afdeling. Da A i stedet ønskede at forlade lægevagten, blev han tilbageholdt af de to betjente og en ambulancemedarbejder.
Læs den seneste afgørelse


Kvælning udløste døden

Tilbageholdelsen udløste en kamp, hvor der blev taget et halsgreb på A, og han blev lagt ned på maven. A døde efter kort tid, og ifølge obduktionsrapporten var kvælning ved pres mod halsen årsag til døden. Hændelsen blev optaget af lægevagtens overvågningskameraer.

Specialenheden for politisager, der efterforskede dødsfaldet, nåede frem til, at der ikke var grundlag for at rejse straffesager mod betjentene eller ambulancemedarbejderen og henlagde sagen. Efter klage blev beslutningen opretholdt af rigsadvokaten.

NRK anmodede om aktindsigt i optagelser, men fik afslag fra specialenheden og rigsadvokaten. Derefter rejste NRK (Norsk rikskringkasting) retssag mod anklagemyndigheden med krav om udlevering af optagelser. NRK blev under retssagen støttet af Norsk Presseforbund og Norsk Redaktørforening.

Norske regler gav ikke aktindsigt – men det gjorde Menneskerettighedskonventionen

Der var enighed mellem parterne om, at aktindsigt ikke kunne støttes på norske regler. Spørgsmålet var, om optagelser skulle udleveres på grundlag af informations- og ytringsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10 og art.19 i FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. . Sagen blev primært vurderet på grundlag af art. 10.

De første retsinstanser – tingretten og lagmandsretten – afviste kravet. NRK ankede til Højesteret, og Højesterets ankeudvalg besluttede, at sagen skulle behandles mundtligt med fem dommere.

Højesterets flertal på tre dommere lægger vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg siden 2006 har udviklet en bredere fortolkning af art. 10, der omfatter aktindsigt. Ifølge en række domme har journalister, NGO’ere og forskere ret til aktindsigt i tilgængeligt materiale, når formålet er at styrke den offentlige debat om forhold, der har samfundsmæssig betydning.

Et led i pressens rolle som vagthund – principielle spørgsmål om tvangsmagt
Ifølge Højesterets flertal falder sagen inden for kernen i pressens funktion som offentlighedens vagthund, fordi den rejser principielle spørgsmål om brug af tvangsmagt. Selv om aktindsigt vil kræve anonymisering, antager Højesterets flertal, at der er tale om adgang til tilgængeligt materiale.

Pårørende til A havde givet samtykke til, at NRK rejste sagen. Højesterets flertal lægger endvidere til grund, at hensynet til personbeskyttelse af de medarbejdere, der kan ses på optagelser, kan varetages ved anonymisering.

Mindretallet i Højesteret på to dommere lægger bl.a. vægt på, at sagen handler om optagelser af overvågningskameraer, at ingen af afgørelserne fra Strasbourg-domstolen har handlet om straffesager, og at den offentlige interesse i sagen ikke er lige så stor som i Treholt-sagen.

På baggrund af flertallets præmisser konkluderer Højesteret, at specialenheden for politisager er forpligtet til at udlevere anonymiserede optagelser fra lægevagtens overvågningskameraer, som viser at A døde under pågribelse 29/12 2012, der vil sige sekvensen fra det tidspunkt man ser, at A ønsker at forlade lægevagten til halsgrebet slippes.

 

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser