Kamp til stregen ved EU-domstolen om aktindsigt i emissioner

Myndigheder skal næsten undtagelsesfrit udlevere oplysninger om emissioner, og EU-domstolens første instans har fastslået, at emissioner er et bredt begreb. Den konkrete sag handler om aktindsigt i specifikke oplysninger om stoffet glyphosat, der indgår i sprøjtemidlet Roundup. Kommissionen har appelleret dommen, og amerikanske industriinteresser støtter appellen.

Round up

Hvis EU-dommen står ved magt, skal myndighederne udlevere oplysninger om indholdet i Roundup og grundlaget for godkendelsen, skriver Oluf Jørgensen.

Sagen blev rejst af NGO’erne Greenpeace Nederland og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe), da Kommissionen afslog aktindsigt i de test, der var anvendt som grundlag for EU-godkendelsen af glyphosat.

Kommissionen begrunde afslaget med, at oplysningerne vedrørte fremstillingsprocessen og ikke emissioner, og at hemmeligholdelse var nødvendig for at beskytte forretningsmæssige interesser.

NGO’erne præciserede, at anmodningen om aktindsigt ikke omfattede kontraktforhold eller fremstillingsmetode. Anmodningen blev begrænset til oplysninger om aktivstoffets renhedsgrad, identiteten og mængden af urenheder i det tekniske materiale, batchernes analyseprofil og den nøjagtige sammensætning af det udviklede stof.

EU-domstolens første instans, General Court, annullerede Kommissionen afslag. Link til dommen.

Kommissionen har appelleret til Court of Justice (øverste instans), og den amerikanske industri er gået ind sagen. Se industriens argumenter.

Retsgrundlaget

Kommissionen er som andre EU-organer omfattet af forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Aarhuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger m.v..

Oplysninger om emissioner til miljøet skal udleveres ved anmodning om aktindsigt jf. forordningens artikel 6, stk. 1, første punktum. Ifølge EU-domstolens første instans har kravet om offentlighed forrang uanset offentliggørelse risikerer at skade beskyttelsen af forretningsmæssige interesser eller enerettigheder (p. 38 og p. 46).

Begrebet emission

UNECE’s guide til Aarhuskonvention definerer emission som direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder.

Denne definition bygger på EU-direktivet 61/1996 om forurening fra industrianlæg, og Kommissionen argumenterer for, at reglerne om emission er tilsvarende begrænset.

EU-domstolens første instans fastslog, at Aarhuskonventionen og forordning nr. 1367/2006 ikke er begrænset til konsekvenser af industrianlæg (p. 56).

Oplysninger om emission

EU-domstolens første instans vurderede sagens dokumenter og oplysninger og lagde til grund:

  • at restkoncentrationer i miljøet og deres virkning på menneskers sundhed er direkte knyttet til identiteten og mængden af urenheder i glyphosat (p. 62),
  • at disse urenheder kan påvirke resultaterne af de test, der er krævet til undersøgelse af glyphosats skadelige virkninger (p. 63),
  • at oplysninger om batchernes analyseprofil er nødvendige for at afgøre, om de udførte test er repræsentative for de emissioner til miljøet, der vil finde sted i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende glyphosat (p. 63),
  • at oplysninger om den præcise sammensætning af de udviklede og kontrollerede produkter (mængder pr. kilo eller liter af aktivstoffet og tilsætningsstoffer, der er anvendt ved fremstillingen) er vigtige for at afgøre, hvilke toksiske elementer der udledes i miljøet (p. 62 og p. 73),

Domstolen konkluderede, at de oven for nævnte oplysninger “på tilstrækkelig direkte måde” vedrører emissioner til miljøet. Det fandt domstolen derimod ikke gælder for oplysninger om en analysemetode, fordi det ikke fremgår af analysen, at den “i tilstrækkelig direkte grad gør det muligt at fastlægge niveauet for emissioner” (p. 72).

Aktindsigt ved danske myndigheder

Aktindsigt ved danske myndigheder er ikke omfattet af forordningen, men af EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger m.v.. Der er forskelle på reglerne i forordningen og direktivet, men begge regelsæt bygger på Aarhuskonventionen.

Både forordning og direktiv giver næsten ubegrænset ret til oplysninger om emissioner, og EU-domstolens fortolkninger af begrebet emission vil være den samme. Danske forvaltninger og domstole skal som minimum leve op til de krav, der følger af EU-domstolens fortolkning af emissionsbegrebet, og afgørelsen i appelsagen bliver afgørende.

Ved anmodning om aktindsigt er det klogt at fokusere på aktuelle eller fremtidige påvirkninger af miljøet og henvise til reglerne om emission, hvis det kan være relevant.

Miljøoplysningsloven § 4 d, stk. 2 fastslår, at myndigheder og organer efter anmodning skal oplyse om “målingsmetoder, herunder fremgangsmåder for analyser, prøveudtagninger og forbehandling af prøver, der er anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne, eller henvise til en anvendt standardprocedure”.

Denne regel giver ret til indsigt i analysemetoder. EU-dommens konkret begrundede begrænsning for indsigt i en analysemetode kan derfor ikke bruges til at begrænse aktindsigt i Danmark, når myndigheder har disse oplysninger.

Roundup

Roundup er det mest anvendte sprøjtemiddel. En rapport fra WHO viser, at glyphosat sandsynligvis kan give mennesker kræft, og Roundup er i 2015 kommet på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer.

Hvis afgørelsen fra EU-domstolens første instans står ved magt, skal myndigheder ved anmodning om aktindsigt udlevere specifikke oplysninger om indholdet i Roundup og grundlaget for godkendelse.

Principiel betydning

Afgørelsen om emissioner vil få meget stor principiel betydning. Det er baggrunden for Kommissionens appel til EU-domstolens øverste instans og interventionen fra amerikanske industriinteresser.

Det handler ikke kun om sprøjtemidler. Som nævnt i dommens præmisser vil ethvert stof nødvendigvis blive udledt i miljøet på et tidspunkt i stoffets livscyklus (p. 64). Det sker f.eks. gennem nedbrydning, deponering, forbrænding.

Dommen fra første instans fastslår, at præcise oplysninger om sammensætningen af et stof og om grundlaget for godkendelser skal udleveres ved anmodning om aktindsigt.

Kommissionen begrunder appellen med, at første instansen har en for bred fortolkning af begrebet emissioner, at den ikke har taget hensyn til direktiver om sprøjtemidler og handelsrelaterede enerettigheder. Appelsagen ventes at blive afgjort i løbet af 2016. Følg sagen.

Court of Justice vil afgøre, om snævre industriinteresser kan blokere for offentlighed om stoffer og produkters påvirkning af miljøet og menneskers sundhed.

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer