Seruminstituttet: MRSA-udbrud skal holdes skjult

Befolkningen må lære at leve med udbrud af svine-MRSA, hvis ny vejledning fra sundhedsmyndighederne vedtages uændret.
Opdateret 29-02-2012 klokken 08:06

Nils Mulvad & Kjeld Hansen

Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttet opgiver at rense agrovirksomheder, der konstateres inficeret med MRSA i svin. Oplysninger om MRSA-smittefarlige virksomheder vil heller ikke blive videregivet til fødevaremyndigheder, Arbejdstilsynet eller offentligheden. Landsforeningen Frie Bønder protesterer.

En væsentlig grund til at miseren med antibiotika-overforbrug opstår, skyldes at man ikke lader smågrisene patte soen længe nok, men fravænner dem for tidligt, så soen atter kan komme i brunst. Smågrisene får så diarre og andre dårligdomme, der kureres med antibiotika. Svine-MRSA opstår, når stafylokokker bliver resistente over for antibiotika.

Med de nye regler vil Seruminstituttet lettere kunne finde de landbrug, der har svin med MRSA, men instituttet videregiver ikke oplysningerne, fortæller overlæge Robert Skov, der er områdechef for Bakteriologisk overvågning og Infektionshygiejne.

Instituttet frygter, at folk ikke vil lade sig teste eller undlade at fortælle, hvor de mente, de var blevet smittet, hvis oplysningerne videregives.

Robert Skov betoner, at tidligere medieomtale har haft den negative konsekvens, at det nogen steder har skabt usikkerhed i lokalsamfundet. Det har ført til spørgsmål om, hvorvidt børn med MRSA må komme i skole.

Der er tale om de såkaldte multiresistente bakterier, der kan smitte mennesker og forvolde alvorlige infektioner, fordi de kun kan behandles med få former for antibiotika. Robert Skov sammenligner de MRSA-inficerede med HIV-patienter, hvor sundhedsmyndighederne også skjulte oplysninger om smitte for at undgå, at folk ikke ville lade sig teste.

Svinebesætning bliver risikofaktor
De forbedrede muligheder for at identificere svinebesætninger med MRSA kommer med en ny vejledning om indsatsen over for alle typer af MRSA. Den skal afløse den tidligere vejledning fra 2006.

Den nye vejledning vil ifølge Tove Rønne, overlæge i Sundhedsstyrelsen, gøre arbejdet i en svinebesætning til en særlig risikofaktor, som læger skal være opmærksom på, og som hospitalerne skal opfordre patienterne til at oplyse om ved indlæggelsen. Vejledningen understreger ligeledes, at børn gerne må komme i skole, selv om de er smittede med svine-MRSA.

“Smittespredningen på hospitaler, som tidligere var det største problem, ser nu ud til at være bremset, mens smittespredningen i samfundet øges,” påpeger Tove Rønne.

Svine-MRSA ikke særlig smittefarlig
Hun understreger, at det især skyldes andre MRSA-typer end MRSA fra svin, der ikke smitter i så høj grad mellem mennesker som andre MRSA-typer.

MRSA af svinetype er først og fremmest et problem for personer, der dagligt arbejder i en svinebesætning.

Med den nye vejledning kommer Seruminstituttet tidligere ind over opsporingen af smitten. Instituttet skal som det første trin finde ud af, hvilken type MRSA der er tale om og straks oplyse den anmeldende læge om resultatet. Er det den særlige fra svinebakterie, MRSA398, skal lægen anbefale hele husstanden og virksomhedens ansatte at lade sig teste men der indføres ingen pligt til at lade sig undersøge, som f.eks. ved veneriske sygdomme.

Lettere at finde MRSA-gårdene
I dag er der på lægens anmeldelsesblanket et særligt felt til at markere patientens arbejdssted, men det er ikke altid udfyldt. Med den nye opsøgende indsats for at teste alle på virksomheden, bliver der bedre mulighed for at finde ud af, hvor stor en sandsynlighed der er, for at sygdomsudbruddet stammer fra inficerede svin.

Men de oplysninger skal ikke sendes videre, ifølge Robert Skov.

“Veterinærmyndighederne ved jo ikke, hvad de skal gøre med MRSA i svin, så det vil kun være at hænge den enkelte landbrugsvirksomhed ud, hvis vi oplyser om, at der er fundet MRSA i stalden,” forsvarer Robert Skov forslaget om den lukkede praksis med.

Vejledningen skal nu sendes i høring, før den indføres.

Frie Bønder kræver åbenhed

Landsforeningen Frie Bønder tager i en pressemeddelelse afstand fra Sundhedsstyrelsens og Seruminstituttets forslag om at opgive at rense svinesektorens fabrikker for multiresistente stafylokokker i svin.

“Vi protesterer mod beslutningen, som kan føre til, at man lader flere tusinde svinefabrikkerne ligge hen som  smittefarlige bomber i det åbne land,” siger den nye formand Hans Jørgen Nygaard fra Dybvad på vegne af landsforeningen.

“Ejerfamilierne og deres ansatte risikerer at blive inficeret igen og igen, og det kommer til at koste sundhedsvæsenet millioner af kroner at behandle disse svære infektioner, der bl.a. kræver indlæggelse i total isolation.”

“Man kan frygte, at der vil opstå et skadeligt hemmelighedskræmmeri, hvor rygtedannelser vil føre til hetz og stigmatisering af både voksne og børn. For udviklingen i landdistrikterne kan det blive katastrofalt, hvis man ikke kan tale åbent om smitteforholdene på virksomhederne. Hvem vil flytte ud på landet, når naboen og hans børn kan være bærere af smittefarlige bakterier?”

Kan skade eksporten

Også blandt svinebønderne selv er der krav om større åbenhed om MRSA. Koordinatoren for Frie Bønder på Sjælland hedder Jørgen Holst, og han er økologisk svineproducent fra Roskilde.

“I Frie Bønder finder vi det ikke rimeligt, at man ikke har oplysningspligt om MRSA-status i forbindelse med salg af avlsdyr og smågrise,” siger Jørgen Holst.

“Som slagtesvineproducent  kender jeg ikke status på MRSA hos den avler, jeg køber smågrise fra. Det samme gælder for indkøb af avlsdyr. Vi kan altså ikke få at vide, om vores dyr udgør en smitterisiko, hvis Seruminstituttets krav om hemmeligholdelse af adresserne på de inficerede virksomheder bliver gennemført,” siger Jørgen Holst.

Frie Bønder frygter også, at den lukkethed, der nu ønskes introduceret omkring MRSA, kan skade vores eksport.

“Vi risikerer at blive kendt som landet, der ikke gør noget ved svinesygdomme, der kan overføres på mennesker. Med den meget store eksportandel kan det skade erhvervet på afgørende vis. For det samlede landbrugs image vil det være yderst skadeligt. Også derfor er der kun en vej frem – mere åbenhed,” slutter Jørgen Holst.

10/2-2012 i Guardian: Mega pig-farm could breach human rights, council warned

28/2-2012 i DR: Mindre antibiotika trods mange flere svin

29/09-2011 i i Ugeskrift for Læger: Stigende overførsel af antibiotikaresistens fra dyr til mennesker

Del dette:
Udgivet i Resistente bakterier

16 kommentarer til “Seruminstituttet: MRSA-udbrud skal holdes skjult
  1. Knud Haugmark siger:

    Det strider direkte imod miljøoplysningsloven at holde disse oplysninger skjult. Tvært imod forpligter EU direktivet til, at myndighederne formidler oplysninger, der omhandler menneskers sundhed, aktivt. Hvis denne vejledning bliver vedtaget, så læner man sig om ad en sag i eu.

  2. Jeg har længe undret mig over, at man ikke har undersøgt de utallige medarbejdere fra andre lande primært fra de østeuropæiske, der arbejder kortere tid i svinebranchen og derefter tager hjem til eget land. De kan potientielt være raske smittebærere og dermed sprede smitte virkeligt langt.
    I øvrigt er det højst mærkeligt, at man fra det offentlige danmarks side ikek forlængst har forlangt en kortlægnig af problemeet med multiresistente bakterier i svineproduktionen. Er det virkeligt vigtigere at skjule problemet?

  3. Kjeld Hansen siger:

    Landbrugsavisen skriver 1. marts 2012:

    “Millioner af danske svin vælter ind i Rusland

    I de kommende år vil der blive født millionvis af danske grise i Rusland. En række danske svineprojekter er nemlig ved at udvide deres produktioner kraftigt. Ekspansionen centrerer sig primært om tre selskaber med nuværende aktiviteter i en cirkel fra enklaven Kaliningrad ved Polen, Skt. Petersborg og ved byen Krasnodar ved Sortehavet.
    Samlet er ekspansionsplanerne så vidtrækkende, at de vil udvide med omkring en million slagtesvin, hvilket svarer til godt fem procent af hele den danske produktion af slagtesvin.
    For nylig kom det frem, at danske landmænd producerer mindst to til tre mio. svin i udlandet.
    Det tal vil altså vokse betydeligt med ekspansionen i Rusland samtidig med, at en gruppe danskere opbygger en kæmpe svineproduktion i Kina. Mest vidtrækkende i Rusland bliver de udvidelser, som selskabet Russia Baltic Pork Invest sætter i søen.
    Selskabet, som bl.a. er ejet af danske landmænd med rødder i indkøbsklubben B2B Bonus, norske investorer samt kapitalfonden Capman, er for nylig nået op på 90.000 slagtesvin og vil inden for kort tid nå op på 180.000 svin, når so-antallet i de kommende måneder passerer 6.200 søer. ”

    Min kommentar:
    Denne enorme produktionsforøgelse er baseret på den danske avlssvin med ukendt MRSA-status, men der kan næppe herske tvivl om, at der også eksporteres MRSA-bakterier til Rusland. Det er ikke særlig klogt…

  4. kjeld hansen siger:

    DR Nyheder skriver:

    Ny bakterie fra svin truer danskerne
    10. mar. 2012 23.32 Indland
    Både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen erkender, at de er handlingslammede og ikke kan forhindre, at en ny multiresistent stafylokokbakterie breder sig fra danske svinestalde til mennesker, skriver Politiken.

    Bakterien kan give livsfarlige infektioner som lungebetændelse og blodforgiftning.

    – Der er foreløbig ingen metode til at rense de danske svinestalde for denne bakterie. Den eneste mulighed er at give grisene mere antibiotika for at bekæmpe bakterien. Men den vej vil vi ikke gå, fordi det vil gøre flere bakterier resistente over for antibiotika, siger Per Henriksen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, til Politiken.

    Tilpasser sig hurtigt
    Bakterien er en stafylokok med navnet CC398. Den sidder normalt i grises tryner og på grises hud. Men de seneste år har den forandret sig, så den kan hoppe fra grise over til mennesker.

    Myndighedernes smitteovervågning tyder på, at den har tilpasset sig yderligere, så den nu også kan smitte videre fra et menneske til et andet og dermed ud i hele samfundet.

    En stikprøveundersøgelse viser, at 16 procent af de danske svinebesætninger i 2010 var inficeret med bakterien.

    Hos mennesker kan bakterien ud over blodforgiftning og lungebetændelse forårsage bylder på størrelse med bordtennisbolde og betændelse i hjerteklapperne, knoglerne og leddene.

    Anitibiotika virker ikke
    Netop fordi den er multiresistent, virker de fleste typer antibiotika ikke på den. Et dansk spædbarn var for få år siden tæt på at dø af lungebetændelse efter at være blevet smittet med bakterien fra sin far, der var landmand.

    – Angiveligt er mindst én million danske grise bærere af bakterien. Der er grund til at formode, at den inden for få år kan have smittet flere tusinde danskere. Hvis man bliver syg af bakterien, har man meget sværere ved at blive rask, og nogle vil dø, siger Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge på mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, til Politiken.

    Bekymrende
    Ifølge overlæge i Sundhedsstyrelsen Tove Rønne er det bekymrende, at stadig flere danskere bliver smittet med CC398.

    Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer, der beskriver, hvordan man skal undgå, at mennesker giver smitten videre til andre. Blandt andet skal smittede mennesker lægges i isolation, hvis de bliver indlagt på hospitalet.

    Derimod står der intet i retningslinjerne om, hvordan man skal hindre, at bakterien spreder sig til mennesker fra hovedkilden – de inficerede danske grise.

    – Jeg erkender, det er et paradoks, for det allerbedste ville selvfølgelig være at gå efter kilden. Det er Fødevarestyrelsen, der har ekspertisen med at forebygge smitte fra produktionsdyr, men som jeg forstår det, er der ingen løsninger. Vi har ansvaret for at forhindre, at de mennesker, der bliver smittet med CC398, ikke bliver alvorligt syge, siger Tove Rønne til Politiken.

    Kritik
    Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsens holdning møder skarp kritik fra læger og forskere.

    – CC398-problematikken lander tilsyneladende mellem to stole, så ingen tager ansvar for at fjerne kilden til smitten, siger Frank Møller Aarestrup, professor og forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet, til Politiken.

    Han opfordrer myndighederne til øjeblikkeligt at sætte gang i forsøg på at fjerne bakterien fra landets svinestalde.

  5. Jeg morer mig lidt over overførslen af bakterier skulle ske ved, at bakterierne hopper. Det er ikke lopper, og bakterier hopper ikke.
    Men de overføres ved kontakt og påføring samt ved luftbårne partikler som støv med hudceller og tørrede fækalier. Og disse muligheder for overførsel af bakterier fra svin er der stor sandsynlighed for at kunne foregå helt frit, idet man aldrig nogensinde har påkrævet filtre på udluftningsskorstenene på svinefabrikshallerne.
    Alle andre erhverv har strenge regler for, hvor lidt de må påvirke omgivelserne med lugt, støv og støj – blot ikke landbruget.
    Filter på udgangsluftkanalen, renlighed og alle medarbejdere i bad og rent tøj inden de forlader fabrikken, så vil vi straks kunne se en nedgang i smitte til mennesker. På samme måde, som man håndterer smittede mennesker på hospitaler, kunne man komme problemet til livs.
    Det er bare at komme i gang.

  6. Michael Jensen siger:

    Det fremgår tydeligt at siden kun er skabt for at komme af med jeres had til landbruget. Svinefabrikshaller, svineminister etc. hvor er det sørgeligt.

    Jeres uvidenhed er tydelig for alle der har bare lidt indsigt i det i udtaler jer om.

    MRSA……

    Sidst jeg var på sygehuset blev jeg isoleret på enestue, da jeg var blevet syg i udlandet. Det var skyldes jeg kunne være smittebærer af MRSA.
    Jeg spurgte personalet om de var blevet testet. Det var de ikke 🙂
    Halvdelen af personalet glemte at tage engangstøj på og handsker og der blev ikke gjort rent på stuen.

    De fleste MRSA bakterier vi har i Danmark findes hos mennesker og er kommet hertil fra mennesker. De trives fint på vores sygehuse.

    Ja mere åbenhed.
    Vigtigst af alt… Journalister der har nosser til at undersøge og forstå et emne inden de skriver om det, men det kommer nok aldrig til at ske….

    Det man kalder for nyheder er bare blevet noget man pakker reklamer ind i..

  7. Nils Mulvad siger:

    Til Michael Jensen
    Prøv at være konkret. Hvad er forkert i det, vi har skrevet?
    Hvor finder du ordene svinefabrikshaller og svineminister i artiklerne?

    mvh
    Nils Mulvad

  8. Man bliver altid udskældt for at hade landbruget, når man forholder sig kritisk til industrilandbrug. Sørgeligt med så tynd hud.

  9. Kjeld Hansen siger:

    Forslag: Kun læger og dyrlæger skal kunne udskrive antibiotika

    Landbrugsavisen.dk

    Torsdag 21. juni 2012 15:35,

    Antibiotika på dagsordenen i EU.

    Det skal overalt i EU kun være muligt at udlevere antibiotika efter recept, hvis en læge eller dyrlæge personligt har stillet en diagnose. Sådan lyder opfordringen fra Lægeforeningen og Den Danske Dyrlægeforening til EU’s sundhedsministre, som på deres rådsmøde i morgen har antibiotikaresistens på dagsordenen. Her skal der tages en beslutning om, hvordan indsatsen mod antibiotikaresistens skal gribes an i den kommende tid.

    – Vi opfordrer ministrene til, at der i samtlige EU-lande indføres stramme regler for, hvornår antibiotika udleveres efter recept, og at reglerne håndhæves. Som det er i dag er det i visse lande alt for nemt at få udleveret antibiotika, uden at en læge eller en dyrlæge har været inde og stille en diagnose. Det skal vi have sat en stopper for, og det kan vi bedst gøre i fællesskab på europæisk plan, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

    Læs selv mere på landbrugsavisen.dk

  10. Kjeld Hansen siger:

    Afløseren for antibiotika kan blive dansk

    Landbrugsavisen.dk

    Mandag 23. juli 2012 10:08

    Danske forskere er på vej med afløser for antibiotika, som stadigt flere bakterier er modstandsdygtige overfor
    Nye kunstigt fremstillede stoffer kan blive afløseren for antibiotika, som i op mod 70 år har været det allervigtigste våben i lægernes kamp mod bakterieinfektioner hos mennesker. Forskning fra DTU Fødevareinstituttet viser, at stofferne dermed kan blive et vigtigt middel i kampen mod det stigende antal antibiotikaresistente bakterier, som er en voksende trussel mod menneskers og dyrs sundhed. Ved hyppig brug kan antibiotika tabe sin virkning og bakterierne udvikle resistens overfor antibiotika, og alene i EU-landene slår resistensproblemer hvert år 25.000 mennesker ihjel, og tallet er stigende.

    »Vi håber, at de nye stoffer kan blive fremtidens antibiotika. Det er meget vigtigt, fordi antibiotikaresistens er et meget alvorligt. Hver måned ser vi nye former for antibiotikaresistente bakterier. Derfor er der meget pres på at udvikle nye og bedre alternativer,« siger Line Hein-Kristensen fra DTU Fødevareinstituttet.

    Stor trussel
    De nye kunstig fremstillede antibakterielle peptider er oprindeligt en naturlig del af immunforsvaret, og forskerne efterligner nu deres egenskaber i jagten på bedre og mere effektiv medicin.

    »Stofferne laver huller i bakteriernes cellemembran eller opløser den helt. De virker derfor mere omfattende end antibiotika, som kun hæmmer ét specifikt protein i cellen. De nye stoffer slår mange flere forskellige bakterier ihjel. Derfor er de mere effektive overfor de resistente bakterier,« siger Line Hein-Kristensen.

    Verdenssundhedsorganisationen WHO har udråbt antibiotikaresistens som en af de største trusler mod menneskers sundhed.

    /ritzau/

  11. Kjeld Hansen siger:

    Jyllands-Posten, læserbreve 26.09.12 kl. 03:00

    Gjerskovs nøleri om resistente bakterier

    AF Anna Rosbach, medlem af Europa-Parlamentet løsgænger, opr. valgt for Dansk Folkeparti

    Hurra! Endelig nåede emnet multiresistente bakterier fødevareminister Mette Gjerskovs skrivebord.

    Det var et af det danske EU-formandskabs mærkesager, men det nåede åbenbart aldrig frem til Mette Gjerskov. For efter sagen med farlige resistente bakterier i dansk kyllingekød, siger hun til Ritzau, at nu (tre måneder efter formandskabets afslutning) vil hun tage sagen op med sine kolleger i Bruxelles.

    Allerede for 10 år siden var det et kendt emne i Bruxelles. Så problemet med resistente bakterier er absolut ikke nyt. Resistens er en af vor tids største sundhedstrusler.

    Verdenssundhedsorganisationen WHO har anslået, at bakterieresistens i EU er skyld i flere end 380.000 tilfælde af infektioner, flere end 25.000 ekstra dødsfald, flere end 2.500.000 ekstra dage i hospitalssenge og sundhedsudgifter for mindst 1,5 mia. euro om året.

    Hvis der ikke sker noget, risikerer vi at vende tilbage til tiden, før antibiotika blev opfundet. Det vil være en sundhedskatastrofe uden fortilfælde i nyere tid.

    Handling nu
    Danmark har lige haft formandskabet i EU, og her var kampen mod multiresistente bakterier netop en af formandskabets hovedprioriteter. Resultatet: en konklusion fra EU’s sundhedsministre om, at der skal gøres noget. Men konklusioner løser intet. Der skal konkret handling til.

    Jeg er ordfører på Europa-Parlamentets rapport om antibiotikaresistens, som vil blive vedtaget i løbet af efteråret. Her udtrykker vi bred enighed og vilje til at gøre noget ved problemet.

    EuropaParlamentet er parat, men vi har ikke beføjelser til at stille lovforslag. Vi venter bare på de ansvarlige ministre. Hvor er de henne?

    Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det præcist er, ministeren vil gøre. For emnet har været på bordet flere gange. Men vi får ikke bekæmpet resistens ved, at det endnu en gang bliver taget op på et møde i Bruxelles.

    Der skal handling til.

  12. Hvad så med den potentiel smittefare der er ved åben landbrug. Her kan intet anende danskere blive smittet hvis de tager opfordringen op og lader sig lokke af stor landbruget til at komme og se deres svineindustri. Jeg kan kun opfordre alle til at blive hjemme hvis man ikke vil blive smittet.

  13. Hvis de er bange for at landmændene ikke vil lade sig teste hvis det kommer frem at de har smitten. Er det ikke bare at lovgive på området. Alle der er tilknyttet svineindustrien fra nu og 3-5 år tilbage SKAL testes. samt alle svinebesætninger.

    Det ender jo med at vi brænder inde med adskillige millioner slagtesvin da der ikke er nogen der vil importere dem pga.smittefare.
    .

  14. Kjeld Hansen siger:

    Efter otte måneders syltning indkaldes der til første møde i MRSA-aktionsgruppen i Fødevareministeriet, men dyrlægerne har fuldstændig overtaget styringen:

    http://gylle.dk/gjerskov-sylter-mrsa-trussel/

  15. Kjeld Hansen siger:

    Mens Sundhedsstyrelsen og Fødevareministeriet stadig sidder på hænderne og snakker, stiger antallet af MRSA-smittede drastisk…

    http://gylle.dk/mrsa-smittede-stiger-voldsomt-i-antal-i-nordjylland/

2 Pings/Trackbacks for "Seruminstituttet: MRSA-udbrud skal holdes skjult"
  1. […] Sundhedsstyrelsen opgav i november sidste år at stoppe smittespredningen i svinefarme. Ifølge kapitel 7 i en ny bekendtgørelse om MRSA fra november 2012 skal ansatte i svinefarme ikke gennemgå behandling for at fjerne bakterien. […]

  2. […] også for politikerne. Han er også manden, der mod betaling i 2008 lovede svineindustrien fuld anonymitet, når der blev udtaget […]

Skriv et svar til Kjeld Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer