Første aktuelle liste over risikovirksomheder

Åbenhedstinget offentliggør i dag og for første gang en aktuel liste over 170 farlige virksomheder i Danmark. Miljøcentre og kommuner har svaret på vores aktindsigtsbegæring, og det er resultatet heraf, vi nu lægger ud i form af en næsten fuldstændig liste.


Åbenhedstinget har bedt Miljøcentre og landets 98 kommuner om en aktuel oversigt over risikovirksomheder, beredskabsplaner og uheldsscenarier. Det er resultatet af alle de mange aktindsigter, vi nu lægger ud. Kun ganske få kommuner mangler at svare.

Lokale må skaffe uheldsscenarier
Det er dog kun listen over risikovirksomheder, vi lægger ud nu. Kun nogle enkelte kommuner har videregivet beredskabsplaner. Her må lokale medier eller organisationer tage over og skabe klarhed på samme måde, som TV Syd har gjort for Sønderjylland. Det er for stor en opgave for Åbenhedstinget.

Nogle kommuner lægger selv nogle af oplysningerne ud, ligesom det lokale politi i visse tilfælde nævner risikovirksomhederne på deres hjemmeside. Adressen, der nævnes, er dog i mange tilfælde ikke stedet, hvor der produceres, men blot administrationskontoret. Derfor kan det være svært at gennemskue uheldsscenarier, og hvad befolkningen skal gøre i tilfælde af ulykker.

Åbenhedstinget lægger eneste liste ud
I dag findes der ingen anden samlet oversigt over risikovirksomheder og deres placering end den, Åbenhedstinget har lagt ud. Miljøstyrelsen har tidligere oplyst, at den overvejer at lave en sådan liste. Men endnu er intet sket.

Åbenhedstinget har i forbindelse med de nye oplysninger fjernet en række firmaer fra af det gamle kort, fordi det nu er afklaret, at der ikke er tale om risikovirksomheder. Alle disse virksomheder er lagt i et Google regneark.

Også listen over risikovirksomheder har vi lagt frit ud i et Google regneark.

Del dette:
Udgivet i Risikovirksomheder

En kommentar til “Første aktuelle liste over risikovirksomheder
  1. Tak for en hyggelig snak i dag –

    Lige en enkelt kommentar – Det er ikke Google Spreadsheet data er blevet lagt i – men et Google Fusion Table – til deling –

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Gravercentrets vejledning fra 2024

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet.
Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Folketingets Ombudsmand:
Udtalelser findes nemmest via Offentlighedsportalen.

Myndighedsguide bl.a. om nogle offentlighedsemner.