To whistleblower-vejledninger er uklare og i strid med EU-regler

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen oplister en lang række af fejl og uklarheder i Justitsministeriets forslag til to nye vejledninger om whistleblowerordninger. Det fremgår af Åbenhedstingets høringssvar.

Whistleblowerloven blev vedtaget i juni. Justitsministeriet er i færd med at udarbejde vejledninger om loven. To vejledninger er sendt i høring. Uklarhed om lovens anvendelsesområde giver vanskeligheder, der ikke bliver mindre ved Justitsministeriets forslag til vejledninger.

En særlig tavshedspligt lukker for offentlighed om ulovligheder og svækker dermed mulighederne for afsløring, retshåndhævelse og forebyggelse, hvad der ellers burde være hele ideen med whistleblower-ordninger.

Behov for en samlet og klar vejledning

Der er mange og lange gentagelser i de første vejledninger, og flere må forventes i de næste. Oluf Jørgensen peger på, at der i stedet for fire vejledninger bør laves en samlet vejledning, der er klar, følger EU-direktivet og også omtaler muligheder for offentliggørelse.

“Overtrædelser og omgåelser af mange EU-regler er omfattet ifølge direktivet, mens overtrædelser af rent danske regler og andre EU-regler ifølge loven kun er omfattet, hvis de er alvorlige. Denne væsentlige forskel giver usikkerhed for whistleblowere og whistleblowerenheder. der har behov for at vide, om enhver overtrædelse af en regel er omfattet eller kun alvorlige. Er f.eks. overtrædelser af kvoteregler for fiskeri omfattet? Eller hvad med misbrug af EU-støtteordninger til landbrug,” spørger Oluf Jørgensen.

Han skriver videre:

“Kriteriet ”alvorlige” forhold giver usikkerhed. Ifølge vejledningen for offentlige arbejdspladser gælder beskyttelsen mod repressalier f.eks. ved indberetninger om ”grove og gentagne overtrædelser” af forvaltningsloven, offentlighedsloven og forvaltningsretlige principper. Denne formulering giver stor usikkerhed, og Justitsministeriet bør afklare en række spørgsmål.”

Uklarhed om grove og gentagne overtrædelser

Oluf Jørgensen kommer med eksempler på de spørgsmål, der bør afklares:

Er det en grov overtrædelse, hvis et ministerium ved anmodning om aktindsigt i en rapport tilbageholder den indtil, der er truffet politisk beslutning om den sag, rapporten handler om?

Er det en grov overtrædelse, hvis en kommunaldirektør undlader at skrive et notat ved mundtlig orientering af en borgmester om tvivlsom lovhjemmel i en konkret afgørelsessag?

Er det en grov overtrædelse, hvis en medarbejder i en kommunal it-afdeling modtager en gratis billet til en værdi af 500 kr. fra en leverandør?

Er det en grov overtrædelse, at et ministerium ikke videregiver relevante oplysninger til en undersøgelse, som Rigsrevisionen eller Folketingets Ombudsmand har indledt?

Er det en grov overtrædelse af det forvaltningsretlige princip om saglighed, at et ministerium fortæller Folketinget og offentligheden, at et forslag vil sikre åbenhed og gennemsigtighed, når det faktisk sikrer lukkethed?  

Oluf Jørgensen spørger ligeledes:

“Betyder formuleringen ”grove og gentagne overtrædelser”, at en grov overtrædelse først er omfattet, når den bliver gentaget, eller skal formuleringen forstås sådan, at gentagne overtrædelser er omfattet, selv om de ikke er grove?”

Behov for alternativ vejledning

Oluf Jørgensen peger på en lang række andre forhold, hvor de to nye vejledninger skaber uklarhed. Åbenhedstinget vil senere udarbejde en konkret vejledning til whistleblowere og journalister – gerne i samarbejde med andre.

Del dette:
Udgivet i Mulvads blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser