En tragisk brandkatastrofe ramte natten til 7. april 1990 Scandinavian Star, der var på vej fra Oslo til Frederikshavn, og 159 personer mistede livet. Årsagen til branden er aldrig blevet opklaret, og for et år siden aftalte regeringen med et bredt flertal i Folketinget at iværksætte en uvildig undersøgelse af reder-, ejer- og forsikringsforholdene.
I efteråret 2021 blev etableret en ”task force” til at forestå undersøgelsen. Efter ønske fra ”task forcen” har Folketinget 9. juni vedtaget en særlov, der undtager ”task forcen” fra offentlighedsloven. RV undlod at stemme og FG stemte imod. Alle andre partier stemte for.
Lovens § 1, stk. 1 undtager uden tidsbegrænsning al materiale, der indgår i task forcens undersøgelse. Undtagelsen omfatter hele offentlighedsloven inklusive lovens regler om notat- og journaliseringspligt. § 1, stk. 2 betyder, at personer, der er omtalt i materialet, også fratages retten til egen acces.
§ 1, stk. 3 bestemmer, at interne dokumenter, som en offentlig myndighed afgiver til undersøgelsen, fortsat vil kunne undtages som interne dokumenter, hvis der anmodes om aktindsigt hos myndigheden. Undtagelsen betyder, at danske myndigheders overvejelser og vurderinger i forbindelse med tidligere undersøgelser, vil kunne hemmeligholdes uanset videregivelse til task forcen.
Offentlighedsloven giver mulighed for konkret begrundede undtagelser, der er nødvendige for at varetage væsentlige hensyn til retshåndhævelsens effektivitet og kildebeskyttelse. Den generelle hemmeligholdelse, der nu er vedtaget, kan skade undersøgelsens kvalitet og undergrave tilliden.
Justitsministeriets begrundelser for at lukke generelt for indsigt
Som baggrund for lovforslaget henviser Justitsministeriet til, at det vil kunne skade undersøgelsen, hvis der bliver offentlighed om det materiale, der stilles til rådighed for task forcen.
Justitsministeriet bruger tre argumenter (lovforslagets bemærkninger pkt. 3.1.2): 1) Offentlighed vil kunne hindre gennemførelsen af efterforskningsmæssige skridt i en eventuel efterfølgende politimæssig efterforskning. 2) Flere interviewede har over for task forcen givet udtryk for bekymring for mulige konsekvenser af interviews, hvis andre får kendskab til den information, de giver. 3) Myndigheder i andre lande vil formentlig ikke giver oplysninger, medmindre der sikres fortrolighed.
Offentlighedsloven kunne give mulighed for konkret begrundede undtagelser
Offentlighedsloven giver mulighed for at undtage oplysninger, når væsentlige hensyn taler for, at særligt opregnede interesser vil lide skade ved aktindsigt (§ 33).
Hensynet til effektiv retshåndhævelse af lovovertrædelser samt hensyn til sigtede, vidner og anmeldere kan begrunde undtagelser (§ 33, nr. 1). Konkrete vurderinger kan f.eks. begrunde undtagelse for at undgå, at vidner kan samstemme forklaringer eller for at beskytte en kildes identitet.
Hvis der konkret vurderet er væsentlige risici for repressalier mod en kilde, kan oplysning om identiteten også undtages for at undgå, at aktindsigt tjener et retsstridigt formål (chikane og lignende) jf. offentlighedsloven § 9, stk. 2, nr. 2. Tilsvarende hensyn kan begrunde undtagelse fra offentlighedslovens og databeskyttelseslovens regler om egen acces.
Væsentlige hensyn til gennemførelsen af offentlig kontrol kan konkret begrunde undtagelse af oplysninger, indtil undersøgelsen er afsluttet (§ 33, nr. 2).
Særlovens generelle undtagelser vil forringe undersøgelsens troværdighed
Henvisningen til efterforskningsmæssige hensyn i lovforslagets bemærkninger forudsætter ikke konkrete vurderinger, og lovens generelle undtagelse fra aktindsigt uden tidsbegrænsning giver alvorlige risici for at skade undersøgelsen.
Særlovens generelle undtagelse betyder også, at offentlighedslovens regler om notatpligt og journaliseringspligt ikke gælder for undersøgelsen. Dermed er skabt stor tvivl om undersøgelsens værdi som dokumentation.
Efterforskningsmæssige hensyn, der taler mod offentlighed, har særlig betydning, mens undersøgelsen pågår. Offentlighedslovens mulighed for konkret begrundede undtagelser af oplysninger giver mulighed for at afslå aktindsigt i oplysninger, mens undersøgelsen foregår.
Efterfølgende offentlighed kunne modvirke falske og vildledende oplysninger, fordi andre med kendskab til forholdene kunne korrigere og supplere oplysninger.
Aktindsigt kunne give journalister og medier mulighed for at informere offentligheden om task forcens undersøgelser inklusiv afvisning af interviews. Offentlighed kunne desuden styrke mulighederne for undersøgende og dokumentarisk journalistik, der kan supplere task forcens undersøgelser.
Hensyn til kildebeskyttelse for at undgå repressalier kan begrunde beskyttelse af en kildes identitet, men kan ikke begrunde lovens generelle undtagelser, der betyder, at væsentlige oplysninger om reder- , ejer og forsikringsforhold kan hemmeligholdes uden tidsbegrænsning.
Lovens generelle undtagelse fra offentlighedsloven og fra databeskyttelsesreglerne om egen acces er en alvorlig tilsidesættelse af hensyn retssikkerheden. Loven betyder, at både rigtige og falske oplysninger om personers ageren kan blive videregivet til task forcen, uden at omtalte personer har mulighed for indsigt og indsigelse.
Der har været kritik af danske myndigheders tidligere undersøgelser i forbindelse med Scandinavien Star. Særloven kan forhindre, at der kommer mere offentlighed om danske myndigheders ageren. Task Forcen er nu generelt undtaget fra aktindsigt inklusive dokumenter og oplysninger, der modtages fra myndigheder. § 1, stk. 3 betyder desuden, at dokumenter og oplysninger, der bliver videregivet fra en myndighed til task forcen, fortsat vil kunne undtages som interne, hvis der anmodes om aktindsigt ved myndigheden.
Skriv et svar