Brug loven om indsigt i miljøoplysninger

Miljøoplysningsloven skal opfylde internationale krav og er derfor klart bedre end offentlighedsloven. Oplysninger om emissioner skal udleveres næsten undtagelsesfrit.

Emmissioner er ikke kun luftbårne partikler. Emmissioner er alle typer udledninger til luft, vand og jord. Det er også vibrationer og støj. Når oplysninger drejer sig om emmissioner, gælder en meget udstrakt aktindsigt. Her er der stort set ingen undtagelser. Brug det.

Emmissioner er ikke kun luftbårne partikler. Emmissioner er alle typer udledninger til luft, vand og jord. Det er også vibrationer og støj. Når oplysninger drejer sig om emmissioner, gælder en meget udstrakt aktindsigt. Her er der stort set ingen undtagelser. Brug det.

Miljøoplysningsloven bygger på Aarhuskonventionen, der blev undertegnet af en række miljøministre på rådhuset i Aarhus i 1998. Konventionen hører under UNECE (United Nations Economic Commission for Europe). 47 lande bl.a. Danmark har forpligtet sig til at følge Aarhuskonventionen.

EU har implementeret Aarhuskonventionen med en forordning for EU´s egne institutioner og et direktiv for medlemslande.

Miljøoplysninger

Miljøoplysningsloven er ikke begrænset til miljøsager og miljømyndigheder.

Loven omfatter miljøoplysninger i bred forstand f.eks. oplysninger om natur, arbejdsmiljø og sundhedsrisici ved materialer og fødevarer. Inklusive oplysninger om forhold, der kan påvirke miljøet f.eks. lovgivning, planer, byggeri og andre anlæg. Inklusive oplysninger, der indgår i sammenhæng med miljøoplysninger.

Folketingets Ombudsmand og Natur- og Miljøklagenævnet har f.eks. fastslået, at loven gælder for:

Danmarks Højdemodel, databasen Vetstat, MRSA i svinefarme, højden på et sommerhus, flytning af Kystdirektoratet fra Transport- til Miljøministeriet og DONG-oplysninger om kulminer i Sydamerika.

De bedste regler skal bruges

Den nye offentlighedslovs brede undtagelser for politiske beslutningsprocesser ville være i strid med Aarhuskonventionen og EU-direktivet. Den gamle offentlighedslov gælder derfor fortsat for miljøoplysninger, og det er den gamle lovs §§, der henvises til i miljøoplysningsloven (§ 6, stk. 2).

På nogle punkter er den nye offentlighedslov bedre end den gamle, og ved anmodning om aktindsigt er det derfor klogt at henvise til både miljøoplysningsloven og offentlighedsloven. Miljøstyrelsen har udarbejdet et udkast til vejledning, der kan gøre nytte, selv om det aldrig er blevet officielt godkendt. De bedste regler skal bruges.

Særlige undtagelser fra offentlighed i andre love gælder ikke for miljøoplysninger. Det betyder f.eks., at undtagelser for en række offentligt ejede selskaber ikke gælder for miljøoplysninger.

Krav om konkret afvejning med vægt på offentlighed

Miljøoplysningslovens undtagelser skal anvendes restriktivt under hensyn til interessen for offentlighed i det konkrete tilfælde (§ 2, stk. 3).

Enhver undtagelse skal bygge på konkret afvejning mellem den interesse, der kan beskyttes af en undtagelsesregel, og offentlighedens interesser.

Emissioner

Oplysninger om emissioner skal udleveres næsten undtagelsesfrit.

Det fremgår af miljøoplysningsloven § 2, stk. 5 og EU-direktivet art. 4, stk. 2, at en række undtagelser ikke kan bruges ved oplysninger om emissioner.

Ifølge guiden fra UNECE har emissioner en bred betydning: “direct or indirect release of substances, vibrations, heat or noise from individual or diffuse sources in the installation into air, water or land” (The Aarhus Convention. An Implementation Guide, side 88).

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer