Børn i Løgstør fik bylder og sår i otte år

Hemmeligholdelse i sundhedssektoren umuliggør effektiv bekæmpelse af bylder og betændte sår på grund af svine-MRSA.

MRSA exploded
Børn havde bylder på størrelse med bordtennisbolde på balderne i en børnehave i Løgstør. Flickr.

To små søskende fra en børnehave i Løgstør måtte i 1997 med en uges mellemrum til lægen, den ene med en betændt finger, den anden med bylder på balderne, nogle på størrelse med bordtennisbolde.

Begge var inficerede med resistente stafylokokker.

Over de næste otte år jagtede en specialenhed fra Aalborg Sygehus de resistente MRSA-bakterier, før smitten uddøde i 2006. Da var 56 personer blevet undersøgt eller behandlet for bylder og sår, og sundhedssektoren havde spenderet et flercifret millionbeløb på at udrydde de farlige bakterier.

Man fandt aldrig ud af, hvor smitten stammede fra, men man fik et dybtgående kendskab til smittevejene og effekten af en aktiv, forebyggende indsats.

”Vi har fundet halvdelen af MRSA-tilfældene ved opsøgende virksomhed i stedet for at vente på, at folk blev syge og kom til os. På den måde har vi formentlig undgået, at smitten blev spredt til andre regioner”, udtalte den ansvarlige hygiejnesygeplejerske Tinna Urth fra Infektionshygiejnen på Aalborg Sygehus til fagbladet Sygeplejersken i 2008.

Gemmeleg med medierne
Gennem de otte år hemmeligholdt Aalborg Sygehus navnet på den børnehave og den by, hvor bylderne hærgede blandt børn og voksne.

Ingen medier fik nogensinde kendskab til det alvorlige sygdomsudbrud. Kun fordi de implicerede sundhedspersoner og Statens Seruminstitut senere publicerede deres erfaringer i lægefaglige tidskrifter, er det nordjyske MRSA-udbrud blevet kendt i offentligheden.

Men selv i dag, fire år senere, vil ingen oplyse børnehavens eller byens navn.

”De, som får at vide, at de er smittet, isolerer sig og føler sig i den grad pestbefængt,” hævder Tinna Urth overfor Åbenhedstinget.dk, ”så derfor holder vi deres identitet hemmelig. Det gælder også byens navn.”

Åbenhedstinget.dk har dog fundet frem til byens og børnehavens navn på anden vis. Som før nævnt ligger børnehaven i Løgstør.

Denne strategi med streng hemmeligholdelse har imidlertid skabt problemer for en effektiv bekæmpelse af den såkaldte svine-MRSA. Trods anmeldepligt siden 2006 nægter flere og flere smittebærere at afsløre de mest sandsynlige smittekilder, hvis det drejer sig om den såkaldte MRSA fra landbrug. Enkelte svineproducenter nægter også at lade sig behandle.

”Når det gælder patienter med kontakt til svin, sker det ofte nu, at de lukker af for kontakt og behandling. De frygter at blive stigmatiseret,” forklarer Tinna Urth.

Syndflod af resistente bakterier
Siden 2006 har man vidst, at MRSA-bakterierne trives blandt svin, og at de overføres fra dyrene til mennesker. Det voldsomt stigende antibiotikaforbrug i den meget store danske svineindustri er ifølge flere sagkyndige årsag til den nye smittekilde. Situationen kompliceres yderligere, fordi det nu viser sig, at svine-MRSA også kan smitte videre fra menneske til menneske.

Overlæge, dr. med. Hans Jørn Kolmos, der er professor på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, har beskrevet problemet i Ugeskrift for Læger, marts 2010:

”Dansk svineproduktion har ekspanderet voldsomt i de senere år. Der er tjent mange penge, mens det gik godt, men ekspansionen har trukket et spor af miljø- og sundhedsproblemer efter sig. Et af de mest markante problemer er et voldsomt stigende antibiotikaforbrug, som har skabt en syndflod af resistente bakterier. Disse bakterier spredes nu fra svinestaldene og giver anledning til alvorlige infektioner hos mennesker.

Eksempler på sådanne bakterier er meticillinresistente stafylokokker (MRSA) og colibakterier med extended spektrum beta-laktamase-resistens. Svineproducenternes antibiotikaforbrug er dermed ikke længere et internt driftsøkonomisk anliggende, men et sundhedsproblem, som berører hele samfundet.”

Professor Kolmos står ikke alene med sin faglige bekymring for udviklingen.

Fødevareminister Henrik Høegh er også opmærksom på sammenhængen mellem MRSA-bakterier og mange svineproducenters overforbrug af antibiotika. I juli i år tog ministeren det helt usædvanlige skridt at sende et advarselsbrev i form af et såkaldt ”gult kort” til 1.249 af de i alt 9.608 aktive svineproducenter herhjemme.

Ministeren var utilfreds med de 1.249 producenters høje antibiotikaforbrug, som han fandt uacceptabelt, til trods for at der ikke eksisterer lovregler på området. Da ministeren senere offentliggjorde en liste over de 1.249 ”gult kort”- modtagere, blev han beskyldt for at drive hetz mod svinebranchen.
Åbenhedstinget.dk har tidligere omtalt ministerens brev og også offentliggjort listen.

Hookworm
“De, som får at vide, at de er smittet, isolerer sig og føler sig i den grad pestbefængt, så derfor holder vi deres identitet hemmelig.” forklarer den ansvarlige hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, Aalborg Sygehus.


Flere hemmeligheder

I oktober 2008 gennemførte læger og sygeplejersker fra Statens Seruminstitut under Sundhedsstyrelsen den hidtil eneste screening i Danmark af et større antal personer for MRSA-smitte. Den omfattede 769 personer, der deltog i en kongres for svineproducenter i Herning.

Det var svineproducenternes faglige organisation, der ville vide, hvor mange raske smittebærere der kunne være i højrisikogruppen af personer, der direkte arbejder med dyrene. Organisationen Dansk Svineproduktion betalte derfor Statens Seruminstitut et større pengebeløb for at få gennemført denne screening.

Til gengæld krævede Dansk Svineproduktion at få ejendomsretten til resultaterne, samtidig med at alle deltagere blev garanteret absolut anonymitet.

Angiveligt viste denne undersøgelse, at tre procent af de undersøgte var inficeret med MRSA-bakterier. Med stor sandsynlighed var de blevet påført smitten under deres arbejde i svineproduktion.

På grund af den økonomiske aftale mellem Dansk Svineproduktion og Statens Seruminstitut kunne resultaterne imidlertid ikke anvendes til en opsøgende eller forebyggende indsats. På forhånd var det overladt til den enkelte deltager i undersøgelsen at afgøre, om han ønskede en screening af nærmeste pårørende og arbejdskolleger i et forsøg på at begrænse smitten eller total anonymitet.

Tavshedens pris
Det var overlæge Robert Skov fra Statens Seruminstitut, der stod for undersøgelsen, men hverken resultaterne, honorarets størrelse eller kontrakten ønsker Robert Skov at lægge frem trods en begæring om aktindsigt i disse forhold.

Åbenhedstinget.dk har dog fundet frem til beløbets størrelse på anden vis. Prisen for Statens Seruminstituts samarbejde med Dansk Svineproduktion om MRSA-screeningen i 2008 var ca. 220.000 danske kroner.

Hvad angår resultaterne af undersøgelsen, henviser Robert Skov til Dansk Svineproduktions hjemmeside, men den bliver man ikke meget klogere af på grund af anonymiseringen.

Allerede nu viser det sig at skabe store problemer med denne officielle hemmeligholdelse af MRSA-smittekilderne. Smittebærere i svineproduktionen mener i stigende grad, at de har et særlig krav på anonymitet og derfor kan se stort på anmeldepligten.

Af de lovpligtige anmeldelsesblanketter, som praktiserende læger siden 2006 har skulle indsende til Statens Seruminstitut og til Embedslægeinstitutionerne, fremgår det, at flere og flere inficerede patienter afviser at oplyse adressen på deres arbejdsplads, hvis det er en landbrugsvirksomhed med svin. På blanketterne skrives der blot ”en gård” eller ”landbrug i nærheden” eller simpelthen ingenting. Denne anonymisering forhindrer effektivt enhver form for opsporing og udryddelse af de smittefarlige bakterier.

Hygiejnesygeplejerske Tinna Urth bekræfter også, at når der er tale om svinebrug, lukker patienterne ofte af for kontakt og behandling.

”Når jeg så tilbyder at komme ud og besøge dem på gården, er der mange, der ikke vil oplyse, hvor de arbejder eller bor,” udtaler hun til Åbenhedstinget.dk.

Professor Kolmos omtaler i Ugeskrift for Læger en lignende sag. En hospitalsindlagt fik påvist svine-MRSA i et fodsår, og smitten var også blevet spredt til fire andre patienter og til fem af hospitalspersonalet. En af disse boede på en svinefarm, men yderligere smitteopsporing måtte opgives, fordi landmanden ikke ville tillade, at svinene blev undersøgt.

Embedslægerne afviser
Samme hemmelighedskræmmeri har Åbenhedstinget.dk mødt hos de fem embedslægeinstitutioner, som dækker landet.

En begæring om aktindsigt i navne og adresser på inficerede agrovirksomheder i regionerne samt en status over bekæmpelsen af MRSA-bakterier på disse virksomheder er blevet mødt med fem enslydende afslag.

Embedslæge Elli Lund fra Region Sjælland har forklaret, at der ”sker […] ingen registrering i journalsystemer af virksomheder o.lign., hvor de på gældende personer arbejder”. Dette svar er dog kun korrekt, hvad angår ordet ”journalsystemer”.

Embedslægerne modtager rent faktisk løbende alle oplysninger om de inficerede virksomheder, da pkt. 2 på den lovpligtige anmeldeblanket drejer sig om netop den smittede patients arbejdssted. Imidlertid foretager man sig intet med disse oplysninger. Anmeldeblanketterne kommer med posten som papirark, men journaliseres ikke. Den vagthavende embedslæge har som opgave at arkivere dem i en samlemappe, der stilles væk, når den er fuld.

Også den ledende overlæge, Birgitte Korsager, ved Infektionshygiejnen på Aalborg Sygehus afviser at udlevere navnene på de inficerede arbejdspladser i Region Nord.

En begæring om aktindsigt alene i anmeldeblankettens pkt. 2 om de smittede patienters arbejdssteder afviser Korsager og sygehusets juridiske konsulent blankt.

Man insisterer på hemmeligholdelse af de svine-MRSA-inficerede arbejdspladser, selvom sygehuset gang på gang må sende desinficerede patienter tilbage til urensede svinebesætninger, hvor patienterne med stor sikkerhed vil blive inficerede igen.

Ved at hemmeligholde navnene på de inficerede agrovirksomheder overlader sundhedsmyndighederne det til arbejdsgiverne at informere de ansatte og eventuelle jobsøgende om de smittefarlige bakterier.

Uvidende kommuner
De kommunale tilsynspersoner, der regelmæssigt aflægger kontrolbesøg på de i alt 9608 aktive svinebesætninger, udgør en særskilt gruppe af personer, der uden bevidst samtykke kan udsættes for en øget smitterisiko.

Hos kommunerne aner man ikke, at der er et problem, og man har intet kendskab til, hvilke agrovirksomheder i kommunen der er inficerede. Selv ikke i de kommuner, der huser en stor andel af de 1.249 ”gult kort”-svinebrug, kender man det mindste til højrisikovirksomhedernes smittestatus.

Men man håndterer problemstillingen yderst forskelligt.

Hos Fåborg-Midtfyn kommune afviser man overhovedet at kommentere spørgsmålet om medarbejdernes smitterisici. Kommunen, der er en af landets mest svinetunge, huser MRSA-inficerede svinebrug, bl.a. Ringstedgård Sohold I/S i Årslev, hvor en person blev påvist som smittebærer i 2009.
Kommunens miljømedarbejder har fornylig kontrolleret gylleforhold ved en af Ringstedgårds besætninger.

Afdelingsleder Olav Bojsen meddeler efter tre dages betænkningstid pr. mail til Åbenhedstinget.dk, at kommunen afviser kategorisk at fortælle, om kommunen overhovedet er bekendt med, hvilke MRSA-inficerede virksomheder, der findes inden for dens område. Kommunen ønsker heller at oplyse, om kommunens medarbejdere udstyres med personlige værnemidler ved gårdbesøg. Olav Bojsen hævder, at der er tale om fortrolige oplysninger, hvorom man er pålagt tavshedspligt.

Hemmelighedskræmmeriet i denne sag har en særlig dimension, fordi Ringstedgård Sohold I/S også driver et svinebrug på Møllebakkevej i Ringe, men i forpagtede bygninger hos proprietær Daniel Boserup. Han er imidlertid ikke orienteret om MRSA-status hos Ringstedgård Sohold I/S.

Hos Aabenraa kommune, der rummer flere store MRSA-inficerede svinefabrikker, er holdningen helt anderledes. Miljøchef Aase Margrethe Østergaard fortæller åbent og ærligt til Åbenhedstinget.dk:

”Vi kender dårligt nok denne problemstilling og da slet ikke, hvilke agrovirksomheder her i kommunen der er inficerede. Vore tilsyn tager ingen særlige forholdsregler af samme grund, men det vil vi tage op fremadrettet. Vi vil meget gerne vide, hvilke virksomheder der er inficerede, så vi kan beskytte medarbejderne.”

Blandt de større svineproduktioner i Aabenraa kommune, hvor der har været en eller flere MRSA-smittede i 2009-10, findes bl.a. svineproduktionen hos H.J. Staugaard i Aabenraa. Mindst fire ansatte medhjælpere fra udlandet og en yderligere er smittede.

Smitte fra stald til stald
På hele Fyn påviste professor Kolmos og hans medarbejdere fra 2008 til august 2010 sytten tilfælde af svine-MRSA. Af disse havde seks ingen påviselig kontakt til landbrug, altså godt en tredjedel, og det betyder, at svine-MRSA også kan smitte fra menneske til menneske, som alle andre former for MRSA.
Disse tal er endnu ikke publiceret, men blev fremlagt på en konference på Syddansk Universitet i august 2010.

Denne viden er af stor betydning for tilsynspersonale, der omgås mange forskellige svineproducenter og andre personer, da de er i større risiko end andre for at blev smittet med MRSA fra svinene. Det viser en mindre undersøgelse, som Den danske Dyrlægeforening peger på, når man spørger til status for deres medlemmer.

I en undersøgelse af veterinært beskæftigede personer blev andelen med MRSA i næsehulen bestemt. I dette studie var andelen af positive dyrlæger væsentligt højere (3,0 pct.) i forhold til forekomsten i samfundet generelt, hvor den anslås at være mindre end 0,1 pct.

Lignende resultater er vist i andre lande. Undersøgelserne peger samstemmende på, at dyrlæger har en højere risiko for at blive MRSA-bærere fra stald til stald. Dette er også væsentligt, da man samtidig ved, at MRSA-bærere har en forøget risiko for at udvikle en infektion.

Undersøgelsen er dog noget forældet, da den er foretaget før 2007. Ifølge kommunikationschef Børge Jørgensen, Den danske Dyrlægeforening, er der ingen planer om en aktuel opfølgning.

Fortielsens strategi
Meget tyder på, at den hemmeligholdelsespolitik, som Sundhedstyrelsen har forfægtet siden 2006, har skabt en situation, hvor MRSA-bekæmpelsen er ved at komme ud af kontrol.

Situationen minder på flere måder om problematikken med HIV og AIDS tilbage i 1980’erne, hvor der også var stor frygt for en stigmatisering af de smittede. I dag kan man kun med stor rædsel forestille sig, hvad der ville være sket, hvis sundhedsmyndighederne dengang havde valgt tavshedens og fortielsens strategi.

Tydeligvis er sundhedsvæsenet ved at miste muligheden for at kontrollere udbredelsen af MRSA, som sandsynligvis vil vokse ganske hurtigt til niveauer som visse steder i udlandet.

Udover unødige lidelser hos de bylderamte patienter kommer en stigning i patientantallet også til at koste sundhedsvæsenet dyrt. Prisen på den særlige antibiotika, der kræves for at behandle svine-MRSA-infektioner, er ti gange så høj som prisen for de mere almindelige antibiotika. Dertil kommer meget høje døgnudgifter til patienter i isolation.

En meget væsentlig udfordring ligger i den manglende viden om udbredelsen af svine-MRSA blandt de 9.608 aktive svineproducenter, der udgør en landsdækkende problemkreds af risikovirksomheder med tyngdepunkt især i Nord- og Vestjylland, på Fyn og Bornholm.

Placeringen af de 1.249 højrisikovirksomheder, der har et uacceptabelt højt forbrug af antibiotika, er kendt fra Fødevareministeriets Gult Kort-ordning, og det er sandsynligvis blandt disse, man skal søge de MRSA-inficerede.

Værst står det til i landets største kommune, Ringkøbing-Skjern, hvor fødevareministeriet har sendt ”gult kort” til 57 svinefabrikker, hvoraf de 12 hører til blandt landets største besætninger. I forhold til kommunens store turistindustri er der tale om en særdeles uønsket topplacering, der vil kunne få negative konsekvenser, ikke mindst hvis udenlandske medier kaster sig over emnet.

Nummer to på listen udgøres af Brønderslev-Dronninglund kommune, der huser 55 modtagere af ministeriets advarselsbrev. Heriblandt er der fire af de helt store fabrikker. Endelig kommer Viborg kommune ind som nummer tre på listen med 49 advarsler, hvoraf tre er stilet til helt store virksomheder.

Kræver landsdækkende screening
Overlæge Birgitte Korsager fra Infektionshygiejnen på Aalborg Sygehus mener, at der snarest skal gennemføres en landsdækkende screening af virksomhederne og deres personale.

”Hvis niveauet virkelig er så lavt som 2008-undersøgelsen antydede med blot 3 pct. inficerede, så er en desinfektion af samtlige jo stadig til at overkomme. Der er jo blot tale ca. 280 virksomheder, der skal renses. Men vi skal ikke blive ved med at vente,” siger Birgitte Korsager.

Men Birgitte Korsager taler mod bedre viden. Korsager har selv været med til at opgive at gøre noget ved de inficerede risikovirksomheder.

Det fremgår af årsberetningen fra MRSA-enheden ved Aalborg Sygehus, som blev udgivet i juni 2010. Korsager er selv medlem af MRSA-enheden, som lakonisk konstaterer i årsberetningen, at ”Personer med svineklonen (CC398) tilbydes kun behandling, hvis deres arbejdsmæssige situation ændrer sig, således at de ikke udsættes for dagligt smitte.”

I Sundhedstyrelsen og i Fødevarestyrelsen er der indflydelsesrige personer med den samme holdning.

Man betragter svine-MRSA som et ”mindre problem” i sammenligning med de MRSA-tilfælde, der stammer fra infektioner på hospitalerne. Faktisk overvejer kredse i de to styrelser at lempe reglerne for krav om desinfektion af familier og nærmeste pårørende til MRSA-smittede, når disse har dagligt arbejde med svin. Man vil ikke længere bruge kræfter på antibiotika-behandling af raske smittebærere på svinebrugene. De vil jo alligevel blive smittet igen og igen.

Professor Kolmos ser med stor bekymring på forslaget om en mindre rigoristisk bekæmpelse, som han har kommenteret i sin kronik fra Ugeskrift for Læger:

”Det undergraver hele vores forebyggelsesstrategi, som bygger på at holde smittetrykket i befolkningen nede ved en aktiv search and destroy-politik. Det giver jo ingen mening at opspore og forsøge at fjerne bakterierne fra folk, som arbejder i svinebesætninger med MRSA, for de bliver hurtigt smittede igen. Det er skruen uden ende, og det betyder i sidste ende, at antallet af smittede ude i samfundet stiger.”

…”Vi står midt i en global resistenskrise, som truer vores muligheder for at behandle kritisk syge mennesker med antibiotika. Hvis man skal gøre noget effektivt ved det, bliver man nødt til også at se kritisk på husdyrproduktionen. Det peger på et scenarie, hvor man kan tvinges ud i et principielt valg: Skal antibiotika prioriteres til behandling af syge mennesker eller til optimering af produktionsøkonomien i landbruget?”

Udvalgte MRSA-inficerede agrovirksomheder

NavnAdressePostByBemærkninger
Ringstedgård Sohold I/S, svineproducent Niels JacobsenRingstedgårdvej 25792ÅrslevDen inficerede person er ejeren. Indlagt til operation for diskusprolaps og udviste derefter kliniske symptomer. Efterfølgende er MRSA-bakterier konstateret i næse.Denne case er udførligt beskrevet af P1 DR Dokumentar.Arbejder desuden med svinebesætning på Møllebakkevej 5, 5750 Ringe.
Svineproducent Hans Jørgen StaugaardTornhøjvej 26 og Kirkebjerg 96200AabenraaPåbud fra sundhedsmyndighederne: ”Børneinstitutioner eller skoler må ikke besøge besætningerne.”
Svineproducent Jesper Hansen, ”Vester-Hindholm”Skyttehusvej 56330PadborgEjer også ejendommene Kragelundvej 12, Østerbækvej 103, Krathusevej 7, 6330 Padborg og Kravlundmøllevej 5, 6360 Tinglev. Der er ikke samdrift mellem ejendommene.Den inficerede landbrugsmedhjælper er en ung, mandlig brasilianer.
Svineproducent Benny Ravn BondeErlevvej 184 og Nørbygårdvej 506100HaderslevDen inficerede er en landbrugsmedhjælper fra Ukraine.Se også næste virksomhed.
”landbrugsmedhjælper i svinebesætning”Den inficerede mandlige landbrugsmedhjælper oplyser, at ”en kollega har MRSA, se Benny Bonde: Erlevvej 184, 6100 Haderslev.”
Gårdejer Jens Skov Rasmussen, ”Pindstoftegård”Skovstrupvej 315690TommerupDet bemærkes, at der er tale om et ”landbrug under afvikling”.
Svineproducent Helge MathisenStevninggade 176430NordborgFlere inficerede, herunder en person med forbindelse til plejehjem.
Svineproducent Jens Aksel SørensenTinghøjvej 106870ØlgodDen inficerede er en mandlig landbrugsmedhjælper af udenlandsk herkomst. Han fik konstateret MRSA i sommeren 2010.
Svineproducent Klaus StaugaardHørløkkevej 556500VojensDen inficerede er en mandlig landbrugsmedhjælper.Se også virksomheden H.J. Staugaard.
Fodermester Eske ChristensenHøjgårdvej 67323GiveDen inficerede er en kvindelige medhjælper, der fik diagnosen i november 2009.Der er påvist MRSA i svinebesætning.

De 12 sager er eksempler på typiske forløb af MRSA-smitten i agrovirksomheder. Åbenhedstinget lægger navnene frem på dem og de andre oplysninger i denne artikel for at være med til at bryde hemmelighedskræmmeriet og fortielsesstrategien i MRSA. Alle cases stammer fra 2009-2010.

[box title=”Links” color=”#333333″]

P1-Dokumentar: 13 procent af alle slagtesvin er i dag MRSA-inficerede – smitten ude af kontrol.

Årsberetning fra MRSA enheden 2007-2009. Udgivet af Infektionshygiejnen, juni 2010.

Bloch Kjeldsen, S.: Farlig bakterie på spil i børnehave. Sygeplejersken, nr. 22/2008.

Frendved Hansen, C.: Resistente stafylokokker spreder sig udenfor hospitalerne. Ugeskrift for Læger, 168(10): 2006.

Kolmos, H.J.: Svin og antibiotika – en farlig cocktail. Ugeskrift for Læger, 172/13-14, 29. marts 2010.

Afslag på anmodning om aktindsigt fra Sundhedstyrelsen, 16. juli 2010.

Afslag på anmodning om aktindsigt fra Infektionshygiejnen, 1. september 2010.

From Pigs to People: The Emergence of a New Superbug. Science, 24. august 2010.
[/box]


Del dette:
Udgivet i Resistente bakterier

8 kommentarer til “Børn i Løgstør fik bylder og sår i otte år
  1. Terrortrussel!

    For et stykke tid siden var København på den anden ende, fordi en sindsforvirret mand ved et uheld kom til at sprænge en hjemmelavet bombe i en kælder på et hotel.
    En meget større terrortrussel er de 13 millioner svin, der en efter en bliver smittet af resistente bakterier, som spreder sig til os mennesker.
    Politiet burde rykke ud og isolere alle stalde, hvori de farlige bakteriebomber befinder sig.
    Nu!

  2. Kjeld Hansen siger:

    Antibiotikaresistens skal være mærkesag
    Landbrugsavisen.dk
    Onsdag 27. april 2011 14:55Annonce

    Antibiotikaresistens skal være en mærkesag under Danmarks EU-formandskab, mener to ministre.
    Kampen mod antibiotikaresistens skal være en af Danmarks mærkesager under EU-formandskabet i 2012. Det er indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) og fødevareminister Henrik Høegh (V) enige om.

    Under overskriften “Rationelt forbrug” vil ministrene sætte antibiotikaresistens på dagsordenen. Det vil bl.a. ske med målsætning om en fælles-europæisk overvågning af antibiotikaforbrug og resistens. Et andet mål er at nedsætte forbruget af antibiotika til mennesker og dyr, herunder særligt de kritiske antibiotika, som særlig vigtige i behandlingen af en række alvorlige infektionssygdomme.

    Ingen landegrænser

    “Danmark har set i et internationalt perspektiv et lavt forbrug af antibiotika og en lav udvikling af resistens mod antibiotika. Både på europæisk og globalt plan stiger forbruget af antibiotika for såvel mennesker og dyr imidlertid, og i Danmark er komplekse resistensproblemer også begyndt at vise sig. Antibiotikaresistens standser jo ikke ved landegrænserne, især fordi vi rejser mere og mere og handler med fødevarer på tværs af landene. Derfor er antibiotikaresistens et fælles problem, som vi bl.a. skal bekæmpe i EU-regi,” siger Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

    Fødevareminister Henrik Høegh mener, at formandskabet er en oplagt mulighed.

    “Vi oplever i denne tid en stigende international opmærksomhed omkring problematikken, og derfor er det oplagt, at vi sætter fokus på antibiotikaresistens under dansk EU-formandsskab. En række tiltag – senest indførelsen af den såkaldte Gult Kort-ordning i landbruget – har medvirket til, at Danmark, set i internationalt perspektiv, har et relativt lavt antibiotikaforbrug i staldene og en lav udvikling af resistens mod antibiotika. Det er landmændene og dyrlægernes fortjeneste,” siger fødevareministeren.

    Printet fra http://www.landbrugsavisen.dk 28. april 2011.
    Ophavsretten tilhører LandbrugsAvisen. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.
    Artiklen findes på adressen: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2011/4/27/Antibiotikaresistensskalvaeremaerkesag.htm

  3. Kjeld Hansen siger:

    27-04-2011

    PRESSEMEDDELELSE

    Indenrigs- og sundhedsministeren og fødevareministeren er enige om at gøre kampen mod antibiotika-resistens til en mærkesag, når Danmark overtager EU-formandskabet fra 1. januar 2012. De vil arbejde for en fælles-europæisk overvågning af antibiotikaforbruget og nedsat forbrug af antibiotika.

    Kampen mod antibiotikaresistens skal være en af Danmarks mærkesager under EU-formandskabet 2012.
    Det er indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og fødevareminister Henrik Høegh enige om.

    Under overskriften ”Rationelt forbrug” vil ministrene sætte antibiotikaresistens på dagsordenen. Det vil bl.a. ske med målsætning om en fælles-europæisk overvågning af antibiotikaforbrug og resistens. Et andet mål er at nedsætte forbruget af antibiotika til mennesker og dyr, herunder særligt de kritiske antibiotika. De kritiske antibiotika er de typer, som er særlig vigtige i behandlingen af en række alvorlige infektionssygdomme.

    Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder siger:

    ”Danmark har set i et internationalt perspektiv et lavt forbrug af antibiotika og en lav udvikling af resistens mod antibiotika. Både på europæisk og globalt plan stiger forbruget af antibiotika for såvel mennesker og dyr imidlertid, og i Danmark er komplekse resistensproblemer også begyndt at vise sig. Antibiotikaresistens standser jo ikke ved landegrænserne, især fordi vi rejser mere og mere og handler med fødevarer på tværs af landene. Derfor er antibiotikaresistens et fælles problem, som vi bl.a. skal bekæmpe i EU-regi.”

    Fødevareminister Henrik Høegh siger:

    ”Vi oplever i denne tid en stigende international opmærksomhed omkring problematikken, og derfor er det oplagt, at vi sætter fokus på antibiotikaresistens under Dansk EU-formandsskab. En række tiltag – senest indførelsen af den såkaldte Gult Kort-ordning i Landbruget – har medvirket til, at Danmark, set i internationalt perspektiv, har et relativt lavt antibiotikaforbrug i staldene og en lav udvikling af resistens mod antibiotika. Det er landmændene og dyrlægernes fortjeneste.”

    De to ministre offentliggjorde i maj sidste år en fælles handlingsplan mod antibiotikaresistens , som på nationalt plan skal bekæmpe overforbrug af antibiotika og antibiotikaresistens.

    Yderligere oplysninger
    Fuldmægtig Katrine Skjærris Olsen Vasegaard, tlf. 72 26 94 89
    Pressemedarbejder Marie Nyhus, tlf. 72 26 94 17

  4. kjeld hansen siger:

    Landbrugselever testes for resistens

    DR, 12. okt. 2011 09.29 Aarhus

    Det giver stof til eftertanke og færre skud penicillin i stalden, når landbrugselever selv bliver testet for smitte med multiresistente bakterier.

    På Jordbrugets Uddannelsescenter i Vejlby bliver eleverne testet i forbindelse med undervisningen i brug af medicin i stalden, og det er en øjenåbner for landmandsspirerne.

    – Jeg tror, at det er en rigtig god måde at gøre dem opmærksomme på, at deres omgang med medicin skal være rigtig god, siger Andreas Weber, der underviser de kommende landmænd.

    Nogle på hvert hold
    – Og så kan de være med til at tage det med ud på deres arbejdspladser, så der kan komme mere fokus på det.

    Oftest er der et par af eleverne på hvert hold, hvor prøverne viser, at de er bærere af de multiresistente bakterier.

    Vil have testen optaget
    Prøverne på eleverne tages som en del af et kursus, hvor de også lærer om korrekt brug af antibiotika.

    – Blandt eleverne er der faktisk flere, der ønsker at få testen gentaget efter noget tid, så de kan se, om de skulle være sluppet af med de frygtede bakterier igen, siger Andreas Weber.

  5. Kjeld Hansen siger:

    Den intensive brug af antibiotika i fødevareproduktionen fremmer
    udviklingen af resistente bakterier. Problemet løses ikke ved at udvikle nye
    antibiotika, for der findes allerede mutanter, der er resistente over for dem,
    inden de tages i brug.

    Antibiotika
    til husdyr
    – billigt for landbruget, dyrt for sundhedsvæsenet

    Læs om den nyeste forskning i Aktuel Naturvidebskab nr. 2:2012:
    http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/an2_12kolmos.pdf

  6. Kjeld Hansen siger:

    Breaking News efter 876 døgns mistænkeliggørelse:

    http://gylle.dk/harder-gar-ind-i-mrsa-sag/

  7. Kjeld Hansen siger:

    Her er en rædselfuld beskrivelse af, hvad der venter, hvis Nick H. og Dan J. stadig pjatter tiden væk… http://www.takepart.com/feature/2014/06/06/antibiotic-resistance-from-meat?cmpid=foodinc-fb

5 Pings/Trackbacks for "Børn i Løgstør fik bylder og sår i otte år"
  1. […] oplyste, at sagen drejer sig om artiklen “Børn fik bylder og betændte sår“, som vi offentliggjorde 21. oktober 2010 på aabenhedstinget.dk, og hvor der optræder et […]

  2. […] Læs den oprindelige artikel “Børn i Løgstør fik bylder og sår i otte år” med de 11 adresser her: http: https://www.aabenhedstinget.dk/b%C3%B8rn-i-l%C3%B8gst%C3%B8r-fik-bylder-og-sar-i-otte-ar/ […]

  3. […] “Børn i Løgstør fik bylder og sår i syv år“, blev lagt på Åbenhedstingets hjemmeside torsdag den 21. oktober 2010. Forud var gået en længere research med kontakt til ejere af flere inficerede virksomheder. Flere af artiklens konklusioner var forinden delt med andre medier, især P1 Dokumentar, som samme dag bragte en udsendelse om de resistente svinebakterier. […]

  4. […] anonymisering, mente dommeren – det er anket Åbenhedstinget offentliggjorde artiklen “Børn i Løgstør fik bylder og sår i syv år” den 21. oktober 2010 med oplysninger om, at nogle af de smittede på 12 navngivne svinefarmene var […]

  5. […] om svineindustriens misbrug af antibiotika og MRSA-epidemiens udspring med en kontroversiel artikel fra 2010. Den indbragte dem en dom ved byretten i Århus (billedet) i maj 2014 på 5 dagbøder af […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser