Udligningsreform med spin – demokratiet trives dårligt i skyggen

Regeringen har fået stærk kritik for at præsentere udspillet til udligningsreform uden at fremlægge vigtige dele af beslutningsgrundlaget. Nogle politikere og kommentatorer giver udtryk for, at lukketheden er helt usædvanlig, men den er faktisk normal i en dansk lovgivningsproces.

Lukketheden giver muligheder for at styre informationsstrømmen til medierne, og Jyllands-Posten har afsløret, at regeringspartiet har lagt store planer om, hvordan det skulle gøres i forbindelse med forhandlingerne om udligningsreformen. Denne artikel har været publiceret 24. februar 2020 som kronik i Jyllands-Posten

Lukkethed om lovgivningsprocessen

Offentlighedsloven har en generel undtagelse for sager om lovgivning, indtil lovforslag er fremsat for Folketinget (§ 20). Denne undtagelse blev udvidet ved lovændringen i 2013 med bemærkninger, som Justitsministeriet holdt godt skjult for Folketinget. Undtagelsen omfatter nu alle oplysninger og vurderinger, der indgår i ministeriers forberedelse af lovforslag.

I en årrække blev det hemmeligholdt, at manglende oplysninger om udlændinges uddannelsesbaggrund betød, at flere milliarder blev fordelt skævt og uden reelt grundlag i udligningslovens kriterier. Journalisterne Birk og Teilmann Nordjyske, der har belyst sagen, fik undervejs en række afslag på aktindsigt med henvisning til, at oplysninger indgik i forberedelsen af udligningsreformen. Blog om den hemmelige udligning

Rasmus Prehn, der dengang var menigt folketingsmedlem, blev også nægtet aktindsigt med begrundelsen, at beskyttelsen af den politiske beslutningsproces var mere tungtvejende end ”den naturlige interesse, som du som folketingsmedlem må antages at have”. Læs svaret til Prehn

Efter udligningsreformen vil nye ændringer i den faktiske udligning også kunne ske uden offentlighed. Oplysninger om den faktiske udligning kan skjules med henvisning til, at de indgår som grundlag for de årlige finanslove eller indgår i en sag, der oprettes for den næste lovændring.

Forberedelsen af nye lovændringer kan strækkes over mange år.

Den generelle undtagelse for lovgivningsprocesser slutter, når lovforslag bliver fremsat for Folketinget, men da vil et bindende politisk forlig typisk være indgået. Efterfølgende kan ministerier fortsat hemmeligholde konsekvensanalyser og andre faglige vurderinger, der er udarbejdet som grundlag for beslutninger, der træffes af ministre, regering og forligskredse (§ 24, § 27, nr. 2 og § 29).

Offentlighedslovens brede undtagelser begrænser også folketingsmedlemmers muligheder for indsigt. Politikere, der forhandler om udligningsreformen, kan ikke regne med at få samme beslutningsgrundlag, som embedsværket og regeringen har. De får nogle oplysninger, men Slotsholmens norm er, at de må respektere et fortroligt forhandlingsrum, hvor det regnes for alvorlig lækage, hvis oplysninger om beslutningsgrundlaget siver ud til offentligheden.

Lukkethed er nemmere men offentlighed giver bedre regeringsførelse

Regeringer foretrækker ofte mindre information og mindre debat, men regeringsførelsen er bedre, når der er meget information og megen debat, selv om det gør det sværere at træffe beslutninger.” Citatet, der er fra bogen “The politics of information” (Chicago 2015) af forskerne Baumgarten og Jones, og den danske oversættelse fra Grønnegård Christensen og Bjerre Mortensens bog ”Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT”.

Lukkethed gør det nemmere og hurtigere at træffe en beslutning, men offentlighed kunne til gengæld give ekstra incitamenter til at styrke den faglige kvalitet og give politikerne kendskab til flere oplysninger, kritiske vurderinger og alternative løsninger.

Både faglige og politiske vurderinger skal frem i lyset

Et argument for lukkethed er, at embedsmænd vil være tilbageholdende med faglig rådgivning af politikerne, hvis den kan blive offentlig. En minister risikerer i så fald at blive konfronteret i offentligheden med faglige vurderinger fra embedsmænd, der taler mod en politisk beslutning.

Dette argument afholder ikke fra åbenhed i en række andre lande og i EU. Ifølge en vejledning fra det britiske kontrolorgan (Information Commissioner) vil den neutrale rådgivning af ministre ikke påvirkes af offentlighed. Muligheden for offentlighed vil snarere styrke kvaliteten af rådgivningen, når “den pågældende embedsmand er bevidst om, at hendes anbefalinger m.v. kan tænkes at blive offentliggjort og derfor skal kunne tåle offentlighedens lys”.

I et demokrati må politikerne kunne forsvare deres beslutninger. Det er legitimt, at politikere vægter politiske hensyn højere end faglige, men det undergraver demokratiet, når de politiske hensyn bliver skjult eller camoufleret ved sammenvævning med pseudofaglige vurderinger.  

Offentlighed under forberedelsen styrker tilliden

I flere lande og i EU sikrer lovgivningen også muligheder for aktindsigt i faglige analyser under forberedelsen af lovgivning. EU-Kommissionen har forsøgt at undgå offentlighed under forberedelse, men EU-domstolens øverste instans holder fast i, at borgerne har ret til oplysninger på et tidspunkt, der gør dem i stand til effektivt at gøre deres synspunkter gældende ved de valg, der træffes under forberedelsen.  

EU-domstolens øverste instans har afvist Kommissionens argumenter om, at offentlighed kunne underminere dens mulighed for at handle uafhængigt i almenhedens interesse. Ifølge domstolen er det ”snarere manglen på information af offentligheden og debat, som kan skabe tvivl om, hvorvidt den nævnte institution udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed og i almenhedens interesse”. Blog om dommen

Lukkethed giver optimale muligheder for spin

I et par årtier har skiftende regeringer givet sig selv lov til at ansætte spindoktorer, der har til opgave at sørge for god medieomtale af regeringens politiske projekter.

I forbindelse med udligningsreformen er spin blevet nøje planlagt. Det bliver i den grad illustreret af en mail fra Socialdemokratiets presseafdeling, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. Det fremgår direkte af mailen, at indsatsen skulle koordineres mellem partiets presseafdeling og Statsministeriet, Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet. Finansministerens spindoktor skulle finde ”historier på Venstre på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”. Læs mere om spinsagen i Jyllands-Posten

Afsløringen viser, hvordan lukketheden skaber grundlag for spin, hvor statsansatte bliver brugt i et rent partipolitisk spil.

Hvad skal det fortrolige rum omfatte?

Politikere deltager sjældent i debatter om lukketheden. Når det sker henviser de til, at der må være et fortroligt forhandlingsrum. Det kan vi alle være enige om. Spørgsmålet er, hvor grænsen skal trækkes. Lukkede rum må afgrænses for at give mulighed for demokratisk kontrol og debat.

Der skal selvfølgelig ikke være offentlighed om forhandlingsmandater og referater af politiske tilkendegivelser ved lukkede møder. Det skal være muligt at afprøve idéer og foreløbige overvejelser i et lukket rum, men dette hensyn kan ikke begrunde, at det faglige beslutningsgrundlag bliver hemmeligholdt.

En politisk beslutningsproces bliver styrket, hvis der er mulighed for oplysninger og kommentarer fra andre end en snæver kreds af topembedsmænd og politikere i et regeringsudvalg og forligskreds.

Konsekvensanalyserne og andre faglige elementer i beslutningsgrundlaget skal frem i lyset for at sikre demokratisk debat og bedre regeringsførelse. Lige nu gælder det udligningsreformen.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog, spin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer