Under coronakrisen: Tillid til myndigheder er godt, men blind tillid er ikke

Danmark blev delvis lukket ned den 11.marts på grund af coronakrisen. Meddelelsen blev givet af statsminister Mette Frederiksen på en pressekonference, og siden har centrale myndigheder og ministre givet informationer om udviklingen, forbud og anbefalinger på coronasmitte.dk og daglige pressekonferencer.

Den aktive information fra centrale myndigheder og ministre er massiv og præget af, at ændringer i befolkningens adfærd er nødvendig for at dæmpe smittespredning. Formidling via medier er afgørende for, at strategien kan lykkes.

Information via aktindsigt har derimod ikke været nem at få under coranakrisen.

Anmodning om aktindsigt i kapacitet og kapacitetsmangler

Nyhedsmediet Ingeniøren sendte 11. marts en anmodning til hver enkelt af de fem regioner: ”Jeg vil gerne bede jer fremsende det overblik over kapacitet og mulige kapacitetsmangler, som I har indrapporteret til Sundhedsstyrelsen vedr. håndtering af COVID-19-udbrud/epidemi. Sengepladser, intensivpladser, respiratorer og udstyr. Jeg antager, at der er andre kapacitetsmangler end de åbenlyse, som også bedes inkluderet”.

Jydske Vestkysten og Avisen Danmark sendte anmodninger til region Syddanmark og Sundhedsstyrelsen. Ekstrabladet.dk koncentrerede sig om Sundhedsstyrelsen.

Generalklausulen

Alle regioner og Sundhedsstyrelsen afviste aktindsigt og undtog alle oplysninger, regionerne havde sendt til styrelsen. Det skete med henvisning til en ”reserve-undtagelse”, som offentlighedsloven har haft siden den første lov fra 1970.  Denne undtagelse henviser ikke til bestemte beskyttelsesinteresser, men omfatter alle ”private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlig karakter er påkrævet” (§ 33, nr. 5). 

”Generalklausul” er – meget rammende – den officielle betegnelse for denne undtagelse, der ikke henviser til bestemte beskyttelsesinteresser. Myndigheder kan tilsyneladende bruge den til at hemmeligholde hvad som helst. Ombudsmanden har dog i en række sager udtalt, at den skal bruges relativt snævert og med en konkret begrundelse for, at særlige forhold nødvendiggør hemmeligholdelse.

Regionernes begrundelser for afslag

Alle fem regioner nævner, at væsentlige offentlige interesser kræver hemmeligholdelse af oplysninger i den ekstraordinære situation i forbindelse med coranakrisen.

Regionerne henviser til, at oplysninger bliver givet fra de centrale statslige myndigheder bl.a. ved jævnlige pressekonferencer. 

Region Syddanmark begrunder desuden med, at aktindsigt kan skabe vildledning i befolkningen, og sætter trumf på: ”… regionens muligheder for at kunne hjælpe de borgere, der er kritisk syge enten af COVID-19 eller af andre årsager, bliver væsentlig forringet, såfremt der konkret meddeles aktindsigt i de ønskede oplysninger”.

Se afslagene fra regionerne: Hovedstaden, Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og Syddanmark.

Først afslag fra Sundhedsstyrelsen men senere kom aktindsigten

Sundhedsstyrelsens begrundelse for afslag: ”Sundhedsstyrelsen finder, at der med COVID-19 udbruddet er tale om en ekstraordinær situation, hvor væsentlige hensyn og tungtvejende beskyttelsesinteresser gør sig gældende i forhold til at sikre, at kommunikation til befolkningen er mest mulig retvisende. Sundhedsstyrelsen vurderer, at oplysninger fra regionerne i denne ekstraordinære situation ikke giver et retvisende billede, før der er udarbejdet en samlet sundhedsfaglig vurdering af disse”. Se Sundhedsstyrelsens afslag

Mandag den 23. marts offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en rapport om de danske sygehuses samlede kapacitet. Den 24. marts om aftenen publicerede Ekstrabladet.dk en artikel med kritik af Sundhedsstyrelsens hemmeligholdelse af oplysninger fra regionerne. Til citat i artiklen meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke: ”Dette er en principiel og vigtig diskussion, som du rejser. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd i ministeriet vurdere sagen nærmere, fordi Sundheds- og Ældreministeriet vil være klageinstans, hvis en sådan bliver anlagt”.

Ekstrabladet nåede ikke at klage, før Sundhedsstyrelsen 25. marts udleverede alle de ønskede oplysninger. 

Der kom 32 kommentarer fra læserne af artiklen i Ingeniøren og hele 1150 kommentarer til artiklen på Ekstrabladet.dk. Det er tydeligt, at mange i en krisetid vil have opslutning om autoriteterne. Cirka halvdelen af kommentarerne – løst anslået – giver udtryk for, at det nærmest er forargeligt, at journalister i en krisetid spilder myndighedernes tid med at søge aktindsigt.

Aktindsigt gør nytte – også under en krise

Offentlighedslovens generalklausul giver meget vide rammer for afslag. Min vurdering er alligevel, at regionernes og Sunhedsstyrelsens afslag er i strid med loven, fordi der ikke bliver givet holdbare konkrete begrundelser for, at hemmeligholdelse var nødvendig (påkrævet).

Det er ikke tilstrækkeligt, at myndighederne henviser til ordlyden i undtagelsen og supplerer med nogle generelle og abstrakte risici. Afslag skal bygge på reelle og sandsynlige risici for væsentlig skade ved udlevering af de konkrete oplysninger.

Aktindsigt giver indsigt i autentisk information, som i dette tilfælde er de enkelte regioners oplysninger på et givet tidspunkt til Sundhedsstyrelsen.  Aktindsigt i regionernes indberetninger er derfor retvisende og kan ikke vildlede om de oplysninger, regionerne faktisk har rapporteret.

Den styrede information er ikke tilstrækkelig i et demokratisk samfund. Adgang til aktindsigt i autentisk information betyder, at rygter og falske nyheder får mindre plads i nyhedsstrømmen. Det er særlig vigtigt i en krisetid.

Aktindsigt i regionernes oplysninger om udstyr er nødvendig for den demokratiske kontrol med regionernes beredskab ved pandemiens start. Aktindsigt viser, hvordan de enkelte regioner har prioriteret ved indkøb af respiratorer, testudstyr, værnemidler mv. og dermed hvor meget de bidrager til den samlede plan.  

Sundhedsstyrelsen og regioner har tilsyneladende aftalt, at offentlighed skulle undgås, før styrelsen havde lavet den samlede plan. Aktindsigt ville ikke udelukke supplerende information. Myndighederne kunne selvfølgelig have fortalt om arbejdet med at få lavet en samlet plan og deres bestræbelser på at skaffe tilstrækkelig udstyr i hele landet.

Hurtig aktindsigt i regionernes oplysninger og journalistisk opfølgning kunne have skabt tidligere opmærksomhed om kapacitetsproblemer med bl.a. testudstyr og værnemidler. Forsinkelsen på 14 dage betød, at aktindsigten blev overhalet af oplysninger fra sundhedspersonale, der brugte deres ytringsfrihed. Det er mit indtryk, at offentlighed faktisk har betydning for, at der er kommet idéer og taget initiativer for at fremskaffe mere testudstyr og værnemidler.

Generalklausul hører ikke hjemme i et demokratisk samfund

Efter de internationale standarder skal undtagelser fra offentlighed bygge på lovregler, der angiver et særligt beskyttelseshensyn. Jeg kender ikke til, at offentlighedslove i andre demokratiske lande, som vi normalt sammenligner os med, har en ”generalklausul” som reserve.

Generalklausulen giver myndigheder adgang til at hemmeligholde oplysninger, der ikke er omfattet af de beskyttelseshensyn, lovgiverne har vedtaget. Det er sket under coronakrisen og vil ske igen, når myndigheder ud fra en formynderisk tankegang – for at undgå forvirring – sætter grænserne for, hvad offentligheden må vide og hvornår.   

Link til artikler

Ingeniøren

JydskeVestkysten

Ekstrabladet.dk

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer