Ombudsmanden: Miljøministeriet kan ikke lukke for højdemodellen

I en banebrydende afgørelse har Ombudsmanden givet mig medhold i, at Miljøministeriet ikke kan lukke for adgang til højdemodellen.

Før vandstanden stiger, er det vigtigt for befolkningen at kunne få indsigt i højdedata. Foto: Nils Mulvad.

Ombudsmanden har tidligere givet medhold i samme sag, men herefter har Miljøministeriet haft Kammeradvokaten inde over for at finde en model for at sige nej til enhver form for aktindsigt. Og det skete i december sidste år, hvorefter jeg på vegne af Åbenhedstinget bad Ombudsmanden gå ind i sagen.

Resultatet nu er en foreløbig redegørelse fra Ombudsmanden på 22 sider. Miljøministeriet har nu lejlighed til at kommentere redegørelsen, hvorefter Ombudsmanden kommer med en endelig redegørelse.

Modellen bliver typisk anvendt, når der er tale om meget principielle sager. Tidligere har Ombudsmanden brugt samme metode i sagen om risikovirksomheder, som endte med en kraftig næse til Miljøministeriet og at Åbenhedstinget nu har lagt alle risikovirksomheder på nettet.

I sagen om højdemodellen er det igen Miljøministeriets besvær med at overholde miljøoplysningsloven, som er sagens kerne og som sidst skærpede afgørelsen. Ministeriet burde være bedre til at administrere sine egne love, var argumentationen.

Danmark under vand
Højdemodellen er vigtig, fordi den er en opmåling af, hvor højt de enkelte områder i Danmark er over – eller under – havets overflade. Det er altså et signal om, hvor der i takt med stigninger i vandstanden kommer vand i baghaven og kælderen.

Miljøministeriet deler data med kommuner og andre myndigheder og bruger dem til forskellige former for offentlig administration. Derfor bør det også være muligt for borgere at bruge data til analyser og kæde dem sammen med andre data.

Ophavsret kan ikke begrunde nej
I den foreløbige redegørelse er det især spørgsmålet om, hvorvidt de private leverandørers ophavsret til databasen kan begrunde et nej til aktindsigt, sådan som ministeriet med kammeradvokatens hjælp har argumenteret.

Ombudsmanden slår fast i sin foreløbige redegørelse, at oplysningerne i databasen om højdemodellen ikke kan betegnes som forretningshemmeligheder. Dvs. at ministeriet ikke kan bruge det som argument for at afvise aktindsigt.

Han slår også fast, at oplysningerne i databasen ikke har værkshøjde, og derfor ikke af den grund er ophavsretligt beskyttet. Til gengæld er han enig i, at databasen er ophavsretligt beskyttet efter § 71 i ophavsretsloven, nemlig ud fra at der er lagt en væsentlig investering i at indsamle data.

En offentliggørelse af databasen uden virksomhedernes samtykke ville derfor være en krænkelse af ophavsretten, påpeger han. Det kan dog ikke begrunde et nej til at udlevere data.
Miljøministeriet skrev i afgørelsen før jul, at jeg vil misbruge data retsstridigt, men det afviser Ombudsmanden, at der er grundlag for at konkludere.

Og derfor når han frem til, at Miljøministeriet ikke kunne afvise aktindsigt.

To svagheder
Der er dog to svagheder ved afgørelsen:

1. Virksomhederne anførte helt udokumenteret frem, at en offentliggørelse af data angiveligt ville betyde et tab på fem millioner kroner. Det tal videregav først Kammeradvokaten og siden Miljøministeriet kritikløst. Ombudsmanden stiller ikke spørgsmål til det angivelige tab eller dokumentationen herfor. Han lægger således også til grund for sin afgørelse, at virksomhederne vil lide et sådant tab.

2. Miljøministeriet skal vejlede mig om, hvordan jeg kan anvende data uden at krænke ophavsretten. De kan i praksis lægge så mange spærringer ind, at det bliver svært for andre at få glæde af data til analyser og sammenstillinger.

Jeg har oplyst Ombudsmanden i juni måned, at jeg fra Kort- og Matrikelstyrelsens webservice over Danmark, har udtrukket højden for de 2,3 millioner danske ejendomme, og at jeg gerne vil have lejlighed til at anvende dem. Det tager han ikke stilling til.