Den nye regering skal testes på åbenhed

Signalerne fra den nye regering om åbenhed er uklare. Åbenhedstinget vil nu afprøve den praktiske vilje til åbenhed og opfordrer andre journalister til at gøre det samme og også til at dele erfaringerne.

Konkret har vi set:

  1. Regeringen fremsætter først forslag til en ny offentlighedslov efter sommer.
  2. Christine Antorini (S) har fjernet data om folkeskolers afgangskarakterer og elevbaggrund fra ministeriets hjemmeside.
  3. Skat København nægter Politiken aktindsigt i papirer om politisk indblanding i afgørelsen af Helle Thorning-Schmidts skattesag.
  4. Skatteminister Thor Möger Pedersen har bebudet offentliggjort en liste over virksomheders skattebetaling, men intet er sket endnu.
  5. Vi mangler at modtage de sidste af de miljødata, som vi har sloges for at få i årevis. Og vi har set Tårnby Kommune vende tilbage til en helt lukket praksis i forhold til risikovirksomheder.
  6. Spindoktorers stilleleg i form af  mail- og sms-tavshed fra flere ministerier, da rådgiverne skulle spinne historierne om Finansloven.

Nu kører vi sager

På sit sidste møde har netværket Åbenhedstinget derfor besluttet at danne et praktisk overblik over, om den nye regering er åben eller lukket. Dvs. vi vil til at køre sager.

Vi tester de steder, hvor vi har fået åbenhed indført. Fortsætter det? Vi tester de steder, hvor det tidligere var svært. Er det optøning på vej? Vi foreslår alle journalister at være med i denne afprøvning og dele erfaringer.

Konkret har vi nu anket afgørelsen fra Tårnby Kommune, vi har bedt om at få data fra VETstat (dyrlægernes medicinudskrivning), det nye pesticidregister, fiskeristøtteoplysninger med mere end den skrabede version, som ministeriet har lagt på hjemmesiden.

Vi kommer med forslag

Vi har foreslået regeringen, at den skulle forestå en særlig indsats for at få vigtige data ud inden for erhverv,  ejendomme, miljø, uddannelse, sundhed, sociale forhold og kriminalitet. Vi har ikke fået svar.

I USA erklærede Obama dagen efter sin tiltræden en åbenhedspolitik, og USA har nu oprettet hjemmesiden data.gov med tusindvis af datasæt. Andre lande som England og Norge er fulgt efter i samme spor. Stockholm er som by også gået langt og har en målsætning om at være verdens mest åbne storby.

Vi har desuden foreslået fødevareminister Mette Gjerskov en fælles konference for at få et mere smidigt samarbejde mellem journalister og embedsmænd om adgang til data, nu hvor Fødevareministeriet i årevis har kørt langstrakte sager for at forhindre adgang til miljødata, og hvor de har tabt dem alle.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Mulvads blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Gravercentrets vejledning fra 2024

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet.
Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Folketingets Ombudsmand:
Udtalelser findes nemmest via Offentlighedsportalen.

Myndighedsguide bl.a. om nogle offentlighedsemner.